On 25 Jul., 09:01, "Kim2000" <Kim2...@surfer.dk> wrote:
> Det skulle ikke undre, hvis lobbiesme og bestikkelse er i gang med at sikre
> ødelæggelsen af dansk drikkevand. Så kan firmaerne tjene penge på sælge os
> drikkevand.
>
>
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1381456.ece
>
> Jeg synes vi skal ud af det cirkus.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Det er Monsanto der presser på i EU. Her er lidt selvretfærdighed fra
deres side:
"Påstand: Den canadiske landmand Percy Schmeiser er et offer for
Monsantos metoder
Sandheden er, at Percy Schmeiser blev dømt ved tre canadiske
retsinstanser inklusive landets højesteret. Ifølge domstolene var 420
ha af Schmeisers dyrkningsareal for 95-98 % vedkommende tilsået med
Monsantos Roundup Ready-raps.
Det havde naturligvis ikke været noget problem, hvis Schmeiser – i
lighed med alle andre landmænd, der har valgt den aktuelle udsæd – på
forhånd havde afregnet.
Schmeiser selv hævdede at være offer for omstændighederne, og at det
drejede sig om pollen, der var føget væk fra marker, hvor der blev
dyrket GM-afgrøder, subsidiært at GM-frøene var faldet af
forbipasserende lastbiler.
Det canadiske retsvæsen troede ikke på Percy Schmeisers forklaringer.
Påstand: Monsanto tvinger landmændene til at betale særskilte
royalties for deres udsæd
Royalties er ikke noget, der er opfundet af Monsanto, men en
forædlingsafgift, der har eksisteret gennem adskillige årtier. Altså
langt før opfindelsen af grøn bioteknologi.
Alle planteforædlingsvirksomheder opkræver denne afgift for at
finansiere deres omkostninger til udvikling af ny sorter.
Udviklingen af ny GM-egenskaber er langt mere kostbar end udviklingen
af egenskaber for konventionelle sorter. Det skyldes i vid udstrækning
ekstraordinære omkostninger til den omfattende og ufravigelige
risikobedømmelse, som GM-afgrøderne efter bestemmelserne skal
gennemgå.
Påstand: GM-bomuld har medført en bølge af selvmord blandt indiske
landmænd
Problemet med selvmordene blandt de indiske bomuldsdyrkere er tragisk
og komplekst. Imidlertid viser uafhængige undersøgelser, at
selvmordene bl.a. skyldes, at mange indiske småbønder havner i
gældsfælden. Eftersom de har problemer med at opnå lån i almindelige
banker, er de henviste til udlånere, der forlanger ågerrenter.
At selvmordene skulle være koblede til dyrkningen af Bt-bomuld
modsiges desuden af det faktum, at tragedierne har fundet sted længe
før Bt-bomulden blev lanceret i landet i 2002.
Stik imod påstanden peger et stort antal undersøgelser på den positive
effekt, som Bt-bomulden har haft på småbøndernes økonomiske
situation.
Det interessante i den forbindelse er, at selvmordsfrekvensen blandt
landmænd i Finland og Schweiz (hvor der ikke dyrkes GM-afgrøder)
faktisk er højere end i Indien.
Påstand: Monsanto udsender génspioner for at straffe landmænd
Årsagen til at Monsanto – ligesom de fleste andre virksomheder, der
baserer deres aktiviteter på forskning og udvikling – opkræver
royalties er ganske enkel. Enhver kommerciel virksomhed er nødt til at
tage sig betalt for sine produkter. Uden denne grundlæggende logik
ville Monsanto ikke kunne investere 700 mio. USD årligt i forskning og
udvikling.
Monsanto har ingen spioner i felten. Derimod hænder det, at landmænd
selv rapporterer om tilfælde, hvor de har mistanke om ulovlig brug af
Monsantos GM-egenskaber. I så fald undersøger Monsanto naturligvis
henvendelsen. De allerfleste tvister er blevet løst i mindelighed med
de berørte landmænd, og som oftest er disse fortsat som kunder hos
virksomheden.
I de få tilfælde, hvor Monsanto faktisk har stævnet landmænd – det
drejer sig om et tocifret antal sager om året (blandt i alt 120.000
landmænd, der benytter produkterne) – har det drejet sig om tilfælde,
hvor det var åbenlyst, at landmændene ulovligt var i besiddelse af og
benyttede Monsantos GM-egenskaber.
