---

Tags gør en forskel som volds-reklame
Byen flyder over med personlige kruseduller fra grafiti-"kunstnere"
der ikke har et budskab og en evne til at sætte ord-sammen som
kendetegnede den tidligste grafiti a la Paris 1968
"There is a policeman in all of us - he should be killed"
De unge arbejdsløse sætter deres fingeraftryk på byen med krimskrams
hvis design ofte er grundigt udtænkt og de oplever at de realiserer
sig selv og udstiller en ofte savnet kreativitet og frihedsånd.
Selvom jeg foretræk 70ernes sjældne men meningsfulde væg-aforismer, så
er en ensfarvet væk efter min smag ikke så interessant som S-togets
tagsdekorerede yderside og da resourceforbruget ved denne
livsudfoldelse er minimalt, ku man overveje at lade alle statens huse
have egnet overflade til skriveriet.
Men når muren over Kvickly på Nørrebros Runddel længe havde meterhøj
påskrift om det sunde ved altid at shoplifte, så bør firmaet ikke
lægge plads til vær-asocial-fattiggør-os reklame
Ytringsfrihed er lovlig når jeg bruger eget plankeværk til det - og
ulovlighed med vold og hærværk er asocial og bør holdes nede. Det er
mit værks del-budskab mens hoved-budskab er glistrupsk. Og et
andet-del-budskab er som tags =opmærksomhedssøgning, synlighedshunger.
Glistrup kaldte sig budsskab = Størst mulig lykke for flest mulig
mennesker .
Men han og Spies, to nære venner , var skam opmærksomhedssøgende, for
som Andy Warhols skrev, hvis ikke et firma reklamerer for sig selv,
opnår de intet
Nulskatte-% var kunst der sku skabe debat og starte parti og
telefonsvarer-istf-Nato sku vække modvilje der tiltrak ilden og førte
til kloge tanker, at Warzavapagt var papirtiger
"Skønhed er et løfte om lykke" skrev Stendal og rostes af Nietzsche
for det, for pigebarme signalerer yngelplejeduelighed og al kunst
viser at personen udfolder sig og kedsomhed er livet for kort til.
For skruptudsen er en skøn partner med brun ryg, udstående øjne ,
gavflab og mange vorter, skrev Voltaire
Staten bør respektere ytringsfrihed nok til at privatisere al
grafitiafrensning for gamle damer skræmmes ikke af metrostationers
tags. Mangel på tags er snarere så skræmmende som en øde ørken, nul
liv, ingen hjælp at råbe op.
Brug pengene til skattelettelser.