---

Konfuzianeres minimalselvbedrag gør dem vindere
At overlade til slægten at hjælpe tabere er kløgt. At bilde sig ind at
gud er kærlighed og det påhviler en velfærdsstat at forsørge de dovne
og uduelige er pralende selvbedrag om "jeg er så god som en mor, se
jeg hjælper" og man hjælper for at få respekt og opnå velbetalt job fx
i en velmenerorganisation - ikke for at gavne taberen/offeret/den
svage.
Mødre hjælper spædbarnet af ægte og berettiget empati men hun er en
undtagelse, og barnet er ofte helt hjælpeløst uden bl.a. mors amning ,
påklædning af det , lærdom og beskyttelse
At hævne og at udleve andre nagfølelser (misundelse, bitterhed osv) er
også om selvbedrag og kineserne er mere til nødværge end rugende
forurettethed og selvretfærdighed, som også er selvbedragerisk.
At vesterlændinge ikke ka li overvågning er også selvbedrag. I
risdyrkende landsbyer lever man tæt og overvåger uvægerlig hinanden og
vænner sig til at man må stå ved sandheden
Snobberi er velkendt i Kina og Japan der nyder HCAeventyret om
Kejserens ny klær helt som os.
Men da de har tradition for at leve nærmere eksistensminimum er det
ikke så hooked på facadepjat og efterligning der ikke er om at lære ny
brugbare færdigheder.

Vestens resourcespild pga ynk, nag, snobberi og hemmelighedskræmmeri
gør os økonomisk ineffektive så vi forærer alle job til Fjernøsten. Vi
bør føre Glistrup politik dvs kopiere konfusianerne.