Frihedsønsker hos sortes ejere hhv. "velgørere" i hvidt-ejet Caribien
1650-1850
Baptist og kvækerkvinder, "hattedamer", ville helst have ført
kvindesag for medsøster-naboer i storbyerne, men det var så uønsket af
kapitalejerne, at man lokkede do-good'er kvinderne til at kaste deres
kærlighed på negerslaver på Jamaica og Barbados mm.Nogle slaveejere
var usikre og så de sorte som deres børn, så de gav stor frihed til
dydsmønster-sorte i de kristne skoler, som ville missionere blandt
medslaver - og de så gennem fingre med. at disse sorte. der færdedes
frit og ikke i chain-gangs, brugte friheden til at propagandere for
oprør mod de hvide.
Det gjaldt bl.a. oprører og voldsmand Sam Sharpe , som indbildte sin
racefæller, at biblens ord betød at den britiske kristne regering
allerede_havde_ givet de sorte fri, men ejerne skjulte det for deres
"trækdyr".
Kong William4 fik vedtaget en lov om, at de sorte stadig var slaver,
og denne rostes og debateredes i Jamaica Courant og kritiseredes i
andre lokale aviser med det modsatte, abolutionistiske synspunkt.
William Wilberforce var parlamentmedlem i London og kaldes slavernes
frigører, men slaveejerne ignorerede lovene herom fra ca 1825 og
arbejdede for frigørelse af øene fra Londons styre (allerede før USA
fik den ide).
Han havde oprindeligt anset de sorte for alt for dyriske til frihed,
men udtænkte lovforslag om gradvis frigørelse, og registrering, så
London kunne følge med i formering, fodertilstand, sygdomsdødsfald
osv. Og henrettelser, der i én opstand ramte 200 af Jamaicas 80000
slaver.
Stort set var de sortes vilkår som i Afrika, hvor de også havde været
slaver, og børn spiste lort og jord for at overleve, som på Haiti før
jordskælvet i 2008 (som sidenhen har betydet store gaver af ris til
landet).
Registre og begrænsning af slavehandel i 1700-tallet betød, at
slaverne fik bedre kår, så de kunne formere sig vildt med stor
madrigelighed, - noget der blev en stor industri på avls-farme i de
nordlige sydstater i USA 1820-60, da bomuldsproduktion blev langt,
langt vigtigere end sukker.
Denne eksplosive formering er årsag til, at de få millioner sorte, der
ankom som slaver, nu har efterkommere. der snart ejer verdens rigeste
land, USA.
Dengang den unge danske Tordenskjold handlede slaver fra Afrika til de
(endnu ikke danskejede) Vestindiske øer, var hvide næsten uden dårlig
samvittighed over den trældom, som netop var blevet vornedskab og
stavnsbånd for bønder i Danmark.
Det tyndt befolkede Norge havde mere selvejerskab blandt bønder, og
livegenskabet rostes uden forbehold af Immanuel Kant øst for Elben -
og var slet ikke til debat i Rusland og Polen.
Den meget kristne godhedsindustri i London fik stor og poppet support
af kristne over hele UK og nabolande.
I Danmark dog en smule forsinket af vor Grundtvig, der i starten
insisterede at storbønder på St Jan, St Croix og St Thomas ikke kunne
fratages deres købte trækdyr uden kompensation.
Da de fra 1815-vinder-UK til taber-DK udsendte kvækere også krævede
fængsels-liberalisering skiftede opportunisten Grundtvig 180 grader og
blev abolutionist, helt som han skiftede abrupt som en vejrhane, vedr
støtte til Napoleon, til demokrati og til Ejderpolitik, efterhånden
som tiden var moden. Vor kirkefar havde rygrad som en regnorm, en for
landet gavnlig selektiv nul-integritet
Grundtvig har gjort stor gavn for vort retsvæsen ved, at han således
fik forsinket såkaldt humanistiske kvæker-reformer for voldsdømte
"kjeltringe" og danske storbønder roste ham for hans kloge svigten af
slaveejerne, ved pludselig at samle fokus på disses ondskab og til
gengæld undgå de skrivebordsteoretiske og ukloge kvæker-reformer for
tugthus-slavearbejdere - som næsten alle stemmeberettigede danskere
hadede og frygtede dengang.
Den skingre kontrast mellem britiske slaveejere, der ønskede fri øer
regeret af dem, og de kristne der ønskede fri slaver NU, gav
uløselige problemer og blodige opstande. og den danske von Scholtens
relativt voldsfri slavefrigørelse er derfor en solstrålehistorie.
Adam Smith skrev om, at fri markedsmekanismer havde transformeret
trældom til bondeselveje, fordi det betalte sig bedst for godsjerne,
og tilsvarende kunne gradvis reform have afskaffet slaveri overalt, og
portugisisk, spansk og fransk ejede sukkerplantager i forskellige dele
af Latin-Amerika har solstrålehistorier i den retning - bl.a. fordi
katolikker altid har været langt mindre racisme-ideologiske end
protestanter, der hurtigt af Darwins lære blev så sociobiologisk
laissez faire liberalistiske som nazister. De hvides mangel på tålmod,
intuition, realisme og især godheds-kritik har givet de sorte store
enorme overgangsproblemer på vej mod deres nuværende vinderposition i
hele Amerika.
Det er let for nutidens unge at læse historien farisæisk og med
mediernes dømmesyge, og se den unge Tordenskjold og andre der
profiterede af den tids sorte slaver, som ondere end Hitler - men
moralrelativisme behøves, hvis historie-analyse skal give mening.
|