---

Opofrende mødres YNK efterabes og bliver da destruktiv

Spædbarnsmoderen har som instinkt at sikre overlevelse og gribe
hurtigt ind, når den lille skriger.
Hun er langsigtet kærlig, når hun ikke overbeskytter Alt for mange gør
ting, den lille ku ha klaret selv.
Mænd ved, at kvinder er det magtfulde køn, fordi mødre er forgudet af
deres småbørn, og den aura hænger ved
Mænd opnår status ved ligesom mødre at ofre sig og give gaver/være
gode mod behandlingsobjekter i nød
Empati eller ynk rettes mod muslimflygtninge fordi der skabes
velllønnede skattebetalte job og det giver prestige at være "god"
Men når man ofrer sig for nogle, der faktisk kan klare sig selv,
stjæler man udfordringer fra dem, og man opnår ingen ægte
taknemlighed. Både ulandshjælp og indvandring viser at ynk gør mere
skade end gavn.
Ægte positiv medlidenhed rummmer både empati= indlevelsesevne og
medglæde, dvs at man er så solidarisk at man glædes når den svage
bliver stærk
Professionelle hjælpere er derimod glade for at hønen der lægger
guldæg bliver ved at være hjælptrængende.