At sæbe olien til er. som at nødbremse tog når ræv jager bambi
Den klassiske Tintin-episode er at en gammel dame fra toget ser
naturlig rovdyrgrusomhed mod et hjortekid og straffrit stopper toget
for at stoppe rævens udåd.
Nu er det lidt USA-sydkyst, hvor nogle % af fuglene smattes ind i
klæbrig olie så deres artsfæller i naboterritoriet kan glædes ved at
kunne få ekstra antal afkom næste sæson med øget mad-underlag. Wynne
Edwards beviste i1920erne at fugles kulds størrelse nyjusteres hvert
år efter antal orme, antal rovdyr, vejr og vind. Der kalkuleres pr
intuitiv fuzzylogik med en vis spilsprocent og overbefolkes ikke vildt
- hvis man ikke er en solpletafhængig arktisk lemming
For at få BP-småsvineriet til at gå væk et par måneder før end naturen
er skabt til at klare den slags, tilsættes fra fly måske-farlige
mængder sæbe, der opslemmer kulbrinten til usynlighed som smør er
opslemmet i skummetmælk, og/eller velmenerne tilsætter vitaminer, så
nedbrydningmikroberne får en superlækker og sund balanced diet og
formere sig lynhurtigt . Martin Larsen taler om muslimsk grammatik der
minder om allah-fatalisme - det er samme beskæftigelsesterapi, men
muslimernes er billigre
Når Falck rykker ud til min have hvor de trænger ind uden tilladelse
fordi nogen har ringet om at en af vore (ældste og mest kælne katte
har lidt ulækkert, indtørret , naturlig søvn-sekret i det ene øje, så
er det tilsvarende komisk. Havde katten haft en Robinhood-pil i
leveren og hængende efter sig, havde jeg afbrudt min telefonsamtale og
hjulpet at lede efter den, men katte går deres egne veje helt som
skovens rådyr-kid på flugt fra ræve gør. At finde og kompensere for
omsorgssvigt er en umulighed, når dyret ikke har elekronisk fodlænke,
og du selv har helikopter.
Frivillige ved Golf-kysten får hyggelig strandtur med at skovle
plamager i plastposer hvilket måske forkorter dyreforgiftningen så
mange sekunder som dansk jernbanesabotage forkortede WW2.
Vil Jens Bruun kalde indsatsen opmærksomhedssøgende som mit
plankeværk? Sygeligt selvoptaget?
Min første aften ved det Indiske Ocean ved Dar es Salaam gik min kone
og jeg en kilometer ud hvor tidevandet havde trukket sig tilbage og vi
fandt en havskilpadde på ½ tons som var død af hvad så fjendeløse dyr
af år ingen spildolie.
Jeg trak min spejderdolk og skar det enorme skjold af, men næste
morgen var dets inderside fuld af fluemaddiker så jeg måtte efterlade
mit souvenir
Måske skildpadden var død af noget smertefuldt som Greenpeace
frivillige lige så godt ku ha søgt at blande sig i, så min case er
ikke en ren egocentrisk snakkesalighed.
|