Nyt job for inder-førstefødte.Maddikepasning
Da jeg var lille ville både min far, storebror og jeg gerne have hund,
men min snobbede mor synes det var for tabere, og vi kom (derfor? )
kun til at bo i lejligheder, hvor der var forbud mod kæledyr. Først i
min studietid fik min far bygget gulstens-parcelhus, hvor han før
ægteskab havde bygget træsommerhus for min farmor i Nærum
Havde vi fået hund, havde det været et ærefuldt job at være den der
sku fodre og sikre, at der blev gået tur hver dag.
Jeg så Oscar vinder filmen Mumbay Millioonaire hvor et inderbarn efter
at være røget ned i den store fælleslatrin nær floden kravler
storsmilende op, og jeg tænkte som tidligere ulandsarbejder. "Det må
kunne gøres bedre"
Fra min spejdertid hvor sommerlejrens mindst ærefulde job var at grave
dybt larin-hul eller tømme hyttens spand i latrinhullet nær hytten,
ved jeg at i juli kommer en blanding af mange menneskers lort og pis,
altså humangylle, til at lugte særdeles grimt og min læsning om
gylleforskningens forfront har oplyst mig at hollandske svinefarmere
undgår at svinenes pis og lort blandes til gylle . Det samme har jeg
gjort siden mine forældre døde efter fald på vej til toilet cirka
midnat, idet plejehjemspersonale, der ringes op i kaffestuen af en
80årig der gerne følges op toilettet, ikke drømmer om at lette røven
og hjælpe, men siger "Gør det i bleen"
Mine forældres værdighed fik dem til at gå i mørke til fjernt toilet,
og så falder man let i den alder. Min mormor brækkede lårbenshals og
døde kort senere. Min far og mor døde en time hhv to måneder efter
sådant natligt fald, diagnose= hjertestop hhv kræft - som der ikke var
tegn på før fald. Død har sjældent én årsag - der er langtidsårsager
der disponerer og akutte hændelser der udløser.
Jeg satte mig for, som Grimms eventyr-drengen, at fremme at fremtidens
gamle skal have bedre skæbne og få år efter min fars død, fik jeg
optaget i Ugeskrift for Læger artikel om at alle gamle sjatpissere,
der ofte skal urinere om natten, bør gøre det i sengen, men uden ble.
Man bør have på sit natbord et eller flere
plastbæge/kopper/tekrus/marmeladeglas og når blæren vil have trykket
lettet, så griber man, evt i mørke, den nærmeste tomme minipotte og
fører den ned til skridtet og når den (og evt en klud til efterdryp)
er forsvarligt under urinrørets munding så lader man sit vand og
sætter minipotten tilbage på natbordet og næste morgen tømmes den/de i
toilet af den gamle eller personalet.
Det har været min rutine i ti år nu, og jeg har tænkt, at hvis jeg en
dag er på plejehjem, og muslim-sosueren ikke gider hjælpe, så er det
ikke nok, at en måneds urinsjatter kan samles i en handy 5 l plastdunk
med skruelåg og så stor munding, at tragt er unødvendig. Lorten må
kunne gøres lugtløs og i ulande mm har menneskeheden udviklet måder
at afvande frisk forrådenelig mad, så den blir langtidsholdbar. Når
indtørring, kan forrådnelse o,a. fordærv ikke sker - derfor eksisterer
soltørrede tomater mm.
Mel koster 6,95 kr i supermarkedet for 2 kg og svenskernes gravad laks
var min inspiratin. De nedgraver laksefilteer med tørrede blade evt
tørrede krydderurter og det tørre pulveriserede døde blade suger vand
ud af den friske laks så den bliver langtidsholdbar og lækker når den
i foråret graves op. Nordmænd og eskimoer har tørrede sild mm hængende
under tagskægget så højt at ingen rovdyr kan hoppe derop og det har
jeg gjort i årevis med sild fra fisketorvet som jeg købte billigt da
jeg underviste på gymnasieum nær ved på Frederiksberg.
Som sagt mel er billigt. Og er det mest vandsugende i husholdningen -
tænk på hvor lidt mel skal sættes til en alt for flydende dej til at
den bliver hård og svært æltelig.
Så i årevis har jeg nu skidt på en flad let plastskål og med en
sukkerbøsse drysset mel på den forfladigede lort og det er efter få
dage tørt og lugtløst og hvis min søn havde kolonihave og jeg boede i
højhus så kunne han ved årlige besøg få fremragende poudrette-gødning
med til sine grønsagsbede og lort der er tør pga mel er aldrig
smittefarlig - ingen af de afførings-overførte sygdomme f x kolera og
salmonella danner sporer.
I to Nettoposer kunne han befri mig for måneders lorte der lugtløst
stod i min entre.
Men vikingerne kaldte juli for ormemåneden,har jeg læst - og nu
erfaret hvorfor - for hvis ikke jeg har gidet mase lortene ordentlig
millimetertyndt flade mellem den skål jeg liggende i sengen har lortet
i, og en identisk skål jeg maser ned deri fra oven, og lortelag er to
milimeter, så nytter selv et lag mel på over ½ mm ikke - det suger
ikke nok vand ud, så der kommer søde uskyldige fluemaddiker, der har
været mine husdyr i juni-september i de seneste år.
Med stor sadisme gør jeg ved disse, som man gør ved et bål man vil
slukke - spreder de energirige knuder
Når ikke gløder kan varme gløder, dør ilden, og tilsvarende hvis
skorper af tørlort med vådlort og maddiker på indersiden røres rundt i
med en bordkniv, så tørres ind og maddikerne dør.
Sidste uge var der mange hundreder kriblende maddiker og jeg tænkte
"dem fodrer jeg med næste friske lort der er sjusket iblandet for lidt
mel".
De milimetertykke "orme" blev to milimeter tykke på en dag og døde så
af sult og tørst
Hvis jeg var familiefar i en fattig hindufamilie, ville jeg lade den
ældste søn udføre disse rutiner, og uden lugtdannelse omdanne
familiens lorte til langtidsholdbar lugtløs lort-gødning som kan
transporteres til fjerne marker og håndteres lettere end den ikke
nær så gode dyre kunstgødning. Den førstefødte storebror vil være så
stolt af ansvaret for maddikepasning som for at gå tur med en hund
eller en hellig ko.
Ulandenes megen solvarme betyder enormemuligheder for enten hurtig
omdannelse af lort til lugtløs poudrette-gødning ELLER til maddiker
der let kan laves til proteinrig lækker menneskemad og indere har stor
proteintørst fordi hellige køer ikke må slagtes
|