Jens Bruuns ynk viser sygt samfund
Jeg lægger samfundsbetragtninger frem for at få modsigelse og påvirke
medborgeres stemmeafgivning ved kommende valg.
Jeg har mødt Jens Bruun og ville respektere hans påpegning af fejl i
min logik eller mine facts.
Men han vælger i stedet at udtrykke ynk, som om jeg havde sygdom og
risikerede ondskabsfulde overgreb fra statsmagten = psykiatrisk tvang.
Jeg svarer med at påpege hvorfor han ikke behøver have medlidenhed med
et sundt og selvhjulpent menneske som mig, men det kan eller vil han
ikke svare på.
Jeg er selvhjulpen for så vidt at jeg let ku leve af de lejeindtægter
mit hus gir mig.
At jeg alligevel siger ja til statens halverede minimale
førtidspension og to timers ugentlig hjemmehjælp er en hobby mht at
forbedre staten og mindske velfærdsstatens sadistiske skadevirkninger
bl.a. fordi jeg i fremtiden kunne få alvorligt brug for hjemmehjælp,
og så ville det være rart at ulækkert formynderi ikke sku stå i vejen
for gavn af den dyre hjælp, som kommunen strør om sig med.
Min hobby er fuldt lovlig og uskadelig for mig og andre, så hvorfor
ynker Jens Bruun?
Jesus ynkede de spledalske han mødte og evnede dernæst at fremkalde
styrke i den så de rystede deres hudsygdom af sig og blev normalt
sunde. Hvorfor ynker Jens Bruun mig? Er det sådvanlig bodega-hån og
mudderkast eller?
Mine indlægs citat-halehæng skal vise at mine synspunkter deles af
berømtheder der evner fyndig, vittig , kort udtryksform:
"At vise medlidenhed er tegn på foragt, for man har klart ophørt at
frygte , når man ynker. Nietzsche
"Grusomheden er blevet forfinet til MEDLIDENHED i den grad at man
benægter, at denne har noget med grusomhed at gøre. På samme måde er
kønsdriften blevet forfinet til amour-passion, trællesindet til
lydighed, ynkeligheden til ydmyghed Nietzsche
" Hjælp mig ikke op,før jeg er faldet. Ordsprog
" I kærligheden er medlidenheden den blideste form for foragt.
Jean Bernard-Luc
|