---

Denne artikel kan tåle at postes for sig selv. Yderst interessant information som går
imod den almindelige konventionelle forståelse. 'Den populære hidstorie er vendt på
hovedet'...

Rado wrote:
>>
>> Paradoksalt at du nævner Galileo.
>> http://da.wikipedia.org/wiki/Galileo_Galilei
>>
>> Galileo Galilei blev tvunget af kirken til at afstå fra sine
>> synspunkter. Han kom i fængsel og senere i husarrest for at beskrive
>> et solsystem hvor jorden ikke var i centrum. En beskrivelse, der var
>> fuldstændig korrekt.
>
> Det var faktisk datidens videnskabsmænd og ikke kirken der forfulgte
> ham. Citat:
>
> "Men lad os så hellere, nu vi er ved eksperimentet, se nærmere på
> IlluVids "populære historie om at kirkens lærde ikke ville kaste et
> blik i Galileis teleskop da han ville vise dem Jupiters måner; med
> Aristoteles i ryggen kunne de blankt afvise månernes eksistens, og
> deres tro på denne autoritet var så stærk, dogmatisk, at de end ikke
> behøvede at se efter. Galilei kom til at tilbringe resten af livet
> indespærret i sin villa nær Firenze."
>
> Denne sproglige konstruktion er godt nok dygtigt lavet, næste
> konspiratorisk i sin opbygning. [Læg fx mærke til hvordan ordet
> "dogmatisk" anbringes strategisk rigtigt, ikke som en nødvendig
> forklaring, men som en farlighedsunderstreger.] Dygtigt, ja, og
> rigtigt godt - vildledende! Bagfra: Galileos husarrest har ikke det
> fjerneste med Jupiters måner eller hans kikkert at gøre. Som det er
> fremstillet her, leder det ene direkte over i det andet. Beklager, men
> dét er der kun et dækkende ord for: historieforfalskning!
>
> Som vi i Origo har skrevet før (se fx TRO mod viden) var Galileos
> opstilling af sin kikkert i Quirinalets haver begrundet i det faktum
> at man forinden i Rom havde modtaget ham i triumf som den berømte
> videnskabsmand han var. Og det foregik i 1611. Kikkertopstillingen var
> altså en hyldest til Galileo. Og hvis det skulle være så farligt,
> dette teleskop, hvorfor tillod Kirken så alle at kikke i det nye
> instrument? - I øvrigt er det først i 1633 at Inkvisitionen dømmer ham
> til tavshed. Så koblingen kikkert-dom er altså lige lovlig smart.
>
> Nej, "den populære historie" er vendt helt på hovedet. Den sande
> version er at de to klerke, broder Clavius og broder Grienberger der
> rent faktisk optræder i de begivenheder der nu er endt i anekdotens
> forunderlige evighedsmaskine, var så imponerede over hvad de så i
> Galileos kikkert, at de faktisk lod sig overbevise om det
> kopernikanske system ("solen i midten").
>
> Hvorfor fremføres denne "populære historie" så gang på gang, og altså
> også nu i IlluVid? Nok fordi den indeholder elementer af sandhed.
> Beretningen om at man har nægtet at kikke i teleskopet med henvisning
> til Antikkens autoriteter, er rigtig nok, blot møntet på de forkerte
> personer. Det var nemlig datidens videnskabsmænd der nægtede at kikke
> i teleskopet under henvisning til Aristoteles, ikke den sande
> histories to klerke! (Vi kan oven i købet sætte navne på de herrer
> skeptiske videnskabsmænd, nemlig skolastikerne Cesare Cremonini og
> Guilio Libri.)
>
> Og det var måske ikke så mærkeligt som det kan lyde i dag. For dengang
> var der i videnskabelige kredse en heftig diskussion om hvorvidt det
> var "tilladt" at sætte noget som helst for øjet. Ville dette at man fx
> kikkede igennem et teleskop, ikke fordreje virkeligheden så meget at
> man i virkeligheden ikke kunne regne med hvad man så?! - Så,
> fuldstændigt som ved den endelige domfældelse, er det Galileos
> misundelige kolleger i det videnskabelige etablissement der vender ham
> ryggen - smeder de for ham så fatale rænker.
>
> Og så kan vi da også løfte sløret yderligere for det faktum som undrer
> Jørn Madsen (p.68, Erkendelsens milepæle, boxen "1543"): "Ironisk nok
> tilegner Kopernikus paven sit værk". Lad mig gentage: Den
> inkvisitorisk-blodige ironi består i 1) at Jørn Madsen ikke véd at
> Kopernikus fik sin bog De Revolutionibus orblure coelestium udgivet af
> en kardinal og biskoppen af Køln og altså fik lov af pave Poul III til
> at dedikere den til ham. 2) Og at denne dedikation netop skulle sikre
> værket mod usaglig kritik fra den etablerede videnskab
> ("matematikerne"), og fordi Kopernikus ville sikre sig at han kunne få
> en fordomsfri diskussion heraf i faglige kredse. - Og ydermere er der
> det aktuelle aspekt i sagen at dén faglige jalousi som Kopernikus
> frygtede, og dét rænkespil som Galileo så mange år efter blev offer
> for (der var gået ca. 70 år!), i uhyggelig grad minder om den
> behandling som moderne darwinister møder faglig kritik af deres profet
> med. Her er der også dømt tavshed over hele linjen og udstødelse af
> det gode selskab. - Og i dag har paven ikke myndighed til at beskytte
> de anderledestænkende. Han bliver tværtimod rubriceret som ikke
> rigtigt vel i hovedet af italienske uni-folk fordi han ikke tror på
> Darwin (hvad der så reelt skulle ligge i det)."
>
> http://www.spongenberg.dk/ny/index.asp?meID=62

---

On 19 Jul., 17:10, "KaZ" <enk...@yahoo.dk> wrote:
> Denne artikel kan tåle at postes for sig selv. Yderst interessant information som går
> imod den almindelige konventionelle forståelse. 'Den populære hidstorie er vendt på
> hovedet'...
>
>
>
> Rado wrote:
>
> >> Paradoksalt at du nævner Galileo.
> >>http://da.wikipedia.org/wiki/Galileo_Galilei
>
> >> Galileo Galilei blev tvunget af kirken til at afstå fra sine
> >> synspunkter. Han kom i fængsel og senere i husarrest for at beskrive
> >> et solsystem hvor jorden ikke var i centrum. En beskrivelse, der var
> >> fuldstændig korrekt.
>
> > Det var faktisk datidens videnskabsmænd og ikke kirken der forfulgte
> > ham. Citat:
>
> > "Men lad os så hellere, nu vi er ved eksperimentet, se nærmere på
> > IlluVids "populære historie om at kirkens lærde ikke ville kaste et
> > blik i Galileis teleskop da han ville vise dem Jupiters måner; med
> > Aristoteles i ryggen kunne de blankt afvise månernes eksistens, og
> > deres tro på denne autoritet var så stærk, dogmatisk, at de end ikke
> > behøvede at se efter. Galilei kom til at tilbringe resten af livet
> > indespærret i sin villa nær Firenze."
>
> > Denne sproglige konstruktion er godt nok dygtigt lavet, næste
> > konspiratorisk i sin opbygning. [Læg fx mærke til hvordan ordet
> > "dogmatisk" anbringes strategisk rigtigt, ikke som en nødvendig
> > forklaring, men som en farlighedsunderstreger.] Dygtigt, ja, og
> > rigtigt godt - vildledende! Bagfra: Galileos husarrest har ikke det
> > fjerneste med Jupiters måner eller hans kikkert at gøre. Som det er
> > fremstillet her, leder det ene direkte over i det andet. Beklager, men
> > dét er der kun et dækkende ord for: historieforfalskning!
>
> > Som vi i Origo har skrevet før (se fx TRO mod viden) var Galileos
> > opstilling af sin kikkert i Quirinalets haver begrundet i det faktum
> > at man forinden i Rom havde modtaget ham i triumf som den berømte
> > videnskabsmand han var. Og det foregik i 1611. Kikkertopstillingen var
> > altså en hyldest til Galileo. Og hvis det skulle være så farligt,
> > dette teleskop, hvorfor tillod Kirken så alle at kikke i det nye
> > instrument? - I øvrigt er det først i 1633 at Inkvisitionen dømmer ham
> > til tavshed. Så koblingen kikkert-dom er altså lige lovlig smart.
>
> > Nej, "den populære historie" er vendt helt på hovedet. Den sande
> > version er at de to klerke, broder Clavius og broder Grienberger der
> > rent faktisk optræder i de begivenheder der nu er endt i anekdotens
> > forunderlige evighedsmaskine, var så imponerede over hvad de så i
> > Galileos kikkert, at de faktisk lod sig overbevise om det
> > kopernikanske system ("solen i midten").
>
> > Hvorfor fremføres denne "populære historie" så gang på gang, og altså
> > også nu i IlluVid? Nok fordi den indeholder elementer af sandhed.
> > Beretningen om at man har nægtet at kikke i teleskopet med henvisning
> > til Antikkens autoriteter, er rigtig nok, blot møntet på de forkerte
> > personer. Det var nemlig datidens videnskabsmænd der nægtede at kikke
> > i teleskopet under henvisning til Aristoteles, ikke den sande
> > histories to klerke! (Vi kan oven i købet sætte navne på de herrer
> > skeptiske videnskabsmænd, nemlig skolastikerne Cesare Cremonini og
> > Guilio Libri.)
>
> > Og det var måske ikke så mærkeligt som det kan lyde i dag. For dengang
> > var der i videnskabelige kredse en heftig diskussion om hvorvidt det
> > var "tilladt" at sætte noget som helst for øjet. Ville dette at man fx
> > kikkede igennem et teleskop, ikke fordreje virkeligheden så meget at
> > man i virkeligheden ikke kunne regne med hvad man så?! - Så,
> > fuldstændigt som ved den endelige domfældelse, er det Galileos
> > misundelige kolleger i det videnskabelige etablissement der vender ham
> > ryggen - smeder de for ham så fatale rænker.
>
> > Og så kan vi da også løfte sløret yderligere for det faktum som undrer
> > Jørn Madsen (p.68, Erkendelsens milepæle, boxen "1543"): "Ironisk nok
> > tilegner Kopernikus paven sit værk". Lad mig gentage: Den
> > inkvisitorisk-blodige ironi består i 1) at Jørn Madsen ikke véd at
> > Kopernikus fik sin bog De Revolutionibus orblure coelestium udgivet af
> > en kardinal og biskoppen af Køln og altså fik lov af pave Poul III til
> > at dedikere den til ham. 2) Og at denne dedikation netop skulle sikre
> > værket mod usaglig kritik fra den etablerede videnskab
> > ("matematikerne"), og fordi Kopernikus ville sikre sig at han kunne få
> > en fordomsfri diskussion heraf i faglige kredse. - Og ydermere er der
> > det aktuelle aspekt i sagen at dén faglige jalousi som Kopernikus
> > frygtede, og dét rænkespil som Galileo så mange år efter blev offer
> > for (der var gået ca. 70 år!), i uhyggelig grad minder om den
> > behandling som moderne darwinister møder faglig kritik af deres profet
> > med. Her er der også dømt tavshed over hele linjen og udstødelse af
> > det gode selskab. - Og i dag har paven ikke myndighed til at beskytte
> > de anderledestænkende. Han bliver tværtimod rubriceret som ikke
> > rigtigt vel i hovedet af italienske uni-folk fordi han ikke tror på
> > Darwin (hvad der så reelt skulle ligge i det)."
>
> >http://www.spongenberg.dk/ny/index.asp?meID=62

