"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> wrote in message
news:4bffaa9a$0$279$14726298@news.sunsite.dk...
>> Du kender befordringsfradraget, så det behøver jeg vel ikke sige mere om.
>>
>
> Nemlig! .....for der er minimumsgrænser for hvor langt man skal have for
> at få fradrag.
Ja, men det ændrer da ikke på, at befordringsfradraget er der af netop de
grunde, vi taler om her.
At der er minimumsgrænser med videre er blot et udtryk for, at hensynet til
det, man kan kalde symmetrien, ikke er det eneste, der spiller ind. Det er
klart, at staten også skal tænke på sit skatteprovenu f.eks.
> I din nettokapitalopgørelse kunne man indbygge ingen rentefradrag for de
> første fx 10% ÅRP (Årlig Rente i Procent. Gebyrer mv holdes udenfor som
> hidtil).
> Og derefter kun give skatteværdien af resten.
Det kunne man, men jeg mener ikke, at ensretning er eller behøver at være
den primære driver for, hvordan man indretter disse regler. Det
finansieringsmæssige hensyn er naturligvis altid væsentligt, ligesom der kan
være nogle hensyn relation til incitamentstrukturerne i samfundet, som
spiller ind, og som vel er en af årsagerne til, at man i stedet har valgt at
sætte
rentefradraget til en vis procent af renteudgifterne.
> Så er der sat lighedstegn mellem rentefradrag og befordringsfradrag.
Men hvorfor skal der være "lighedstegn" imellem de to ting?
> Derudover dækker befordringsfradrag-reglerne slet ikke de udgifter man
> måtte have ved at have transporten. Se fx fradraget for
> Øresund/storebælt, hvor man kun får 50 hhv. 90 kroner pr. overfart.
Det er korrekt, at de ikke dækker udgifterne. Det gør rentefradraget heller
ikke. Så...?
>> Hvad tøj angår, er det fradragsberettiget i den udstrækning det kun
>> benyttes
>> til erhvervsrelaterede formål.
>
> Jep, i forbindelse med mit arbejde skal jeg selv betale (indkomsten efter
> skat) for det tøj jeg har på. Og det ses gerne, at man ser respektabel
> ud. At der er vidde rammer for / at se respektabel ud / er en anden snak.
Jeg ser ingen grund til millimeterretfærdighed på dette punkt, og det er jo
dybest set det, du mener, vi skal gå efter.
Min pointe var såmænd bare, at ligesom rentefradraget ikke er på 100%, så er
de andre fradragsmuligheder det heller ikke. Og det er der mange grunde til.
Dette er jo igen ikke kun et spørgsmål om at tilgodese ét hensyn.
> Ligeså i alle mulige andre job, hvor der er en vis takt og tone af
> tøjvalg.
> Måske skulle du prøve det.
>
>
> Vi taler naturligvis om tøj som kun benyttes til erhvervsrelaterede
> formål! dvs. jeg bruger ikke de skjorter, bukser og sko privat.
> Kan jeg få fradrag for det? nej.
Du bruger ikke bukser og sko privat? Det lyder spændende.
Men anyway: Det er muligt, at du som en af de få har noget tøj, som du kun
bruger i arbejdsmæssig sammenhæng. Langt de fleste mennesker går dog i deres
helt normale tøj på arbejde. Og selvfølgelig skal det ikke v.re sådan, at
man som hovedregel har fradragsret for sit mad og sit tøj, hvis blot man har
brugt dem i arbejdsmæssig sammenhæng en enkelt gang eller to. Det ville jo
hurtigt ende med, at alt tøj og mad de facto var skattefrit.
> Og selv hvis jeg burde kunne det, så skal jeg betale de 5500 kroner selv
> (feltet øvrige lønmodtagerudgifter).
Nej, du kan sjovt nok ikke få fradrag for en udgift, din arbejdsgiver har
haft. Det kan han så til gengæld.
> Og der er sat pænt strikse regler om hvad man skrive i det felt (langt om
> længe i hvert fald hvad angår kost&logi).
>
>> F.eks. betaler McDonalds-personalet ikke skat
>> af deres uniformer - dem betaler arbejdsgiveren, og han kan i øvrigt
>> trække
>> denne udgift fra i skat.
