On 15 Aug., 12:33, "Ole Madsen" <o-mad...@privat.dk> wrote:
> Fra dag til dag
> Svend Rehling
>
> August 15
>
> DYGTIGGJORT AF GUD
> Vor Dygtighed er af Gud. 2. Kor. 3, 5.
>
> Paulus var ikke belemret med nogen Slags falsk Beskedenhed. Han vidste
> udmærket godt, hvad han duede til, og det laa ikke for ham at sætte sit Lys
> under en Skæppe - tværtimod kunde han undertiden bruge Udtryk baade om sit
> Arbejde og om sin personlige Færd, som vi næsten maa stejle over. I de
> fleste andres Mund vilde saadanne Ord være Udtryk for Stolthed eller
> Hovmod - det var de ikke hos ham. Han var ganske klar over sine Evner - men
> lige saa urokkeligt overbevist om, at al hans Dygtighed var af Gud. Det var
> for ham ikke en from Talemaade men bogstavelig Virkelighed. Han havde engang
> i sin Ungdom troet, at han formaaede noget selv, og da blev han en Spotter
> og en Forfølger. Siden kom han i Guds Skole, og da blev han Apostel.
>
> Det er af den yderste Vigtighed, at vi faar dette lært, ikke som en udvendig
> Lektie, ikke som et Skriftsted, vi kan sige efter med Munden, men som noget,
> der bliver reelt i vort Liv: Vor Dygtighed er af Gud. Ikke et Øjeblik stoler
> jeg paa mine naturlige Evner - min Veltalenhed, min psykologiske Erfaring,
> min teologiske Lærdom, mit sjælesørgeriske Greb, mine prøvede Metoder, mit
> Administrationstalent, min gode Forstand. Det er altsammen aldeles
> utilstrækkeligt, hvis det gælder om at gøre Guds Gerning. Der forslaar kun
> den Dygtighed, som Gud selv ved sin Helligaand skænker sine lydige og
> trofaste Børn.
>
> Med vort eget kan vi bare gøre Fortræd. Med hans kan vi blive til
> Velsignelse.
>
> --
> Med venlig hilsen
>
> Ole Madsen
>
> O Madsen Media: Webdesign, Illustration
http://www.o-madsen.dk
som Gud selv ved sin Helligaand skænker sine lydige og
trofaste Børn.
de ser så rene ud
at man ikke tør komme
men når jeg så alligevel kommer
så høre jeg om alle dem som alligevel forlod menigheden
og det var dem som så så rene ud at man ikke kunne være bekendt at
møde op
nej jeg tror også der er en form for afgud i de ord
som Gud selv ved sin Helligaand skænker sine lydige og
trofaste Børn.
hvorfor er der ingen prædiken om det at bede med hjertet
og des virkning imod livslede
men vi høre kun fra dem som prædiker om de ordner og medaljer de har
fået
i vil bare have noget at prale med
sandheden kender i ikke