...........................

Glimrende!

De ateistiske tosser der ser universets ophav som et punkt mindre end
spidsen af en synål, dømmer alle som opdager at "Kejseren har ikke
noget på!"

Jens

---

On 19 Jul., 18:04, Lyrik <jenserikb...@gmail.com> wrote:
> On 19 Jul., 17:10, "KaZ" <enk...@yahoo.dk> wrote:
>
>
>
> > Denne artikel kan tåle at postes for sig selv. Yderst interessant information som går
> > imod den almindelige konventionelle forståelse. 'Den populære hidstorie er vendt på
> > hovedet'...
>
> > Rado wrote:
>
> > >> Paradoksalt at du nævner Galileo.
> > >>http://da.wikipedia.org/wiki/Galileo_Galilei
>
> > >> Galileo Galilei blev tvunget af kirken til at afstå fra sine
> > >> synspunkter. Han kom i fængsel og senere i husarrest for at beskrive
> > >> et solsystem hvor jorden ikke var i centrum. En beskrivelse, der var
> > >> fuldstændig korrekt.
>
> > > Det var faktisk datidens videnskabsmænd og ikke kirken der forfulgte
> > > ham. Citat:
>
> > > "Men lad os så hellere, nu vi er ved eksperimentet, se nærmere på
> > > IlluVids "populære historie om at kirkens lærde ikke ville kaste et
> > > blik i Galileis teleskop da han ville vise dem Jupiters måner; med
> > > Aristoteles i ryggen kunne de blankt afvise månernes eksistens, og
> > > deres tro på denne autoritet var så stærk, dogmatisk, at de end ikke
> > > behøvede at se efter. Galilei kom til at tilbringe resten af livet
> > > indespærret i sin villa nær Firenze."
>
> > > Denne sproglige konstruktion er godt nok dygtigt lavet, næste
> > > konspiratorisk i sin opbygning. [Læg fx mærke til hvordan ordet
> > > "dogmatisk" anbringes strategisk rigtigt, ikke som en nødvendig
> > > forklaring, men som en farlighedsunderstreger.] Dygtigt, ja, og
> > > rigtigt godt - vildledende! Bagfra: Galileos husarrest har ikke det
> > > fjerneste med Jupiters måner eller hans kikkert at gøre. Som det er
> > > fremstillet her, leder det ene direkte over i det andet. Beklager, men
> > > dét er der kun et dækkende ord for: historieforfalskning!
>
> > > Som vi i Origo har skrevet før (se fx TRO mod viden) var Galileos
> > > opstilling af sin kikkert i Quirinalets haver begrundet i det faktum
> > > at man forinden i Rom havde modtaget ham i triumf som den berømte
> > > videnskabsmand han var. Og det foregik i 1611. Kikkertopstillingen var
> > > altså en hyldest til Galileo. Og hvis det skulle være så farligt,
> > > dette teleskop, hvorfor tillod Kirken så alle at kikke i det nye
> > > instrument? - I øvrigt er det først i 1633 at Inkvisitionen dømmer ham
> > > til tavshed. Så koblingen kikkert-dom er altså lige lovlig smart.
>
> > > Nej, "den populære historie" er vendt helt på hovedet. Den sande
> > > version er at de to klerke, broder Clavius og broder Grienberger der
> > > rent faktisk optræder i de begivenheder der nu er endt i anekdotens
> > > forunderlige evighedsmaskine, var så imponerede over hvad de så i
> > > Galileos kikkert, at de faktisk lod sig overbevise om det
> > > kopernikanske system ("solen i midten").
>
> > > Hvorfor fremføres denne "populære historie" så gang på gang, og altså
> > > også nu i IlluVid? Nok fordi den indeholder elementer af sandhed.
> > > Beretningen om at man har nægtet at kikke i teleskopet med henvisning
> > > til Antikkens autoriteter, er rigtig nok, blot møntet på de forkerte
> > > personer. Det var nemlig datidens videnskabsmænd der nægtede at kikke
> > > i teleskopet under henvisning til Aristoteles, ikke den sande
> > > histories to klerke! (Vi kan oven i købet sætte navne på de herrer
> > > skeptiske videnskabsmænd, nemlig skolastikerne Cesare Cremonini og
> > > Guilio Libri.)
>
> > > Og det var måske ikke så mærkeligt som det kan lyde i dag. For dengang
> > > var der i videnskabelige kredse en heftig diskussion om hvorvidt det
> > > var "tilladt" at sætte noget som helst for øjet. Ville dette at man fx
> > > kikkede igennem et teleskop, ikke fordreje virkeligheden så meget at
> > > man i virkeligheden ikke kunne regne med hvad man så?! - Så,
> > > fuldstændigt som ved den endelige domfældelse, er det Galileos
> > > misundelige kolleger i det videnskabelige etablissement der vender ham
> > > ryggen - smeder de for ham så fatale rænker.
>
> > > Og så kan vi da også løfte sløret yderligere for det faktum som undrer
> > > Jørn Madsen (p.68, Erkendelsens milepæle, boxen "1543"): "Ironisk nok
> > > tilegner Kopernikus paven sit værk". Lad mig gentage: Den
> > > inkvisitorisk-blodige ironi består i 1) at Jørn Madsen ikke véd at
> > > Kopernikus fik sin bog De Revolutionibus orblure coelestium udgivet af
> > > en kardinal og biskoppen af Køln og altså fik lov af pave Poul III til
> > > at dedikere den til ham. 2) Og at denne dedikation netop skulle sikre
> > > værket mod usaglig kritik fra den etablerede videnskab
> > > ("matematikerne"), og fordi Kopernikus ville sikre sig at han kunne få
> > > en fordomsfri diskussion heraf i faglige kredse. - Og ydermere er der
> > > det aktuelle aspekt i sagen at dén faglige jalousi som Kopernikus
> > > frygtede, og dét rænkespil som Galileo så mange år efter blev offer
> > > for (der var gået ca. 70 år!), i uhyggelig grad minder om den
> > > behandling som moderne darwinister møder faglig kritik af deres profet
> > > med. Her er der også dømt tavshed over hele linjen og udstødelse af
> > > det gode selskab. - Og i dag har paven ikke myndighed til at beskytte
> > > de anderledestænkende. Han bliver tværtimod rubriceret som ikke
> > > rigtigt vel i hovedet af italienske uni-folk fordi han ikke tror på
> > > Darwin (hvad der så reelt skulle ligge i det)."
>
> > >http://www.spongenberg.dk/ny/index.asp?meID=62
>
> ..........................
>
> Glimrende!
>
> De ateistiske tosser der ser universets ophav som et punkt mindre end
> spidsen af en synål, dømmer alle som opdager at "Kejseren har ikke
> noget på!"
>
> Jens

ja det punkt må jo have et rum at være i
og det er stort
og det med kamelen og nåleøjet
det er sikkert noget andet

---

tkruse <tkrusej@gmail.com> declared in:
dc4cbfb0-f937-4e3e-adaa-e68b2abe208d@g35g2000yqa.googlegroups.com :

> On 19 Jul., 18:04, Lyrik <jenserikb...@gmail.com> wrote:
>
>> De ateistiske tosser der ser universets ophav som et punkt mindre end
>> spidsen af en synål, dømmer alle som opdager at "Kejseren har ikke
>> noget på!"
>>
>> Jens
>
> ja det punkt må jo have et rum at være i

Ikke ifølge Big Bang teorien.
Universet ER rummet, så det giver jo slet ikke mening, det du siger.

---

On Thu, 5 Aug 2010 15:42:00 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:

>tkruse <tkrusej@gmail.com> declared in:
>dc4cbfb0-f937-4e3e-adaa-e68b2abe208d@g35g2000yqa.googlegroups.com :
>
>> On 19 Jul., 18:04, Lyrik <jenserikb...@gmail.com> wrote:
>>
>>> De ateistiske tosser der ser universets ophav som et punkt mindre end
>>> spidsen af en synål, dømmer alle som opdager at "Kejseren har ikke
>>> noget på!"
>>>
>>> Jens
>>
>> ja det punkt må jo have et rum at være i
>
>Ikke ifølge Big Bang teorien.
>Universet ER rummet, så det giver jo slet ikke mening, det du siger.

