"Bo M. Mogensen" <usnet1@gmail.com> skrev i en meddelelse 
news:4ca2514f$0$50449$14726298@news.sunsite.dk...
> ja jeg har en drøm om at køre fra Kyst til kyst - jeg har fået at vide
> at det er temligt dyrt at leje en auto camper men der er ikke rigtigt
> nogen der ved hvad det koster
> nogen bud ?
Det afhænger meget af sæsonen, hvor tidligt du bestiller, samt hvilken by.
Jeg lejede sidste år en Cruise America C30 (den største de har), bestilt 
gennem FDM, i 35 dage i september/oktober. Det kostede 23.000 kr. inkl fri 
kilometer, 2 personlige kits, og et autocamper kit (gryder, potter, pander 
osv.)
Det er dyrere at leje autocamper end bil, men til gengæld sparer man lidt på 
overnatningerne og samtidig sparer man en del på at man selv kan lave mad. 
Så selvom det umiddelbart kan virke dyrere, så kan det ende med at det 
totalt set bliver billigere. Og så er det efter min mening langt federe at 
kunne bo ude i naturen, og man slipper for at skulle pakke sin´kuffert og 
slæbe den ind og ud af hoteller hver dag. Så jeg anbefaler klart autocamper. 
Dog kan det afhænge lidt af hvad i skal se. Generelt er jeg størst fan af 
det vestlige USA, og der er en autocamper genial til at komme rundt og se 
alle de store nationalparker. I det østlige USA vil man ofte komme forbi en 
del storbyer, og der kan det nogle gange være lidt mere besværligt med 
autocamper.
Jo tidligere du bestiller, des billigere er det. Og desuden kan du spare en 
del, hvis du har mulighed for at rejse uden for højsæsonen.
Hvis du kigger her 
http://www.fdm-travel.dk/usa/motorhome/ så kan du beregne 
prisen.
Den kan dog ikke finde ud af at regne med en-vejs-leje. Men hvis du vælger 
at leje og aflevere i samme by, så kan du få en idé om hvad det vil koste. 
Der skal så bare lægges en-vejs-gebyr oveni. Men ellers så kontakt FDM, 
eller et af de andre bureauer der har rejser til USA, så kan de beregne den 
rigtige pris inkl. en-vejs-leje.
Men prøv også på forskellige datoer, da der kan være stor forskel. Jeg har 
bestilt igen til sommer, og der kunne jeg spare 12.000 kr. ved at hente den 
én dag tidligere, selvom det så betød at jeg sammenlagt lejede én dag mere. 
Men den første dag bestemmer prisen for hele lejemålet (medmindre du lejer 
mere end 35 dage, så vil dag 36 bestemmer for de næste 35 dage osv.).
Men prøv dig frem med forskellige byer og datoer, og når så du har en idé om 
hvad du vil, så kontakt rejsebureauet for en præcis pris.
Jens