---

Hvis du blev lam, ku mine toiletpåfund være guld værd for dig. Og
sultende ulandsbyer kan også gavnes pr dobbelte høstudbytter.
Er man mobil og kan let gå på toilettet, er denne normalitet ofte en
kilde til selvtillid og man kan være ligeglad med Coloplasts og
lægeforskeres ble-forbedringer mm.
Men hvis du rammes af et trafikuheld og bliver kørestolsbruger og
Spare-Danmarks behandler tilbud er mangefuldt, er der store fordele i
fornyelser som i mit liv er opstået af hobbyagtig "leg med pis og
lort" og som har udviklet sig til tidsbesparelse og nul-lugt.
De sidste dages hedebølge har bekræftet at diverse fejlslagne
eksperimenter har været ulejligheden værd og jeg har indhøstet viden
og udviklet metoder, som kan berige livet for andre end mig selv.
Resten af mit liv, både som sund som nu og ved evt aldershandicap,
påtænker jeg nær min arbejdsplads og nær min seng at have en
polyethylen-dunk på 3-50 liter og når jeg skal tisse så tisser jeg i
en plastikkop og hælder indholdet ned i dunken der står åben parat nær
mig.
Evt med en tragt i åbningen .
Når jeg skal lorte så griber jeg en tynd kvartliters plastskål og
lægger mig på siden på sofaen og da jeg bærer nederdel kan jeg let
holde skålen så al lort havner i den og toiletpapir er unødvendigt da
skålens skarpe kant kan skrabe anus-omgivelserne ren.
Har jeg god tid så kaster jeg et blik på den friske lort i skålen og
uanset dens konsistens flader jeg den med en smørekniv ud til få eller
½ mm tykkelse og en sukkerbøsse fyldt med mel bruges til at drysse mel
på lorten og placere skålen så ingen besøgende ser den. Hvis det er
hedebølge kan evt en identisk skål lægges over og presse det
halvmilimeter tykke mellag ned og ind i lorten og mindske ventilation
omkring lorten så en gæst ikke vil bemærke lugt. I normal kulde og
udendørs er mellaget nok til at dæmpe lugt og suge vand ud af lorten
så bakterierne dør , og der ikke opstår den gæring der normalt gør en
lort mere og mere ildelugtende for hver dag.
Jo mere tynd og vandig , jo mere mel skal tilsættes - ved diarre 1-1½
mm tykt lag.
Og mere hvis lorten er så flydende at den ikke hænger ved skålens
kanter.
På et senere tidspunkt når melen har gjort sit udtørrende og stivnende
arbejde færdigt tages smørekniven og bruges til at omdanne lortelaget
til granulat det kan ryge ned til urinen i dunken.
Når dunken er fuld, man kan enten hælde den i toilettet og skylle ud
eller hvis jeg har brug for gødning i haven så hælde den på de
afgrøder der har brug for især kvælstof, Ønsker jeg at gemme
pulverformig tør langtids poudrette-agtig gødning til brug senere
eller andetsteds fx i sommerhus, så hælder jeg dunk-indholdet i et
konisk , enspadestikdybt hul i en skyggefuld del af haven ( i de
koldeste ¾ af året kan hullet være hvor somhelst.
På et par timer vil al urinen være suget ned i jorden og i bunden af
hullet vil ligge slam der ikke er nær så lugtende som hvis det var
latrin med ubehandlet lort i urinen.
Melet vil stadig være bundet i lorten der ikke som gylle vil udvikle
stærke duftstoffer. Med en spade kan slammet på få sekunder graves op
og fordeles jævnt på en gammel avis og lægges til tørre et skyggefuldt
sted, hvis det er varmt.
Når det på nogle få timer eller dage er helt tørt kan det lægges i en
eller anden kassabel bære- eller anden plasticpose og med
gummihandsker på kan man på under ti minutter findele et kg af det
over 0,1 hektar grønsagsbed , plæne eller lignende.
Følgende er især af relevans vedr ulande, der som man så i
Oscarvinderfilmen "Mumbay Millionaire" smider enorme mængder værdifuld
gødning ud i floder.
Poudrette er en tysk opfindelse, der for få årtier siden gik af mode i
den sidste tyske millionby,Augsburg og her var der produktion af
svovlsyre der er et meget, meget billigt kemikalie og sættes det til
latrin så bindes kvælstof så totaltørring af både pis og lort kan ske
ude mel og et næsten lugtfri brunt gødningspulver opnås med højere
kvælstofindhold end den melholdige tørlort som jeg producerer på få
minutter pr måned.
Snobberi er hovedårsag til at alle tyske storbyer nu har forladt den
effektive genbrug, for i hedebølger kan en anelse lugt opstå , hvis
pulveret bevares åbent nær hvor mennesker færdes.
Når alle andre byer har dyre rensningsanlæg som de danske kommunes, så
ses det som skam at genbruge som gødning på "gammeldags" 1880-er vis.
Hvis jeg har travlt, når jeg har lortet, så bruger jeg smørekniven til
at skubbe den friske lort ned i dunken hvis åbning er ca 6 cm i
diameter.
Så får jeg en latrin der når dunken er fuld knap så hurtigt kan gøres
til lugtfrit pulver.
Når pislortblandingen er hældt i havens enspadestikdybe hul, kan man
evt sætte ca ½ kg mel til det lorteslam der ikke siver ned i jorden.
Hvis metoden bruges i sultende ulande hvor de 3,50 kr som et kg
hvedemel koster i supermarkeder er en urimelig stor udgift, så kan fx
en indisk familie lade et barn på få timer månedlig omdanne det
melholdgige gødningsgranulat til et fint pulver, der kan bruges i
stedet for mel til at gøre lort lugtløs, dvs melet genbruges evt mange
gange og en børnerig families melforbrug på årsbasis kan holdes under
1 kg.
Dunken med latrin er en anelse ildelugtende, hvis mel ikke har været
brugt, og i hedebølge kan man så lukke den med skruelåg, hver gang
brug når der ikke er vandladning mm.