I samtlige tilfælde drejer det sig om ulovlig dyrkning, der har
indeholdt mindst 90 % iblanding af Monsantos egenskaber. Monsanto har
vundet samtlige tolv sager, hvor sagen er blevet dømt i samtlige
instanser.
Påstand: GM-afgrøder er farlige at spise
GM-afgrøder er blevet dyrket i kommerciel form i elleve år, og i denne
tid er der blevet indtaget anslået 200 milliarder portioner mad, hvor
én af ingredienserne stammer fra grøn bioteknologi. Hidtil er der ikke
dokumenteret ét eneste tilfælde af skadevirkninger!
I december 2008 udtrykte en svensk forsker på Sveriges
Lantbruksuniversitet præcis det samme således: "300 millioner
mennesker kan ikke spise sundhedsskadelige fødevarer i ti år, uden at
det påvirker helbredet".
Samtidig kan det konstateres, at kontrolapparatet omkring
genmodificerede levnedsmidler er langt mere omfattende end det, der
gælder for konventionelle eller økologiske afgrøder. For at blive
godkendt skal GM-afgrøden være mindst lige så sikker som sin
konventionelle slægtning. Ellers bliver den ikke godkendt og kommer
dermed aldrig ud på markedet.
EU-kommissionen har ladet et stort antal forskere gennemgå en lang
række forskningsrapporter om GM-afgrøder og afledte produkter. Første
gang var i 2001. Anden gang i 2008.
I begge tilfælde blev konklusionen den samme:
”GM-levnedsmidler er lige så sikre som eller sikrere end tilsvarende
konventionelle levnedsmidler”.
Påstand: Dyrkning af GM-afgrøder påvirker miljøet negativt
I et forslag til kommunalbestyrelsen i en svensk kommune vedrørende
krav om en GMO-fri kommune skriver kommunalbestyrelsesmedlemmet bl.a.:
”GMO risikerer at give nedsat biologisk mangfoldighed, øget
giftanvendelse, sterile jorder, forgiftet grundvand, negative effekter
på menneskers sundhed, uønsket spredning af visse arter, ny uønskede
arter samt nedsat valgfrihed for landmanden.”
Lignende formuleringer dukker med mellemrum op på avisernes
debatsider. Vi konstaterer, at alle former for dyrkning sætter aftryk
på miljøet, uanset om vi dyrker GM-afgrøder, økologisk eller
konventionelt.
Elleve års kommerciel dyrkning af GM-afgrøder har medført en reduktion
af den samlede miljøbelastning med 15,4 %. Det skyldes dels reduceret
brug af plantebeskyttelsesmidler, dels en overgang til
plantebeskyttelsesmidler med bedre miljøprofil. Desuden har den
reducerede jordbearbejdning som følge af ny herbicidtolerance haft en
yderst positiv miljøeffekt (læs mere om dette under "Ny
herbicidtolerance").
For at øge produktionen og mindske indsatsen i dyrkningen yderligere
arbejder vi med at udvikle afgrøder, der har en endnu bedre
beskyttelse mod sygdomme og skadedyr, afgrøder, der er tørketolerante,
og afgrøder, der udnytter plantenæringen mere effektivt.
Påstand: Herbicidtolerante afgrøder medfører resistensproblemer med
såkaldt superukrudt
Resistensproblematikken har altid eksisteret inden for landbruget og
har intet konkret med grøn bioteknologi at gøre.
Så snart der benyttes bekæmpelse i én eller anden form, ændrer
ukrudtet taktik for at overvinde truslen, og følgen kan blive
resistens.
Et pædagogisk eksempel er mælkebøtten i græsplænen, der efter
plæneklipperens gentagne hærgen successivt afkorter sin stilk alene i
håbet om at overleve.
Den bedste måde at mindske risikoen for resistens er gode sædskifter
sammen med variation i bekæmpelsen. Det gælder for alle
dyrkningsformer.
Læs mere om fakta og myter om Monsanto i "For the Record"
Læs mere om patentbeskyttelse af udsæd
Læs mere om fakta og myter på Forskarbloggen "
Jens