Det er der åbenbart forskellige meninger om. Jeg opfatter universet
som en begrænset størrelse i et potentielt ubegrænset rum.



--
Rado
"Den genetiske kode minder ikke om software - den ER software,
blot mere avanceret end noget, vi nogensinde har fundet på."
- Bill Gates

---

Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> declared in:
klil56pi7jiom9eoo6ev4bkg1j6sd59oi2@4ax.com :
> On Thu, 5 Aug 2010 15:42:00 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>
>> tkruse <tkrusej@gmail.com> declared in:
>> dc4cbfb0-f937-4e3e-adaa-e68b2abe208d@g35g2000yqa.googlegroups.com :
>>
>>> On 19 Jul., 18:04, Lyrik <jenserikb...@gmail.com> wrote:
>>>
>>>> De ateistiske tosser der ser universets ophav som et punkt mindre
>>>> end spidsen af en synål, dømmer alle som opdager at "Kejseren har
>>>> ikke noget på!"
>>>>
>>>> Jens
>>>
>>> ja det punkt må jo have et rum at være i
>>
>> Ikke ifølge Big Bang teorien.
>> Universet ER rummet, så det giver jo slet ikke mening, det du siger.
>
> Det er der åbenbart forskellige meninger om. Jeg opfatter universet
> som en begrænset størrelse i et potentielt ubegrænset rum.

Du er altså uenig i Einstein's beskrivelse af rummet?

---

On Thu, 5 Aug 2010 16:55:58 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:

>Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> declared in:
>klil56pi7jiom9eoo6ev4bkg1j6sd59oi2@4ax.com :
>> On Thu, 5 Aug 2010 15:42:00 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>
>>> tkruse <tkrusej@gmail.com> declared in:
>>> dc4cbfb0-f937-4e3e-adaa-e68b2abe208d@g35g2000yqa.googlegroups.com :
>>>
>>>> On 19 Jul., 18:04, Lyrik <jenserikb...@gmail.com> wrote:
>>>>
>>>>> De ateistiske tosser der ser universets ophav som et punkt mindre
>>>>> end spidsen af en synål, dømmer alle som opdager at "Kejseren har
>>>>> ikke noget på!"
>>>>>
>>>>> Jens
>>>>
>>>> ja det punkt må jo have et rum at være i
>>>
>>> Ikke ifølge Big Bang teorien.
>>> Universet ER rummet, så det giver jo slet ikke mening, det du siger.
>>
>> Det er der åbenbart forskellige meninger om. Jeg opfatter universet
>> som en begrænset størrelse i et potentielt ubegrænset rum.
>
>Du er altså uenig i Einstein's beskrivelse af rummet?

Hvis han menet rummet er potentielt begrænset så ja.



--
Rado
"Den genetiske kode minder ikke om software - den ER software,
blot mere avanceret end noget, vi nogensinde har fundet på."
- Bill Gates

---

Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> declared in:
tr0m56lbagopk02dd2vi0dilpsrbf0agk4@4ax.com :
> On Thu, 5 Aug 2010 16:55:58 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>
>> Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> declared in:
>> klil56pi7jiom9eoo6ev4bkg1j6sd59oi2@4ax.com :
>>> On Thu, 5 Aug 2010 15:42:00 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>
>>>> tkruse <tkrusej@gmail.com> declared in:
>>>> dc4cbfb0-f937-4e3e-adaa-e68b2abe208d@g35g2000yqa.googlegroups.com :
>>>>
>>>>> On 19 Jul., 18:04, Lyrik <jenserikb...@gmail.com> wrote:
>>>>>
>>>>>> De ateistiske tosser der ser universets ophav som et punkt mindre
>>>>>> end spidsen af en synål, dømmer alle som opdager at "Kejseren har
>>>>>> ikke noget på!"
>>>>>>
>>>>>> Jens
>>>>>
>>>>> ja det punkt må jo have et rum at være i
>>>>
>>>> Ikke ifølge Big Bang teorien.
>>>> Universet ER rummet, så det giver jo slet ikke mening, det du
>>>> siger.
>>>
>>> Det er der åbenbart forskellige meninger om. Jeg opfatter universet
>>> som en begrænset størrelse i et potentielt ubegrænset rum.
>>
>> Du er altså uenig i Einstein's beskrivelse af rummet?
>
> Hvis han menet rummet er potentielt begrænset så ja.

Det var ikke så meget størrelsen af rummet, som beskrivelsen af det.
Matematikken.

---

On Fri, 6 Aug 2010 07:37:35 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:

>Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> declared in:
>tr0m56lbagopk02dd2vi0dilpsrbf0agk4@4ax.com :
>> On Thu, 5 Aug 2010 16:55:58 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>
>>> Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> declared in:
>>> klil56pi7jiom9eoo6ev4bkg1j6sd59oi2@4ax.com :
>>>> On Thu, 5 Aug 2010 15:42:00 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>
>>>>> tkruse <tkrusej@gmail.com> declared in:
>>>>> dc4cbfb0-f937-4e3e-adaa-e68b2abe208d@g35g2000yqa.googlegroups.com :
>>>>>
>>>>>> On 19 Jul., 18:04, Lyrik <jenserikb...@gmail.com> wrote:
>>>>>>
>>>>>>> De ateistiske tosser der ser universets ophav som et punkt mindre
>>>>>>> end spidsen af en synål, dømmer alle som opdager at "Kejseren har
>>>>>>> ikke noget på!"
>>>>>>>
>>>>>>> Jens
>>>>>>
>>>>>> ja det punkt må jo have et rum at være i
>>>>>
>>>>> Ikke ifølge Big Bang teorien.
>>>>> Universet ER rummet, så det giver jo slet ikke mening, det du
>>>>> siger.
>>>>
>>>> Det er der åbenbart forskellige meninger om. Jeg opfatter universet
>>>> som en begrænset størrelse i et potentielt ubegrænset rum.
>>>
>>> Du er altså uenig i Einstein's beskrivelse af rummet?
>>
>> Hvis han menet rummet er potentielt begrænset så ja.
>
>Det var ikke så meget størrelsen af rummet, som beskrivelsen af det.
>Matematikken.
>

Ja, men naturvidenskabelig matematik handler jo netop også om endelige
størrelser. Uendelighedsmatematik bliver sjældent anvendt inden for
naturvidenskaben da den ikke kan bruges til ret meget rent praktisk.



--
Rado
"Den genetiske kode minder ikke om software - den ER software,
blot mere avanceret end noget, vi nogensinde har fundet på."
- Bill Gates

---

Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> declared in:
cb6o565cea5p3k1uq13f16nubnvrtlrl1b@4ax.com :
> On Fri, 6 Aug 2010 07:37:35 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>
>> Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> declared in:
>> tr0m56lbagopk02dd2vi0dilpsrbf0agk4@4ax.com :
>>> On Thu, 5 Aug 2010 16:55:58 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>
>>>> Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> declared in:
>>>> klil56pi7jiom9eoo6ev4bkg1j6sd59oi2@4ax.com :
>>>>> On Thu, 5 Aug 2010 15:42:00 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
>>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>>
>>>>>> tkruse <tkrusej@gmail.com> declared in:
>>>>>> dc4cbfb0-f937-4e3e-adaa-e68b2abe208d@g35g2000yqa.googlegroups.com
>>>>>> :
>>>>>>
>>>>>>> On 19 Jul., 18:04, Lyrik <jenserikb...@gmail.com> wrote:
>>>>>>>
>>>>>>>> De ateistiske tosser der ser universets ophav som et punkt
>>>>>>>> mindre end spidsen af en synål, dømmer alle som opdager at
>>>>>>>> "Kejseren har ikke noget på!"
>>>>>>>>
>>>>>>>> Jens
>>>>>>>
>>>>>>> ja det punkt må jo have et rum at være i
>>>>>>
>>>>>> Ikke ifølge Big Bang teorien.
>>>>>> Universet ER rummet, så det giver jo slet ikke mening, det du
>>>>>> siger.
>>>>>
>>>>> Det er der åbenbart forskellige meninger om. Jeg opfatter
>>>>> universet som en begrænset størrelse i et potentielt ubegrænset
>>>>> rum.
>>>>
>>>> Du er altså uenig i Einstein's beskrivelse af rummet?
>>>
>>> Hvis han menet rummet er potentielt begrænset så ja.
>>
>> Det var ikke så meget størrelsen af rummet, som beskrivelsen af det.
>> Matematikken.
>>
>
> Ja, men naturvidenskabelig matematik handler jo netop også om endelige
> størrelser. Uendelighedsmatematik bliver sjældent anvendt inden for
> naturvidenskaben da den ikke kan bruges til ret meget rent praktisk.

Er du uenig i hans beskrivelse af rummets egenskaber?
Glem alt om størrelsen og omfanget.
Selve rummet - hvad det er - hvordan det beskrives af Einstein.
Er du uenig?