>
> nemlig....hvorfor skal det kun gælde virksomheder som pålægger deres
> ansatte at gå i uniform?
Fordi det ellers ville være sådan, at alt tøj var skattefrit, fordi folk
uden videre kunne hævde, at de havde købt det efter pålæg fra deres
arbejdsgiver.
> Burgeren hos McDonalds smager ikke anderledes, når personen står i sin
> private skjorte vs. McDonalds-skjorte.
>
>
> Alle andre skal betale for tøjet efter man har betalt skat af indkomsten.
>
>
> Man kunne da snildt pålægge medarbejderen at leje uniformen mens man er
> ansat. Det ville ligesom udjævne den skattefordel at få udleveret en
> uniform på jobbet.
Hvorfor mener du, det er en skattefordel? Tror du, de bruger deres
McD-unirformer privat?
> Det samme med tøjvask. Uniformerne vaskes ofte for arbejdsgivers regning
> (Netto undtaget..i hvert fald i 2004). Alle andre skal tage deres
> privatbetalte tøj og vaske det igen af private penge.
>
>
> Noget helt andet:
> Hvilken skat betaler McDonalds? Det må være nogen satans dyre uniformer
> de har.
Det er en anden diskussion.
>> Hvad mad angår, er der flere ordninger at nævne. Firmaer med
>> kantineordninger skal opkræve deres medarbejdere max. 20 kr. per person
>> per
>> dag, men det behøver ikke at være ligmed omkostningerne.
>
> jep. Det er da også noget svineri, at nogen får gratis mad, hvor andre
> skal betale mad for de penge som er beskattet.
>
> Naturligvis skal der være en egenbetaling!
>
>
>> Når du rejser i
>> embeds medfør, er forplejningen skattefri.
>>
> og igen: kun op til en vis grænse: 455 kroner kan man få i
> kost-godtgørelse.
> Hvilket også er noget mærkelig, at kostfradraget er over dobbelt så højt
> som logi-fradraget på 195 kroner pr. døgn.
> (prøv du at finde et hotelværelse til 195 kroner pr. døgn)
De regler, du omtaler her, er reglerne for den skattefri rejsegodtgørelse,
som er et *tillæg*, arbejdsgiveren kan udbetale oven i din normale løn, HVIS
han vel at mærke ikke dækker dine udgifter efter regning.
Det, jeg derimod taler om, er den mere almindelige situation, hvor han netop
dækker dine omkostninger efter regning, hvorved forplejning og bolig bliver
skattefri.
> I det mindste har man udhulet fradrags-siden af kost&logi-reglen, så det
> maks kan udgøre 50.000 kroner. eller skatteværdi: en tredjedel af 50.000
> kroner.
Sådan er det jo igen også med rentefradraget.
> Og igen: arbejdsgiveren kan trække hele beløbet fra i sin
> indkomstopgørelse (den personlige indkomst). Lønmodtageren kan få
> fradraget som ligningsmæssigt fradrag.
>
>
> Det er sgu lidt sjovt diskutere med folk som gør sig kloge på noget de
> ikke ved noget om.
Er det et spørgsmål?
>>>> Hvad vil der ske, hvis rentefradraget afskaffes? Det vil få
>>>> boligpriserne
>>>> til at falde, hvis det sker lige nu. Læs evt. her:
>>>
>>> hvilket bare resulterer i et naturligt leje for hvad husene reelt er
>>> værd!
>>
>>
>> Du kunne med samme ret hævde, at hvis vi slet ikke betalte skat, så ville
>> huspriserne finde et mere naturligt leje, al den stund at det så ikke
>> ville
>> være vores statsbestemte nettoindkomst, der udgjorde den øvre grænse for
>> vores betalingsevne.
>>
>
> Jeg hævder for så vidt ingenting. Det er din groteske tankegang som
> gives et twist virkelighed.
Jeg tror ikke helt, du forstår det, jeg skriver her så. Mit indlæg var en
konstatering. En konstatering af, hvordan reglerne af, og hvorfor de er
sådan.
Det har givet anledning til en masse skriverier fra din side, hvilket mest
af alt har gjort det tydeligt for mig, at du ikke har forstået mit
oprindelige indlæg, omend jeg gjorde det meget tydeligt, hvad det var, jeg
skrev om. Det fortæller nemlig intet om "min tankegang", men derimod handler
det om tankegangen hos de politikere, der har lavet reglerne. Det kan du så
mene om, hvad du vil.
