>
http://www.information.dk/244821
>Burkaen mod civilisationen
>Skrevet af: Robert Redeker
>Frankrig vedtog i denne uge at forbyde heldækkende klædedragter i det offentlige rum - en fransk filosof begrunder her, hvorfor der efter hans og mange franskmænds opfattelse er tale om mere end 'symbolpolitik'
>Den heldækkende islamiske klædedragt burkaen er ikke så meget et religiøst tegn, som den er et politisk tegn. Enhver form for politik udfolder sig også igennem en semiologi, dvs. en manipulation med tegn. Som psykologisk våben i den politiske islams kamp er burkaen blevet til et centralt propaganda-element, som i offentlighedens øjne skal udstråle det signal, at politisk islam nu har etableret en absolut tilstedeværelse i hjertet af den vestlige verden, og at den har til hensigt at udbrede sig herfra på uimodståelig vis. I dette perspektiv bliver burkaen til en art territoriemarkør: Med den demonstreres det over for de oprindelige indbyggere, at deres territorium nu ikke længere tilhører dem alene.
>
>At give synlighed til politisk islam er altså en vigtig del af burkaens betydning. At forsvare og udbrede dens bærere indskriver sig i en overlagt strategi for at synliggøre den politiske islam. Et forbud mod burkaen som det, Frankrig netop har vedtaget, indebærer dermed på ingen måde et angreb på tros-, tanke- og ytringsfriheden. Tværtimod er politisk islam med dette forbud blevet tilføjet et glædeligt nederlag.
>
>Antropologisk repræsenterer burkaen det modsatte af synlighed: Den gør kvinder usynlige. Den udvisker dem, får dem til at forsvinde fra dagens virkelighed, fordriver dem fra lyset. Denne manøvre udfolder sig igennem et dobbeltspil omkring synliggørelse: På den ene side gælder det om at synliggøre en idé, den politiske islam, og på den anden side gælder det om at borteskamotere dem, som bærer burkaen fra det offentlige rum, at gøre dem usynlige ved at dække dem til. Til forskel herfra findes der rent religiøse tegn, som understreger troen som ved at fungere som dens akkompagnement i det offentlige rum, og som herved på en måde bliver en klædedragt for sjælen. Disse tegn fordobler synligheden af personen og af hans eller hendes krop og synliggør således personens åndelighed. Det gælder kippaen (den jødiske kalot, red.), det kristne kors, en munks eller nonnes kutte og selvfølgelig også hijaben eller andre former for muslimske tilsløring, som ikke tildækker ansigtet. Burkaen derimod
>fremhæver intet som helst: Den fratager de kvinder, der bærer den, fra næstens blik, i kraft af en radikal ulegemliggørelse, der kun lader en gruopvækkende abstraktion komme til syne - nemlig en afsindig idés tyranniske magt over menneskers liv. Kort sagt: Burkaen ulegemliggør i samme grad som den afspiritualiserer.
>
>Ansigtets rolle
>Den fransk-litauiske filosof Emmanuel Lévinas lærte os, at et menneske defineres ved dets ansigt. Ethvert barn, enhver mand, enhver kvinde tilkendegiver sin personlighed, sit mest originale særpræg, igennem sit ansigt. Det er frem for alt igennem ansigtet, at jeget kommer til syne. At leve som menneske indebærer dermed nødvendigvis at hengive sig til den stadige udveksling af ansigternes udtryk. Eller mere præcist: udveksling af ansigtsudtryk indstifter i det hele taget menneskeheden som et fællesskab. Vi viser vores ansigter for at blive genkendt af vores medmennesker som tilhørende den menneskelige familie. 'Jeg' og 'duet' fødes af en dialog mellem ansigter, som er en mere grundlæggende dialog, der går forud for den verbale dialog. Men burkaen unddrager ansigtet dets synlighed, ja eliminerer den. Som en grotte eller et fængsel af stof tilintetgør burkaen den kvinde, som den indhyller, ved at fratage hende retten til at høre til det menneskelige fællesskab, i samme grad som den
>fratager hende muligheden for at indgå i dialogens sfære.
>
>Legitimt og nødvendigt
>I modsætning til dyrene og i lighed med myternes forestillinger om det guddommelige er manden, kvinden og barnet tilsynekomstvæsener. Vi kommer til syne for hinanden. Ansigtet træder frem fra den ubestemte horisont eller i den anonyme menneskemængde for at tage os i øjesyn, tilsmile os, tale til os. Og kroppen følger trit. Men påtvunget en burka berøves kvinden både ansigt og krop. Hun er ikke længere andet end en umenneskelig form, vag og dyster. Burkaen er ikke bare kvindens grav, det er menneskehedens grav.
>
>Ved at synliggøre islamismen og usynliggøre kvinder er burkaen ikke forenelig med den franske udgave - og i videre forstand ej heller med den europæiske udgave - af civilisationen. I en visionær roman skrevet i begyndelsen af forrige århundrede forestiller forfatteren G. K. Chesterton sig en puritansk islamisering af England, oprettelsen af et Londoninstan, den tvangsmæssige gennemførelse af shariaen og lukning af pubberne, dvs. af den britiske folkesjæl, som lige så mange ulykker tilladt af et politisk korrekthedstyranni. Som en genbarbarisering og umenneskeliggørelse vil burkaen uddrive det feminine udtryk fra verdens orden. Den er som den trojanske hest, der advarer om de kommende farer, som G. K. Chesterton forudså i 1914: islamiseringen af de europæiske samfund og den politiske islams sejr. Derfor er det nationale forbud i Frankrig imod burka og niqab fundamentalt - i medfør af den europæiske civilisations fundament - både legitimt og nødvendigt, uanset de forargede reaktioner
>vi kan vente os fra visse kredse.
>
>Robert Redeker (f. 1954) er fransk forfatter, filosof og tidligere gymnasielærer. Siden 2006 har dødstrusler fra islamister nødvendiggjort, at han lever under jordenOversat af Niels Ivar Larsen
>
>
>--------------------------------------------------------------------------------