---

On Fri, 6 Aug 2010 17:52:11 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:

>Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> declared in:
>cb6o565cea5p3k1uq13f16nubnvrtlrl1b@4ax.com :
>> On Fri, 6 Aug 2010 07:37:35 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>
>>> Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> declared in:
>>> tr0m56lbagopk02dd2vi0dilpsrbf0agk4@4ax.com :
>>>> On Thu, 5 Aug 2010 16:55:58 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>
>>>>> Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> declared in:
>>>>> klil56pi7jiom9eoo6ev4bkg1j6sd59oi2@4ax.com :
>>>>>> On Thu, 5 Aug 2010 15:42:00 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
>>>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>>>
>>>>>>> tkruse <tkrusej@gmail.com> declared in:
>>>>>>> dc4cbfb0-f937-4e3e-adaa-e68b2abe208d@g35g2000yqa.googlegroups.com
>>>>>>> :
>>>>>>>
>>>>>>>> On 19 Jul., 18:04, Lyrik <jenserikb...@gmail.com> wrote:
>>>>>>>>
>>>>>>>>> De ateistiske tosser der ser universets ophav som et punkt
>>>>>>>>> mindre end spidsen af en synål, dømmer alle som opdager at
>>>>>>>>> "Kejseren har ikke noget på!"
>>>>>>>>>
>>>>>>>>> Jens
>>>>>>>>
>>>>>>>> ja det punkt må jo have et rum at være i
>>>>>>>
>>>>>>> Ikke ifølge Big Bang teorien.
>>>>>>> Universet ER rummet, så det giver jo slet ikke mening, det du
>>>>>>> siger.
>>>>>>
>>>>>> Det er der åbenbart forskellige meninger om. Jeg opfatter
>>>>>> universet som en begrænset størrelse i et potentielt ubegrænset
>>>>>> rum.
>>>>>
>>>>> Du er altså uenig i Einstein's beskrivelse af rummet?
>>>>
>>>> Hvis han menet rummet er potentielt begrænset så ja.
>>>
>>> Det var ikke så meget størrelsen af rummet, som beskrivelsen af det.
>>> Matematikken.
>>>
>>
>> Ja, men naturvidenskabelig matematik handler jo netop også om endelige
>> størrelser. Uendelighedsmatematik bliver sjældent anvendt inden for
>> naturvidenskaben da den ikke kan bruges til ret meget rent praktisk.
>
>Er du uenig i hans beskrivelse af rummets egenskaber?
>Glem alt om størrelsen og omfanget.
>Selve rummet - hvad det er - hvordan det beskrives af Einstein.
>Er du uenig?

Det kan jeg ikke svare på da jeg ikke ved præcist hvordan han
beskriver det.



--
Rado
"Den genetiske kode minder ikke om software - den ER software,
blot mere avanceret end noget, vi nogensinde har fundet på."
- Bill Gates

---

Rado skrev:
> On Fri, 6 Aug 2010 17:52:11 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>
>> Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> declared in:
>> cb6o565cea5p3k1uq13f16nubnvrtlrl1b@4ax.com :
>>> On Fri, 6 Aug 2010 07:37:35 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>
>>>> Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> declared in:
>>>> tr0m56lbagopk02dd2vi0dilpsrbf0agk4@4ax.com :
>>>>> On Thu, 5 Aug 2010 16:55:58 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
>>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>>
>>>>>> Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> declared in:
>>>>>> klil56pi7jiom9eoo6ev4bkg1j6sd59oi2@4ax.com :
>>>>>>> On Thu, 5 Aug 2010 15:42:00 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
>>>>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>>>>
>>>>>>>> tkruse <tkrusej@gmail.com> declared in:
>>>>>>>> dc4cbfb0-f937-4e3e-adaa-e68b2abe208d@g35g2000yqa.googlegroups.com
>>>>>>>> :
>>>>>>>>
>>>>>>>>> On 19 Jul., 18:04, Lyrik <jenserikb...@gmail.com> wrote:
>>>>>>>>>
>>>>>>>>>> De ateistiske tosser der ser universets ophav som et punkt
>>>>>>>>>> mindre end spidsen af en synål, dømmer alle som opdager at
>>>>>>>>>> "Kejseren har ikke noget på!"
>>>>>>>>>>
>>>>>>>>>> Jens
>>>>>>>>> ja det punkt må jo have et rum at være i
>>>>>>>> Ikke ifølge Big Bang teorien.
>>>>>>>> Universet ER rummet, så det giver jo slet ikke mening, det du
>>>>>>>> siger.
>>>>>>> Det er der åbenbart forskellige meninger om. Jeg opfatter
>>>>>>> universet som en begrænset størrelse i et potentielt ubegrænset
>>>>>>> rum.
>>>>>> Du er altså uenig i Einstein's beskrivelse af rummet?
>>>>> Hvis han menet rummet er potentielt begrænset så ja.
>>>> Det var ikke så meget størrelsen af rummet, som beskrivelsen af det.
>>>> Matematikken.
>>>>
>>> Ja, men naturvidenskabelig matematik handler jo netop også om endelige
>>> størrelser. Uendelighedsmatematik bliver sjældent anvendt inden for
>>> naturvidenskaben da den ikke kan bruges til ret meget rent praktisk.
>> Er du uenig i hans beskrivelse af rummets egenskaber?
>> Glem alt om størrelsen og omfanget.
>> Selve rummet - hvad det er - hvordan det beskrives af Einstein.
>> Er du uenig?
>
> Det kan jeg ikke svare på da jeg ikke ved præcist hvordan han
> beskriver det.
>
>
>
Da kan jeg anbefale "Hawkings uendelige univers"
som er en opdateret redegørelse for hvor vi står
mht en beskrivelse af universet.


--

Med venlig hilsen
Jørgen Farum Jensen
Håndbog i webdesign: http://webdesign101.dk/wwwbog/udgave2/
Webdesign med stylesheets: http://webdesign101.dk/cssbog/
..

---

On Sat, 07 Aug 2010 21:58:06 +0200, Jørgen Farum Jensen
<jfjenzen@yahoo.dk> wrote:

>Rado skrev:
>> On Fri, 6 Aug 2010 17:52:11 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>
>>> Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> declared in:
>>> cb6o565cea5p3k1uq13f16nubnvrtlrl1b@4ax.com :
>>>> On Fri, 6 Aug 2010 07:37:35 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>
>>>>> Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> declared in:
>>>>> tr0m56lbagopk02dd2vi0dilpsrbf0agk4@4ax.com :
>>>>>> On Thu, 5 Aug 2010 16:55:58 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
>>>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>>>
>>>>>>> Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> declared in:
>>>>>>> klil56pi7jiom9eoo6ev4bkg1j6sd59oi2@4ax.com :
>>>>>>>> On Thu, 5 Aug 2010 15:42:00 +0200, "Thomas Hejl Pilgaard"
>>>>>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>>>>>
>>>>>>>>> tkruse <tkrusej@gmail.com> declared in:
>>>>>>>>> dc4cbfb0-f937-4e3e-adaa-e68b2abe208d@g35g2000yqa.googlegroups.com
>>>>>>>>> :
>>>>>>>>>
>>>>>>>>>> On 19 Jul., 18:04, Lyrik <jenserikb...@gmail.com> wrote:
>>>>>>>>>>
>>>>>>>>>>> De ateistiske tosser der ser universets ophav som et punkt
>>>>>>>>>>> mindre end spidsen af en synål, dømmer alle som opdager at
>>>>>>>>>>> "Kejseren har ikke noget på!"
>>>>>>>>>>>
>>>>>>>>>>> Jens
>>>>>>>>>> ja det punkt må jo have et rum at være i
>>>>>>>>> Ikke ifølge Big Bang teorien.
>>>>>>>>> Universet ER rummet, så det giver jo slet ikke mening, det du
>>>>>>>>> siger.
>>>>>>>> Det er der åbenbart forskellige meninger om. Jeg opfatter
>>>>>>>> universet som en begrænset størrelse i et potentielt ubegrænset
>>>>>>>> rum.
>>>>>>> Du er altså uenig i Einstein's beskrivelse af rummet?
>>>>>> Hvis han menet rummet er potentielt begrænset så ja.
>>>>> Det var ikke så meget størrelsen af rummet, som beskrivelsen af det.
>>>>> Matematikken.
>>>>>
>>>> Ja, men naturvidenskabelig matematik handler jo netop også om endelige
>>>> størrelser. Uendelighedsmatematik bliver sjældent anvendt inden for
>>>> naturvidenskaben da den ikke kan bruges til ret meget rent praktisk.
>>> Er du uenig i hans beskrivelse af rummets egenskaber?
>>> Glem alt om størrelsen og omfanget.
>>> Selve rummet - hvad det er - hvordan det beskrives af Einstein.
>>> Er du uenig?
>>
>> Det kan jeg ikke svare på da jeg ikke ved præcist hvordan han
>> beskriver det.
>>
>Da kan jeg anbefale "Hawkings uendelige univers"
>som er en opdateret redegørelse for hvor vi står
>mht en beskrivelse af universet.

Er det den samme Hawkings der engang sagde følgende:

"Then we shall...be able to take part in the discussion of the
question of why it is that we and the universe exist. If we find the
answer to that, it would be the ultimate triumph of human reason - for
then we would know the mind of God." - Steven Hawkings





--
Rado
"Den genetiske kode minder ikke om software - den ER software,
blot mere avanceret end noget, vi nogensinde har fundet på."
- Bill Gates

---

Rado skrev:

>>>> Selve rummet - hvad det er - hvordan det beskrives af Einstein.
>>>> Er du uenig?
>>> Det kan jeg ikke svare på da jeg ikke ved præcist hvordan han
>>> beskriver det.
>>>
>> Da kan jeg anbefale "Hawkings uendelige univers"
>> som er en opdateret redegørelse for hvor vi står
>> mht en beskrivelse af universet.
>
> Er det den samme Hawkings der engang sagde følgende:
>
> "Then we shall...be able to take part in the discussion of the
> question of why it is that we and the universe exist. If we find the
> answer to that, it would be the ultimate triumph of human reason - for
> then we would know the mind of God." - Steven Hawkings
>
>

Det ved jeg ikke. Det står der ikke noget om i den
bog jeg refererer til.

Derimod står der klart og tydeligt (efter erindringen)
at vi ikke på nuværende tidspunkt og sikkert aldrig kan
vide noget om oprindelsen af de singularitet, der var
det nuværende fysiske univers begyndelse. Hawking
tildeler Gud den samme plads som en ikke-gud. Vi kan
ikke vide det.

Dit citat kan også fortolkes på den måde jeg fortolker
den bog jeg refererer til: Tid og rum er abstrakte
menneskeskabte begreber, der ophører med at at have
mening under begivenhedshorizonten, uanset om denne
begivenhedshorizont omgiver Mælkevejs centrum eller
den singularitet hvoraf det nuværende univers er
udsprunget.

