Ngo'er burde foreslå rationel lort-håndtering til fattig-kvarterer i
ulande
Rige forstæder til ulandenes storbyer har træk og slip toiletter og er
stolte af at være som Vesten og glæder sig ved at se ned på shanty
townships med latriner som dem, der ses i oscar-vinderfilmen "Mumbay
Millionaire."
Det er især ved oversvømmelser i Pakistan og jordskælv i Haiti, at
epidemier af kolera, salmonella og polio opstår, fordi bakterier fra
lort forekommer i drikkevandet - og det kan undgås ved at tørlort
produceres og spredes på markerne. Ikke den netop udskidte friske
lort.
Næsten alle slum-huse har tage af rillede tynde stålplader, og når den
del af taget, der vender nærmest vinkeltret mod solen ved middagstid
er så skoldhed, at man kan spejle æg på den(hvis man gider stå op op
en stol eller stige) så kan døgnets eller ugens lort tværes tyndt ud
og pasteuriseres øjeblikkeligt, for ved temperatur over 65 grader, dør
alle smittekim (lort indeholder virus og bakterier, men aldrig
miltbrand eller andre patogene sporer)
På få minutter er human fæces tilmed afvandet til et brunt pulver ,
som en af husstandens sønner eller døtre kan skrabe af og lade
drysse ned i en pose, dåse, sæk eller kasse til at gøde køkkenhaven
eller markerne med. Ingen købt kunstgødning har så perfekt forhold
mellem kvælstof, phosphat og kalium og sporstoffer.
Hvis Mellemfolkelig Samvirke , Svalerne , Folkekirkens Nødhjælp, Care
, andre ngo'er. hellere vil støtte indførsel af dyr VVS , bør de
foragtes som snobbet-overfladiske og ligeglade med valuta balance og
rationel dyrkning af fødevare-afgrøder,.
Desværre er indiske landsbyer glade for at se ned på paria-kasten som
har latrin-tømning som monopol, så man skal i visse tilfælde have
sine meningers mod for at turde foreslå kloge reformer.
Japans og Kinas succes skyldes, bl.a. at de altid har set mere på
resultater end på snobberi.Risdyrkere i udkants-Japan er sygdomsfri og
slæber stadig frisk lort til markerne og en toppolitiker skammede sig
ikke ved at blive fotograferet mens han tissede på et træ i
parlamentets have i 1960erne
Politiken har beskrevet, at nyopstået slum i Bejing (altså uden
nyttehaver) under olympiaden havde lortestank og man sked ned i det
meterstore åbne cement-kloakrør og lod de hyppige regenskyl om
rengøringen.
Sådant gjaldt også Kabul, da jeg arbejdede der 1974-76 , dog var
grøfterne uden cementforing.
Ingen ku drømme om at bruge dette vand til andet end vask. Lav-kaste
afghanere fra nomadestammer slæbte rent drikkevand til riges boliger,
incl dem der lå højt på bjergskråninger. De havde ikke en spand i hver
hånd men et udhulet, vandfyldt, hårløst får om halsen med læderrem,
altså den type skind-sække der i biblen beskrives til vin.
Mange ulande har lort-genbrug, som er cirka så rationelt, som det her
foreslåede, og primært i ultra fattigt slum og ved katastrofer, kan
udenlandske nødhjælpsarbejdere med sarte næser ynke og være empatiske
og skabe job for snobbefin VVS-teknologi og vise foragt for
resourcebesparende genbrug, fx fordi NPK-kunsgødning er fattighjælp,
som man har prøvet før og forstår
"Vi elsker den moral der sætter os selv i et gunstigt lys", skrev den
Jesus-agtige farisæerkritiske Friedrich Nietzsche.
Ikke mange har nosser til at foreslå, hvad kan misforstås som ulækkert
og kan associere til autist-tossebørn der leger med egen lort. Spørg
den fornuftsstyrede, kreative aktør i den vildt populære DR2-tv-serie
"Bonderøven" og han vil helt sikkert mene, at alt andet end æstetik
er perfekt vedr mit forslag
"At være, ikke at se ud" anbefalede Tycho Brahe og Holberg m.m.
|