Som jeg nævnte i en anden tråd, døde min Time Capsule 1 TB fra maj 2008
i eftermiddag. Jeg opdagede, der ikke var internetforbindelse, men
"viften" til højre i menulinien viste, at der var fin forbindelse til
AirPort. Jeg tænkte, at det nok var mit "kabelmodem", der trængte til at
blive genstartet. Det kan jo ske, selv om det nu ikke er noget, jeg har
været ude for længe. Jeg slukkede kabelmodemmet fra TDC og også Time
Capsule. Jeg bemærkede, at den lyste gult som tegn på en fejl, men
regnede med, at det skyldtes manglende forbindelse videre ud på nettet.
Jeg løb en tur, og da jeg ville tænde det hele en times tid
senere, var Time Capsule helt død. Der vil ikke komme lys i lampen, og
den siger ingenting. Er det ikke mærkeligt? Der var jo lys i, da jeg
slukkede den. OK, måske fejlede den før jeg slukkede den. Der var jo
ikke forbindelse til internettet, men kun til AirPort fra min computer.
De sidste dage har jeg også fået nogle fejlmeddelelser om, at en anden
enhed på nettet bruger samme adresse som computeren. Jeg regnede med, at
det skyldtes en ny computer og lidt almindelig roderi med opsætninger.
Måske har det i virkeligheden være Time Capsule.
Det undrer mig, at den er helt død. Jeg troede, harddisken kunne
fejle, men er den helt død, må det vel være strømforsyningen. Nå, men
jeg fik ellers startet SuperDuper! i en fart og fik lavet en frisk klon
af min harddisk på en ekstern harddisk.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark
|