Dette er uerkendeligt, og det uerkendelige er jo
netop en ganske fornuftig definition på gud og
relegerer ham/hende til der hvor begrebet rettelig
hører hjemme - nemlig i den personlige tro.

PS: Det er ikke fremmende for en seriøs diskussion
om konkrete bøger og artikler straks at søge
på nettet om forfatteren på et eller andet tidspunkt
har sagt noget, der kan gengives som støtte til
ens egen mening eller som kan tænkes at invalidere
bogen eller artiklen.

Jeg giver dig titlen på en bog, fordi jeg tror læsningen
af den kan gøre dig klogere på noget af det du udtaler dig
om, ikke for at du skal refutere hverken bog eller forfatter
før du har læst hans værk.

PPS: Bogen er kun på et par hundrede sider og kan lånes på
biblioteket. Hvor svært kan det være?

--

Med venlig hilsen
Jørgen Farum Jensen
Håndbog i webdesign: http://webdesign101.dk/wwwbog/udgave2/
Webdesign med stylesheets: http://webdesign101.dk/cssbog/
..

---

On 19 Jul., 17:10, "KaZ" <enk...@yahoo.dk> wrote:
> Denne artikel kan tåle at postes for sig selv. Yderst interessant information som går
> imod den almindelige konventionelle forståelse. 'Den populære hidstorie er vendt på
> hovedet'...
>
>
>
> Rado wrote:
>
> >> Paradoksalt at du nævner Galileo.
> >>http://da.wikipedia.org/wiki/Galileo_Galilei
>
> >> Galileo Galilei blev tvunget af kirken til at afstå fra sine
> >> synspunkter. Han kom i fængsel og senere i husarrest for at beskrive
> >> et solsystem hvor jorden ikke var i centrum. En beskrivelse, der var
> >> fuldstændig korrekt.
>
> > Det var faktisk datidens videnskabsmænd og ikke kirken der forfulgte
> > ham. Citat:
>
> > "Men lad os så hellere, nu vi er ved eksperimentet, se nærmere på
> > IlluVids "populære historie om at kirkens lærde ikke ville kaste et
> > blik i Galileis teleskop da han ville vise dem Jupiters måner; med
> > Aristoteles i ryggen kunne de blankt afvise månernes eksistens, og
> > deres tro på denne autoritet var så stærk, dogmatisk, at de end ikke
> > behøvede at se efter. Galilei kom til at tilbringe resten af livet
> > indespærret i sin villa nær Firenze."
>
> > Denne sproglige konstruktion er godt nok dygtigt lavet, næste
> > konspiratorisk i sin opbygning. [Læg fx mærke til hvordan ordet
> > "dogmatisk" anbringes strategisk rigtigt, ikke som en nødvendig
> > forklaring, men som en farlighedsunderstreger.] Dygtigt, ja, og
> > rigtigt godt - vildledende! Bagfra: Galileos husarrest har ikke det
> > fjerneste med Jupiters måner eller hans kikkert at gøre. Som det er
> > fremstillet her, leder det ene direkte over i det andet. Beklager, men
> > dét er der kun et dækkende ord for: historieforfalskning!
>
> > Som vi i Origo har skrevet før (se fx TRO mod viden) var Galileos
> > opstilling af sin kikkert i Quirinalets haver begrundet i det faktum
> > at man forinden i Rom havde modtaget ham i triumf som den berømte
> > videnskabsmand han var. Og det foregik i 1611. Kikkertopstillingen var
> > altså en hyldest til Galileo. Og hvis det skulle være så farligt,
> > dette teleskop, hvorfor tillod Kirken så alle at kikke i det nye
> > instrument? - I øvrigt er det først i 1633 at Inkvisitionen dømmer ham
> > til tavshed. Så koblingen kikkert-dom er altså lige lovlig smart.
>
> > Nej, "den populære historie" er vendt helt på hovedet. Den sande
> > version er at de to klerke, broder Clavius og broder Grienberger der
> > rent faktisk optræder i de begivenheder der nu er endt i anekdotens
> > forunderlige evighedsmaskine, var så imponerede over hvad de så i
> > Galileos kikkert, at de faktisk lod sig overbevise om det
> > kopernikanske system ("solen i midten").
>
> > Hvorfor fremføres denne "populære historie" så gang på gang, og altså
> > også nu i IlluVid? Nok fordi den indeholder elementer af sandhed.
> > Beretningen om at man har nægtet at kikke i teleskopet med henvisning
> > til Antikkens autoriteter, er rigtig nok, blot møntet på de forkerte
> > personer. Det var nemlig datidens videnskabsmænd der nægtede at kikke
> > i teleskopet under henvisning til Aristoteles, ikke den sande
> > histories to klerke! (Vi kan oven i købet sætte navne på de herrer
> > skeptiske videnskabsmænd, nemlig skolastikerne Cesare Cremonini og
> > Guilio Libri.)
>
> > Og det var måske ikke så mærkeligt som det kan lyde i dag. For dengang
> > var der i videnskabelige kredse en heftig diskussion om hvorvidt det
> > var "tilladt" at sætte noget som helst for øjet. Ville dette at man fx
> > kikkede igennem et teleskop, ikke fordreje virkeligheden så meget at
> > man i virkeligheden ikke kunne regne med hvad man så?! - Så,
> > fuldstændigt som ved den endelige domfældelse, er det Galileos
> > misundelige kolleger i det videnskabelige etablissement der vender ham
> > ryggen - smeder de for ham så fatale rænker.
>
> > Og så kan vi da også løfte sløret yderligere for det faktum som undrer
> > Jørn Madsen (p.68, Erkendelsens milepæle, boxen "1543"): "Ironisk nok
> > tilegner Kopernikus paven sit værk". Lad mig gentage: Den
> > inkvisitorisk-blodige ironi består i 1) at Jørn Madsen ikke véd at
> > Kopernikus fik sin bog De Revolutionibus orblure coelestium udgivet af
> > en kardinal og biskoppen af Køln og altså fik lov af pave Poul III til
> > at dedikere den til ham. 2) Og at denne dedikation netop skulle sikre
> > værket mod usaglig kritik fra den etablerede videnskab
> > ("matematikerne"), og fordi Kopernikus ville sikre sig at han kunne få
> > en fordomsfri diskussion heraf i faglige kredse. - Og ydermere er der
> > det aktuelle aspekt i sagen at dén faglige jalousi som Kopernikus
> > frygtede, og dét rænkespil som Galileo så mange år efter blev offer
> > for (der var gået ca. 70 år!), i uhyggelig grad minder om den
> > behandling som moderne darwinister møder faglig kritik af deres profet
> > med. Her er der også dømt tavshed over hele linjen og udstødelse af
> > det gode selskab. - Og i dag har paven ikke myndighed til at beskytte
> > de anderledestænkende. Han bliver tværtimod rubriceret som ikke
> > rigtigt vel i hovedet af italienske uni-folk fordi han ikke tror på
> > Darwin (hvad der så reelt skulle ligge i det)."
>
> >http://www.spongenberg.dk/ny/index.asp?meID=62-

I sommeren 1609 fik han nys om den i Holland opfundne kikkert, som han
forbedrede og af regeringen fik eneret på at fremstille til militært
brug. I den følgende vinter anvendte han den selv til astronomiske
observationer og opdagede nu bl.a. Månens bjerge, Jupiters fire store
måner og talrige fiksstjerner, som var usynlige for det blotte øje.
Alt dette blev beskrevet på latin i bogen Sidereus Nuncius (da.
Budskab om stjernerne, 1999), der i 1610 gjorde Galileis navn kendt
over hele Europa. Samme år forlod han Padova for at tiltræde en
vellønnet stilling som uafhængig matematiker og (natur)filosof ved
Medicihoffet i Firenze, under hvis protektion han levede indtil sin
død.

De nye astronomiske opdagelser stred mod alle tilvante forestillinger
og vakte megen modsigelse, men blev bekræftet ved uafhængige
observationer af jesuitterne i Rom. Nu opdagedes også solpletterne,
som Galilei beskrev i 1613 i en bog, der som alle hans senere værker
udkom på italiensk (og ikke latin) for at give folk uden for den lærde
verden indblik i videnskabens udvikling. Bogen afslørede også, at
Galilei i den store debat om verdensbilledet stod på kopernikanernes
side og derfor betragtede Jorden som en planet i bevægelse omkring
Solen i midten af Universet.

Gyldendal

To af Galileis kikkerter (teleskoper) fra ca. 1610. Museo di Storia
della Scienza, Firenze.
Efter de nye opdagelser blev Galilei en omstridt person, og en
hemmelig liga arbejdede på at mistænkeliggøre ham. Efter flere
forgæves forsøg overtalte ligaen en ung præst til uden at nævne
Galilei ved navn at holde en tordentale mod den nye videnskab i kirken
Santa Maria Novella i Firenze lige før jul 1614. Det blev indberettet
til Rom, hvor Det Hellige Officium (Inkvisitionen) i det følgende år
afhørte vidner om, hvad der foregik omkring Galilei. Denne tog selv
til Rom i et forgæves håb om at få lov til at argumentere for
domstolen. På den fysiske front mødte han med en ny teori, der
fejlagtigt tog tidevandsfænomenerne som bevis for Jordens bevægelse,
mens han i Brev til storhertuginde Christina forklarede, at der
hverken kunne rejses holdbare bibelske eller teologiske indvendinger
mod det nye verdensbillede; dette skrift udfærdiget i 1615 er siden
blevet en teologisk klassiker. Uden hensyn hertil sluttedes processen
5. marts 1616 med en erklæring om, at tanken om Jordens bevægelse var
kættersk, fordi den stred mod den ordrette forståelse af Bibelen.
Kopernikus' bog blev sat på Index, men Galilei vendte tilbage til
Firenze med en erklæring fra kardinal Roberto Bellarmino om ikke at
være personligt berørt af udfaldet, ledsaget af en formaning om for
fremtiden kun at fremstille kopernikanismen som en ubevist hypotese.