Indtil nu synes jeg så ikke, du har formået at overbevise mig om, at du har
ret i din tese om, at der eksisterer en eller anden form for misforhold
mellem rentefradragsreglerne og andre fradragsregler. Tværtimod viser det,
du har skrevet indtil nu jo primært, at der er stor ligheder mellem
reglerne.
> Jeg snakker ikke om mere naturligt leje. bare naturligt.
Og hvad er så det for et leje, der er "naturligt"?
> så almindelige mennesker også har råd til at købe ejerboliger.
Et simpelt spørgsmål: Vil du mene, at det forhold, at ingen "almindelige"
mennesker har råd til at købe ejerboliger på Manhattan, er et udtryk for, at
priserne har et unaturligt niveau?
Jeg kunne også godt - ud fra din tankegang - ønske mig et mere "naturligt"
prisleje for guld og diamanter, sådan at "almindelige mennesker" som mig
kunne få råd til at købe et par diademer og diamantbesatte ferrarier.
> en evt. gevinst i ejendomsavance ved salg af ens private bolig er i
> forvejen skattefri (parcelhusreglen i ejendomdsavancebeskatningsloven svjh
> §8).
Under visse omstændigheder, ja.
Men igen er det som om du fuldstændig overser den meget simple pointe, som
jeg NETOP drog frem i mit første indlæg i tråden, og som er, at der altså
også er provenumæssige hensyn, praktiske hensyn og en masse andre hensyn,
som nøådvendigvis må influere på udformningen af disse regler.
Det kan aldrig bare blive et spørgsmål om, hvad der på papiret kunne se ud
til at være mest retfærdigt.
>> Jeg mener ikke, det giver mening at tale om et "naturligt leje" for
>> priser
>> på noget somhelst.
>
> hvem har så fordelen af, at priserne stiger og stiger og stiger og stiger?
Dem, der vil sælge...?
Lad mig prøve med en simpel pointe her: Jeg ville helst ikke leve i et
samfund, hvor priserne ikke blev bestemt af udbud og efterspørgsel. Jeg
synes ligesom, konceptet har været afprøvet, uden at det førte de helt store
økonomiske, demokratiske og levefodsmæssige landvindinger med sig for nu at
sige det diplomatisk.
Så grundlæggende finder jeg spørgsmålet irrelevant. Det er naturligvis de
færreste, der har gavn af, at priserne stiger. Men det ændrer sådan set ikke
på, at de fleste af os har gavn af, at priserne kan stige, fordi de
fastsættes på et frit marked.
> Kan du ikke selv se problemet med den der evige stigning?
Nej, det kan jeg ikke.
En interessant betragtning i den sammenhæng er, at den europæiske
centralbank har det som sit mål at holde inflationen mellem 0 og 2%. Hvorfor
tror du, at man ikke i stedet har vedtaget, at inflationen skal være 0 eller
endog negativ?
>> Prisdannelse vil altid være et samspil mellem, hvad køber
>> kan og vil betale, og hvad sælger kan og vil sælge til - under de givne
>> omstændigheder.
>
> du tror altså, at der er tale om ligeværdige parter aftaler? Hvad tror
> du selv?
Nej, det tror jeg ikke, at der altid er. Og hvad så?
> Nemlig i en salgssituation, hvor sælger scorer en skattefri gevinst, men
> køber kun kan få en tredjedel hjælp til at dække de ekstra udgifter der er
> ved at indgå handlen.
>
> En udhulning af rentefradraget udhuler også sælgernes gevinstmulighed.
No shit?
> Og set i lyset af prisudviklingen de sidste 10-15-20 år....så er der vist
> også plads til lidt udhulning af ejendomsavancer..
>
>> Der er ingen naturlove i spil her.
>
> nej, men skattelove
>
> og anden lovgivning som enten hjælper køber eller sælger til at få bedre
> forhold overfor den anden part.
>
>
>
>
>
> privat indlæg og alt det der.
> --
> med venlig hilsen
www.de3faktorer.dk
> Carsten Riis Mere skal der ikke til
> for varigt vægttab.
>