---

Perfide overlæger på lukket afdeling, der blander sig i om man ruller
ærmet op, og afviser, at en ikkevoldelig patient ringer fra udgang for
at få det forlænget en time , får ja - det er del af Polikens
fremragende reportage om den ulyksalige tvangsmedicinering og
bæltefixering, som fastholder ulykkelige "usual suspects " i deres
onde cirkler.
Men journalist Schmith kommer godt rundt i et helvedem der ikke har
nemme veje ud(SøndagsPolitiken 23.5) .
Medicinalindustrien og behandlerne bør ikke fange patienter med lasso,
selvom pårørende gerne vil fritages fra ansvar - og det vil vi alle.
Bøsser, der efterhånden kan kysse hinanden i det offentlige rum uden
at rammes af snerpers voldsselvtægt, er som uprofessionelle idealister
key persons mht. at flyttte grænser for accept af anderledeshed.. De
baner vejen for fremskridt lige så meget som nogen overlæge professor
dr med i noget psykiatrisk speciale. Og der er udøvere af
samtaleterapi, der presser på for selvbestemmelse og alternativer til
psykofarmaka.