I de følgende år levede Galilei ret tilbagetrukket med at lave
tabeller over Jupitermånernes bevægelser til brug ved bestemmelse af
længden til søs, en ny metode, som han uden held søgte at sælge til
først den spanske og senere den hollandske regering. I efteråret 1618
gav tre store kometer næring til en strid om kometernes natur, hvori
Galilei tog del med den romerske jesuit Orazio Grassi som en
videnskabeligt set bedre funderet modpart, der ikke som Galilei
betragtede kometer som fænomener i atmosfæren. Det endte med bogen Il
Saggiatore (1623), hvori Galilei dels gav en fremstilling af sine
metodologiske og videnskabsteoretiske synspunkter, dels hudflettede
Grassi med en overlegen og elegant retorik, hvilket kølnede forholdet
mellem ham og jesuitterne, som fra nu af unddrog ham deres støtte.

Samme år valgtes Galileis velynder, den florentinske kardinal Maffeo
Barberini, til pave under navnet Urban 8. Under sit besøg i Rom i 1624
førte Galilei mange venskabelige samtaler med paven, der i 1630 og
1631 yderligere viste sin velvilje ved at give Galilei to gejstlige
embeder som kannik i henholdsvis Pisa og Brescia. Dette tilskyndede
Galilei til at færdiggøre sit hidtil største værk, der i 1632 udkom i
Firenze under titlen Dialogo sopra i due massimi sistemi del mondo,
tolemaico e copernicano (da. Dialog om de to store verdenssystemer)
med imprimatur fra den øverste censor i Rom. Bogen var formet som en
dialog mellem en tilhænger af det gamle verdensbillede (Simplicio), en
usikker og spørgende sjæl (Sagredo) og en repræsentant for den nye
videnskab (Salviati). Galilei respekterede påmindelsen fra 1616 ved at
lade Simplicio vinde debatten, selvom Salviati havde de stærkeste
argumenter.

Dette kunne ikke narre nogen, og Galilei blev kaldt til Rom, hvor han
i foråret 1633 blev forhørt og i kort tid holdtes fængslet. Denne
proces endte med, at Galilei den 22. juni højtideligt afsvor sin
kopernikanske overbevisning og idømtes livsvarigt fængsel, en straf,
der omgående forvandledes til husarrest i hans store lejede villa i
Arcetri uden for Firenze, nær det kloster, hvor hans to døtre var
nonner.

© Jette Wede/dnlb

Galileis tegning af Månen. Der er ikke tale om en nøjagtig kortlægning
af Månen; det har snarere været Galileis hensigt at illustrere dens
jordlignende natur. Det kan derfor være vanskeligt at identificere
objekterne, men krateret, der er klart overdrevent fremstillet, må
være Albategnius. Fra Sidereus Nuncius, 1610. Læs mere
Galileis sidste år var mærket af en svær broklidelse, samtidig med at
han gradvis blev totalt blind. Han modtog mange besøg af lærde fra
både indland og udland og formåede at videreføre sit forfatterskab,
der i 1638 resulterede i endnu en stor bog kaldet Discorsi e
dimostrazioni mathematiche intorno a due nuove scienze attenenti alla
meccanica (da. Afhandlinger og beviser vedrørende to nye videnskaber);
den udkom hos Elzevier i Leiden. Heri fremstilledes resultaterne af
hans livslange arbejde med mekanikkens problemer. Specielt findes her
for første gang lovene for det frie fald i det lufttomme rum, der
siden blev et væsentligt grundlag for den af Christiaan Huygens og
Isaac Newton udviklede klassiske mekanik. Et nyt princip om kræfternes
uafhængighed førte også til den parabolske ballistik, dvs. læren om
projektilers bevægelse uden hensyn til luftmodstanden.

Galilei var en meget omfattende begavelse med en dyb interesse i poesi
og musik, ligesom hans skrifter på folkesproget var med til at gøre
den toscanske dialekt til grundlaget for moderne italiensk. Han havde
en stærk florentinsk familiefølelse og var i udpræget grad sine
venners ven, samtidig med at hans store polemiske evner skaffede ham
fjender. Han var ikke nogen original matematiker, men formåede på alle
fysikkens områder at vise den matematiske naturbeskrivelses
nødvendighed og overlegenhed på den kausale naturbetragtnings
bekostning. Herudover blev hans personlige skæbne et skoleeksempel på,
hvordan en god katolik kunne komme i strid med modreformationens
kirkelige autoriteter på en måde, der har haft efterdønninger indtil
vore dage.
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Fysikere_og_naturvidenskabsfolk/Galileo_Galilei?highlight=galileo

