Karl Marxs spradebasseri er gave til os samfundsgavnlige racister
Karl Marx var en ferm polemiker og kunne dupere rakket ved at forstå
Berlin-universitetsprofessoren Hegel. Man han overspillede sine kort
og gjorde sig til grin med sin skrivebordsteoretiske approach til
fremmedgørelsesteoreien (1. ) og merværdi-teorien(2.)
1. Det er korrekt at mange arbejdere ville være lykkeligere, hvis
de ikke stod ved samlebåndet og polerede ens stoleben , men i stedet
fældede et bøgetræ og var med i hele processen fra træstamme til
salgbart snedker-arbejde. Men det er specialisering, der siden
stenalderen har gjort industriarbejdet uden kreativitet og dermed
"fremmedgjort" , og det er monotont for de, der ikke evner at opleve
"Schwung" at at perfektionere den detailopgave det er faldet i hans
lod at berige samfundet med
2. Had-mennesket Marx var hvad Woody Allen vil kalde "a Jew with
a vengeance" og bar nag mod investor der køber træ for 1mio kr og
maskin-snedkerspecialistarbejde 10 mio kr og derved producerer 1000000
lækre Ikea-stole som han sælger for 100 mio kr og altså har profit på
89 mio kr,
og proletarernes slavehær, der solgte sin flid for 1o mio kr fik kun
en anelse af den merværdi som snedkeriet tilførte træ-råstoffet, for
kapitalisten var jo en risikovillig spekulant altså en af samfundets
nyttigste tandhjul, og han risikerer at investere 11 mio kr i
materialer og løn og måske moden er skiftet til kineseri og Ikea er
gammeldags,den dag stolekataloget bekostes trykt og husstandsomdelt.
Ejendomsret er ikke tyveri som ungsocialist-lejere og aldersfascister
tror, når de mener, at bolighajer er uetiske, hvis de ikke forærer til
lejer ejerens totale terasse eneret-privilegier for en beskeden leje
af det indre af et værelse .
Selvom jeg for at tiltrække lejere har undladt selv at færdes på
tagterassen i de kolde vintermåneder, så er jeg ikke løftebryder ved
nu at reparere fællesfaciliteter og passere arealer som lejere troede,
de havde hævd på, fordi jeg i den kolde vinter var doven og gav dem
defakto-eneret og udskød reparationerne til den skønne sommertid nu.
Aldersfascisme kalder man det at arbejdsgivere fyrer usexede ældre
medarbejdere og ansætter sprøde unge moderigtige reality-showmodeller
Den aldersfascisme som jeg p.t. rammes af fra mine magtesløse lejere ,
har mht etik lighed med 1933-tyskeres jødehetz, selvom jeg ikke
behøver frygte holocaustning.
|