---

Humor er grænseudvidende smagsdommeri
"Inkongruens" er når to geometriske figurer ikke matcher fx er
forstørrelse, formindskelse, paralelforskydning, spejlning etc af
hinanden.
Humor, fx satire, ironi, sarkasme, parodi, komik, pastiche,
falden-på-halen-sjov, indirekte hån osv er blevet beskrevet som
påpegning af en tilsyneladende inkongruens - og så alligevel ikke.
Lidt a la et paradoks som er en tilsyneladende selvmodsigelse.
En vits er en intelligensprøve og for at være accepteret i det gode
selskab skal du bestå den og fatte pointen og le på rette sted i rette
grad.
Humorens historie starter med fuglesang og ulvehyl der signalerer at
"dette territorium er mit og konkurrenter er usle svæklinge".
Den britiske kyniker og renaissancefilosof Hobbes så latter som en
skadelig sag, fordi offerets status dukkes.
Nietzsche anerkendte at humor kan dræbe men så en overmennesketriumf i
den "Homeriske latter".
Freud mente at civilisationens start var da en af vore forfædre undlod
at kaste en sten mod en fjende men affyrede en fornærmelse. Fx en
vits, som han fandt var en intelliensudviklende sag.
Goethe ku li seriøse tænkere, det ikke fniser og griner fladpandet, og
stjæler vor tid og hans epigon Søren Kierkegaard gentog det - men så
kristendom i humor.
Muslimers taquia er at le med de vantro for at smigre dem, men ved
bryllupsfester er højdepunktet at skyde sin kalasnikov op i loftet -
hvad i lejet Herlev selskabslokale af jernbeton skabte mord, som
dømtes hårdt.