---

On 22 Jul., 02:04, "." <Niels_Br...@yahoo.dk> wrote:
> On 19 Jul., 17:10, "KaZ" <enk...@yahoo.dk> wrote:
>
> > Denne artikel kan tåle at postes for sig selv. Yderst interessant information som går
> > imod den almindelige konventionelle forståelse. 'Den populære hidstorie er vendt på
> > hovedet'...
>
> > Rado wrote:
>
> > >> Paradoksalt at du nævner Galileo.
> > >>http://da.wikipedia.org/wiki/Galileo_Galilei
>
> > >> Galileo Galilei blev tvunget af kirken til at afstå fra sine
> > >> synspunkter. Han kom i fængsel og senere i husarrest for at beskrive
> > >> et solsystem hvor jorden ikke var i centrum. En beskrivelse, der var
> > >> fuldstændig korrekt.
>
> > > Det var faktisk datidens videnskabsmænd og ikke kirken der forfulgte
> > > ham. Citat:
>
> > > "Men lad os så hellere, nu vi er ved eksperimentet, se nærmere på
> > > IlluVids "populære historie om at kirkens lærde ikke ville kaste et
> > > blik i Galileis teleskop da han ville vise dem Jupiters måner; med
> > > Aristoteles i ryggen kunne de blankt afvise månernes eksistens, og
> > > deres tro på denne autoritet var så stærk, dogmatisk, at de end ikke
> > > behøvede at se efter. Galilei kom til at tilbringe resten af livet
> > > indespærret i sin villa nær Firenze."
>
> > > Denne sproglige konstruktion er godt nok dygtigt lavet, næste
> > > konspiratorisk i sin opbygning. [Læg fx mærke til hvordan ordet
> > > "dogmatisk" anbringes strategisk rigtigt, ikke som en nødvendig
> > > forklaring, men som en farlighedsunderstreger.] Dygtigt, ja, og
> > > rigtigt godt - vildledende! Bagfra: Galileos husarrest har ikke det
> > > fjerneste med Jupiters måner eller hans kikkert at gøre. Som det er
> > > fremstillet her, leder det ene direkte over i det andet. Beklager, men
> > > dét er der kun et dækkende ord for: historieforfalskning!
>
> > > Som vi i Origo har skrevet før (se fx TRO mod viden) var Galileos
> > > opstilling af sin kikkert i Quirinalets haver begrundet i det faktum
> > > at man forinden i Rom havde modtaget ham i triumf som den berømte
> > > videnskabsmand han var. Og det foregik i 1611. Kikkertopstillingen var
> > > altså en hyldest til Galileo. Og hvis det skulle være så farligt,
> > > dette teleskop, hvorfor tillod Kirken så alle at kikke i det nye
> > > instrument? - I øvrigt er det først i 1633 at Inkvisitionen dømmer ham
> > > til tavshed. Så koblingen kikkert-dom er altså lige lovlig smart.
>
> > > Nej, "den populære historie" er vendt helt på hovedet. Den sande
> > > version er at de to klerke, broder Clavius og broder Grienberger der
> > > rent faktisk optræder i de begivenheder der nu er endt i anekdotens
> > > forunderlige evighedsmaskine, var så imponerede over hvad de så i
> > > Galileos kikkert, at de faktisk lod sig overbevise om det
> > > kopernikanske system ("solen i midten").
>
> > > Hvorfor fremføres denne "populære historie" så gang på gang, og altså
> > > også nu i IlluVid? Nok fordi den indeholder elementer af sandhed.
> > > Beretningen om at man har nægtet at kikke i teleskopet med henvisning
> > > til Antikkens autoriteter, er rigtig nok, blot møntet på de forkerte
> > > personer. Det var nemlig datidens videnskabsmænd der nægtede at kikke
> > > i teleskopet under henvisning til Aristoteles, ikke den sande
> > > histories to klerke! (Vi kan oven i købet sætte navne på de herrer
> > > skeptiske videnskabsmænd, nemlig skolastikerne Cesare Cremonini og
> > > Guilio Libri.)
>
> > > Og det var måske ikke så mærkeligt som det kan lyde i dag. For dengang
> > > var der i videnskabelige kredse en heftig diskussion om hvorvidt det
> > > var "tilladt" at sætte noget som helst for øjet. Ville dette at man fx
> > > kikkede igennem et teleskop, ikke fordreje virkeligheden så meget at
> > > man i virkeligheden ikke kunne regne med hvad man så?! - Så,
> > > fuldstændigt som ved den endelige domfældelse, er det Galileos
> > > misundelige kolleger i det videnskabelige etablissement der vender ham
> > > ryggen - smeder de for ham så fatale rænker.
>
> > > Og så kan vi da også løfte sløret yderligere for det faktum som undrer
> > > Jørn Madsen (p.68, Erkendelsens milepæle, boxen "1543"): "Ironisk nok
> > > tilegner Kopernikus paven sit værk". Lad mig gentage: Den
> > > inkvisitorisk-blodige ironi består i 1) at Jørn Madsen ikke véd at
> > > Kopernikus fik sin bog De Revolutionibus orblure coelestium udgivet af
> > > en kardinal og biskoppen af Køln og altså fik lov af pave Poul III til
> > > at dedikere den til ham. 2) Og at denne dedikation netop skulle sikre
> > > værket mod usaglig kritik fra den etablerede videnskab
> > > ("matematikerne"), og fordi Kopernikus ville sikre sig at han kunne få
> > > en fordomsfri diskussion heraf i faglige kredse. - Og ydermere er der
> > > det aktuelle aspekt i sagen at dén faglige jalousi som Kopernikus
> > > frygtede, og dét rænkespil som Galileo så mange år efter blev offer
> > > for (der var gået ca. 70 år!), i uhyggelig grad minder om den
> > > behandling som moderne darwinister møder faglig kritik af deres profet
> > > med. Her er der også dømt tavshed over hele linjen og udstødelse af
> > > det gode selskab. - Og i dag har paven ikke myndighed til at beskytte
> > > de anderledestænkende. Han bliver tværtimod rubriceret som ikke
> > > rigtigt vel i hovedet af italienske uni-folk fordi han ikke tror på
> > > Darwin (hvad der så reelt skulle ligge i det)."
>
> > >http://www.spongenberg.dk/ny/index.asp?meID=62-
>
> I sommeren 1609 fik han nys om den i Holland opfundne kikkert, som han
> forbedrede og af regeringen fik eneret på at fremstille til militært
> brug. I den følgende vinter anvendte han den selv til astronomiske
> observationer og opdagede nu bl.a. Månens bjerge, Jupiters fire store
> måner og talrige fiksstjerner, som var usynlige for det blotte øje.
> Alt dette blev beskrevet på latin i bogen Sidereus Nuncius (da.
> Budskab om stjernerne, 1999), der i 1610 gjorde Galileis navn kendt
> over hele Europa. Samme år forlod han Padova for at tiltræde en
> vellønnet stilling som uafhængig matematiker og (natur)filosof ved
> Medicihoffet i Firenze, under hvis protektion han levede indtil sin
> død.
>
> De nye astronomiske opdagelser stred mod alle tilvante forestillinger
> og vakte megen modsigelse, men blev bekræftet ved uafhængige
> observationer af jesuitterne i Rom. Nu opdagedes også solpletterne,
> som Galilei beskrev i 1613 i en bog, der som alle hans senere værker
> udkom på italiensk (og ikke latin) for at give folk uden for den lærde
> verden indblik i videnskabens udvikling. Bogen afslørede også, at
> Galilei i den store debat om verdensbilledet stod på kopernikanernes
> side og derfor betragtede Jorden som en planet i bevægelse omkring
> Solen i midten af Universet.
>
> Gyldendal
>
> To af Galileis kikkerter (teleskoper) fra ca. 1610. Museo di Storia
> della Scienza, Firenze.
> Efter de nye opdagelser blev Galilei en omstridt person, og en
> hemmelig liga arbejdede på at mistænkeliggøre ham. Efter flere
> forgæves forsøg overtalte ligaen en ung præst til uden at nævne
> Galilei ved navn at holde en tordentale mod den nye videnskab i kirken
> Santa Maria Novella i Firenze lige før jul 1614. Det blev indberettet
> til Rom, hvor Det Hellige Officium (Inkvisitionen) i det følgende år
> afhørte vidner om, hvad der foregik omkring Galilei. Denne tog selv
> til Rom i et forgæves håb om at få lov til at argumentere for
> domstolen. På den fysiske front mødte han med en ny teori, der
> fejlagtigt tog tidevandsfænomenerne som bevis for Jordens bevægelse,
> mens han i Brev til storhertuginde Christina forklarede, at der
> hverken kunne rejses holdbare bibelske eller teologiske indvendinger
> mod det nye verdensbillede; dette skrift udfærdiget i 1615 er siden
> blevet en teologisk klassiker. Uden hensyn hertil sluttedes processen
> 5. marts 1616 med en erklæring om, at tanken om Jordens bevægelse var
> kættersk, fordi den stred mod den ordrette forståelse af Bibelen.
> Kopernikus' bog blev sat på Index, men Galilei vendte tilbage til
> Firenze med en erklæring fra kardinal Roberto Bellarmino om ikke at
> være personligt berørt af udfaldet, ledsaget af en formaning om for
> fremtiden kun at fremstille kopernikanismen som en ubevist hypotese.
>
> I de følgende år levede Galilei ret tilbagetrukket med at lave
> tabeller over Jupitermånernes bevægelser til brug ved bestemmelse af
> længden til søs, en ny metode, som han uden held søgte at sælge til
> først den spanske og senere den hollandske regering. I efteråret 1618
> gav tre store kometer næring til en strid om kometernes natur, hvori
> Galilei tog del med den romerske jesuit Orazio Grassi som en
> videnskabeligt set bedre funderet modpart, der ikke som Galilei
> betragtede kometer som fænomener i atmosfæren. Det endte med bogen Il
> Saggiatore (1623), hvori Galilei dels gav en fremstilling af sine
> metodologiske og videnskabsteoretiske synspunkter, dels hudflettede
> Grassi med en overlegen og elegant retorik, hvilket kølnede forholdet
> mellem ham og jesuitterne, som fra nu af unddrog ham deres støtte.
>
> Samme år valgtes Galileis velynder, den florentinske kardinal Maffeo
> Barberini, til pave under navnet Urban 8. Under sit besøg i Rom i 1624
> førte Galilei mange venskabelige samtaler med paven, der i 1630 og
> 1631 yderligere viste sin velvilje ved at give Galilei to gejstlige
> embeder som kannik i henholdsvis Pisa og Brescia. Dette tilskyndede
> Galilei til at færdiggøre sit hidtil største værk, der i 1632 udkom i
> Firenze under titlen Dialogo sopra i due massimi sistemi del mondo,
> tolemaico e copernicano (da. Dialog om de to store verdenssystemer)
> med imprimatur fra den øverste censor i Rom. Bogen var formet som en
> dialog mellem en tilhænger af det gamle verdensbillede (Simplicio), en
> usikker og spørgende sjæl (Sagredo) og en repræsentant for den nye
> videnskab (Salviati). Galilei respekterede påmindelsen fra 1616 ved at
> lade Simplicio vinde debatten, selvom Salviati havde de stærkeste
> argumenter.
>
> Dette kunne ikke narre nogen, og Galilei blev kaldt til Rom, hvor han
> i foråret 1633 blev forhørt og i kort tid holdtes fængslet. Denne
> proces endte med, at Galilei den 22. juni højtideligt afsvor sin
> kopernikanske overbevisning og idømtes livsvarigt fængsel, en straf,
> der omgående forvandledes til husarrest i hans store lejede villa i
> Arcetri uden for Firenze, nær det kloster, hvor hans to døtre var
> nonner.
>
> © Jette Wede/dnlb
>
> Galileis tegning af Månen. Der er ikke tale om en nøjagtig kortlægning
> af Månen; det har snarere været Galileis hensigt at illustrere dens
> jordlignende natur. Det kan derfor være vanskeligt at identificere
> objekterne, men krateret, der er klart overdrevent fremstillet, må
> være Albategnius. Fra Sidereus Nuncius, 1610. Læs mere
> Galileis sidste år var mærket af en svær broklidelse, samtidig med at
> han gradvis blev totalt blind. Han modtog mange besøg af lærde fra
> både indland og udland og formåede at videreføre sit forfatterskab,
> der i 1638 resulterede i endnu en stor bog kaldet Discorsi e
> dimostrazioni mathematiche intorno a due nuove scienze attenenti alla
> meccanica (da. Afhandlinger og beviser vedrørende to nye videnskaber);
> den udkom hos Elzevier i Leiden. Heri fremstilledes resultaterne af
> hans livslange arbejde med mekanikkens problemer. Specielt findes her
> for første gang lovene for det frie fald i det lufttomme rum, der
> siden blev et væsentligt grundlag for den af Christiaan Huygens og
> Isaac Newton udviklede klassiske mekanik. Et nyt princip om kræfternes
> uafhængighed førte også til den parabolske ballistik, dvs. læren om
> projektilers bevægelse uden hensyn til luftmodstanden.
>
> Galilei var en meget omfattende begavelse med en dyb interesse i poesi
> og musik, ligesom hans skrifter på folkesproget var med til at gøre
> den toscanske dialekt til grundlaget for moderne italiensk. Han havde
> en stærk florentinsk familiefølelse og var i udpræget grad sine
> venners ven, samtidig med at hans store polemiske evner skaffede ham
> fjender. Han var ikke nogen original matematiker, men formåede på alle
> fysikkens områder at vise den matematiske naturbeskrivelses
> nødvendighed og overlegenhed på den kausale naturbetragtnings
> bekostning. Herudover blev hans personlige skæbne et skoleeksempel på,
> hvordan en god katolik kunne komme i strid med modreformationens
> kirkelige autoriteter på en måde, der har haft efterdønninger indtil
> vore dage.http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Fysik...

dk.livssyn.kristendom
er vi nu blevet klogere på hvad dk.livssyn.kristendom er for noget
eller skal vi fokusere og undre os over hvordan han gjorde vand til
vin
eller er det at smage kartoflerne
en sang for gud
med smag og tak
en smag og tak som skubber sygdommen depression og livslede ud
vi går jo til det kristne for at hente vejledning til et bedre liv
og kan du bogorm ikke søge et sted for de højre bogormes ligegyldighed
sladre
med ord uden næring for nogle som helst
for her søger vi ord med næring som smager og smages med hjertet
indtil vandet bliver til vin

---

On 22 Jul., 02:04, "." <Niels_Br...@yahoo.dk> wrote:
> On 19 Jul., 17:10, "KaZ" <enk...@yahoo.dk> wrote:
>
> dk.livssyn.kristendom
er vi nu blevet klogere på hvad dk.livssyn.kristendom er for noget
eller skal vi fokusere og undre os over hvordan han gjorde vand til
vin
eller er det at smage kartoflerne
en sang for gud
med smag og tak
en smag og tak som skubber sygdommen depression og livslede ud
vi går jo til det kristne for at hente vejledning til et bedre liv
og kan du bogorm ikke søge et sted for de højre bogormes
ligegyldighed
sladre
med ord uden næring for nogle som helst
for her søger vi ord med næring som smager og smages med hjertet
indtil vandet bliver til vin

