---

Indisk biogylle og spyfluelarve-vennen
I virkingetiden var navnet på juli-måned = ormemåneden for man levede
af østers og fisk og tørrede slagtede husdyr og i den lune måned
risikeres let at dele maden med fluelaver "orme!" som dog også er
ufarlig spise og kan tilberedes lækkert.
Grævlinge og vaskebjørne der finder er stort ådsel hvis seje hud gør
indhug i lækre indvolde og muskler svært, vil undertiden gnave et
lille hul ry nrmy dyrf gx øjne/anus og komme igen et par dage senere
og i lunt vejr vil hulet så være sprudlende med maddiker som rovdyret
kan slikke i sig og mættes af.
Inderne leder meget humangylle ud i floderne og det matcher ikke
øko-mode om genbrug og resourcebesparelse
Fra Vesten til Japan har der siden oldtiden været tabuer om lort, så
byerne har ladet lavkaste-pariaer nedgrave - natmænd kaldte vi dem i
1600-1970
Da vi kan li at se ned på undermennesker har der ikke været modvilje
mod hævdvunden praksis om latringruber og i Japan og Danmark
gødningsbrug.
Troper kan let lave "poudre" brunt tørpulver der er næsten lugtløst og
let opbevarlig og håndterlig a la kunstgødningsgranulat.
Men i denne proces bruges ikke den gæringsenergi som visse
gylleforskere tror på.

Det er nok sekterisk og usagligt udfra costbenefit at gå op i dette,
men har man meget human lort og det er varmt så kan man forære
energien til fluelaver som jo ikke nedsætte gødningsværdien og mine
meleksperimenter har vist at lugt nedsættes når maddiker omdanner lort
til gødningspulver. Mel er et sjovt legetøj i naturen, det tiltrækker
snegle, men i overdosis dræber det dem pr udtørring og ligeså med
maddiker. Ulandene har noget konstruktivt og nyttigt at lege med og
under tropesol er det særlig let at tørre lort til godt gødningspulver
Lægger man et par bageplader i solen bliver de så hede at et
centimetertykt lag lodt blive bakteriefrit og lugtløst og derved nemt
tørbart når smurt derpå.