>
>
>
> > Denne artikel kan tåle at postes for sig selv. Yderst interessant information som går
> > imod den almindelige konventionelle forståelse. 'Den populære hidstorie er vendt på
> > hovedet'...
>
> > Rado wrote:
>
> > >> Paradoksalt at du nævner Galileo.
> > >>http://da.wikipedia.org/wiki/Galileo_Galilei
>
> > >> Galileo Galilei blev tvunget af kirken til at afstå fra sine
> > >> synspunkter. Han kom i fængsel og senere i husarrest for at beskrive
> > >> et solsystem hvor jorden ikke var i centrum. En beskrivelse, der var
> > >> fuldstændig korrekt.
>
> > > Det var faktisk datidens videnskabsmænd og ikke kirken der forfulgte
> > > ham. Citat:
>
> > > "Men lad os så hellere, nu vi er ved eksperimentet, se nærmere på
> > > IlluVids "populære historie om at kirkens lærde ikke ville kaste et
> > > blik i Galileis teleskop da han ville vise dem Jupiters måner; med
> > > Aristoteles i ryggen kunne de blankt afvise månernes eksistens, og
> > > deres tro på denne autoritet var så stærk, dogmatisk, at de end ikke
> > > behøvede at se efter. Galilei kom til at tilbringe resten af livet
> > > indespærret i sin villa nær Firenze."
>
> > > Denne sproglige konstruktion er godt nok dygtigt lavet, næste
> > > konspiratorisk i sin opbygning. [Læg fx mærke til hvordan ordet
> > > "dogmatisk" anbringes strategisk rigtigt, ikke som en nødvendig
> > > forklaring, men som en farlighedsunderstreger.] Dygtigt, ja, og
> > > rigtigt godt - vildledende! Bagfra: Galileos husarrest har ikke det
> > > fjerneste med Jupiters måner eller hans kikkert at gøre. Som det er
> > > fremstillet her, leder det ene direkte over i det andet. Beklager, men
> > > dét er der kun et dækkende ord for: historieforfalskning!
>
> > > Som vi i Origo har skrevet før (se fx TRO mod viden) var Galileos
> > > opstilling af sin kikkert i Quirinalets haver begrundet i det faktum
> > > at man forinden i Rom havde modtaget ham i triumf som den berømte
> > > videnskabsmand han var. Og det foregik i 1611. Kikkertopstillingen var
> > > altså en hyldest til Galileo. Og hvis det skulle være så farligt,
> > > dette teleskop, hvorfor tillod Kirken så alle at kikke i det nye
> > > instrument? - I øvrigt er det først i 1633 at Inkvisitionen dømmer ham
> > > til tavshed. Så koblingen kikkert-dom er altså lige lovlig smart.
>
> > > Nej, "den populære historie" er vendt helt på hovedet. Den sande
> > > version er at de to klerke, broder Clavius og broder Grienberger der
> > > rent faktisk optræder i de begivenheder der nu er endt i anekdotens
> > > forunderlige evighedsmaskine, var så imponerede over hvad de så i
> > > Galileos kikkert, at de faktisk lod sig overbevise om det
> > > kopernikanske system ("solen i midten").
>
> > > Hvorfor fremføres denne "populære historie" så gang på gang, og altså
> > > også nu i IlluVid? Nok fordi den indeholder elementer af sandhed.
> > > Beretningen om at man har nægtet at kikke i teleskopet med henvisning
> > > til Antikkens autoriteter, er rigtig nok, blot møntet på de forkerte
> > > personer. Det var nemlig datidens videnskabsmænd der nægtede at kikke
> > > i teleskopet under henvisning til Aristoteles, ikke den sande
> > > histories to klerke! (Vi kan oven i købet sætte navne på de herrer
> > > skeptiske videnskabsmænd, nemlig skolastikerne Cesare Cremonini og
> > > Guilio Libri.)
>
> > > Og det var måske ikke så mærkeligt som det kan lyde i dag. For dengang
> > > var der i videnskabelige kredse en heftig diskussion om hvorvidt det
> > > var "tilladt" at sætte noget som helst for øjet. Ville dette at man fx
> > > kikkede igennem et teleskop, ikke fordreje virkeligheden så meget at
> > > man i virkeligheden ikke kunne regne med hvad man så?! - Så,
> > > fuldstændigt som ved den endelige domfældelse, er det Galileos
> > > misundelige kolleger i det videnskabelige etablissement der vender ham
> > > ryggen - smeder de for ham så fatale rænker.
>
> > > Og så kan vi da også løfte sløret yderligere for det faktum som undrer
> > > Jørn Madsen (p.68, Erkendelsens milepæle, boxen "1543"): "Ironisk nok
> > > tilegner Kopernikus paven sit værk". Lad mig gentage: Den
> > > inkvisitorisk-blodige ironi består i 1) at Jørn Madsen ikke véd at
> > > Kopernikus fik sin bog De Revolutionibus orblure coelestium udgivet af
> > > en kardinal og biskoppen af Køln og altså fik lov af pave Poul III til
> > > at dedikere den til ham. 2) Og at denne dedikation netop skulle sikre
> > > værket mod usaglig kritik fra den etablerede videnskab
> > > ("matematikerne"), og fordi Kopernikus ville sikre sig at han kunne få
> > > en fordomsfri diskussion heraf i faglige kredse. - Og ydermere er der
> > > det aktuelle aspekt i sagen at dén faglige jalousi som Kopernikus
> > > frygtede, og dét rænkespil som Galileo så mange år efter blev offer
> > > for (der var gået ca. 70 år!), i uhyggelig grad minder om den
> > > behandling som moderne darwinister møder faglig kritik af deres profet
> > > med. Her er der også dømt tavshed over hele linjen og udstødelse af
> > > det gode selskab. - Og i dag har paven ikke myndighed til at beskytte
> > > de anderledestænkende. Han bliver tværtimod rubriceret som ikke
> > > rigtigt vel i hovedet af italienske uni-folk fordi han ikke tror på
> > > Darwin (hvad der så reelt skulle ligge i det)."
>
> > >http://www.spongenberg.dk/ny/index.asp?meID=62-
>
> I sommeren 1609 fik han nys om den i Holland opfundne kikkert, som han
> forbedrede og af regeringen fik eneret på at fremstille til militært
> brug. I den følgende vinter anvendte han den selv til astronomiske
> observationer og opdagede nu bl.a. Månens bjerge, Jupiters fire store
> måner og talrige fiksstjerner, som var usynlige for det blotte øje.
> Alt dette blev beskrevet på latin i bogen Sidereus Nuncius (da.
> Budskab om stjernerne, 1999), der i 1610 gjorde Galileis navn kendt
> over hele Europa. Samme år forlod han Padova for at tiltræde en
> vellønnet stilling som uafhængig matematiker og (natur)filosof ved
> Medicihoffet i Firenze, under hvis protektion han levede indtil sin
> død.
>
> De nye astronomiske opdagelser stred mod alle tilvante forestillinger
> og vakte megen modsigelse, men blev bekræftet ved uafhængige
> observationer af jesuitterne i Rom. Nu opdagedes også solpletterne,
> som Galilei beskrev i 1613 i en bog, der som alle hans senere værker
> udkom på italiensk (og ikke latin) for at give folk uden for den lærde
> verden indblik i videnskabens udvikling. Bogen afslørede også, at
> Galilei i den store debat om verdensbilledet stod på kopernikanernes
> side og derfor betragtede Jorden som en planet i bevægelse omkring
> Solen i midten af Universet.
>
> Gyldendal
>
> To af Galileis kikkerter (teleskoper) fra ca. 1610. Museo di Storia
> della Scienza, Firenze.
> Efter de nye opdagelser blev Galilei en omstridt person, og en
> hemmelig liga arbejdede på at mistænkeliggøre ham. Efter flere
> forgæves forsøg overtalte ligaen en ung præst til uden at nævne
> Galilei ved navn at holde en tordentale mod den nye videnskab i kirken
> Santa Maria Novella i Firenze lige før jul 1614. Det blev indberettet
> til Rom, hvor Det Hellige Officium (Inkvisitionen) i det følgende år
> afhørte vidner om, hvad der foregik omkring Galilei. Denne tog selv
> til Rom i et forgæves håb om at få lov til at argumentere for
> domstolen. På den fysiske front mødte han med en ny teori, der
> fejlagtigt tog tidevandsfænomenerne som bevis for Jordens bevægelse,
> mens han i Brev til storhertuginde Christina forklarede, at der
> hverken kunne rejses holdbare bibelske eller teologiske indvendinger
> mod det nye verdensbillede; dette skrift udfærdiget i 1615 er siden
> blevet en teologisk klassiker. Uden hensyn hertil sluttedes processen
> 5. marts 1616 med en erklæring om, at tanken om Jordens bevægelse var
> kættersk, fordi den stred mod den ordrette forståelse af Bibelen.
> Kopernikus' bog blev sat på Index, men Galilei vendte tilbage til
> Firenze med en erklæring fra kardinal Roberto Bellarmino om ikke at
> være personligt berørt af udfaldet, ledsaget af en formaning om for
> fremtiden kun at fremstille kopernikanismen som en ubevist hypotese.
>
> I de følgende år levede Galilei ret tilbagetrukket med at lave
> tabeller over Jupitermånernes bevægelser til brug ved bestemmelse af
> længden til søs, en ny metode, som han uden held søgte at sælge til
> først den spanske og senere den hollandske regering. I efteråret 1618
> gav tre store kometer næring til en strid om kometernes natur, hvori
> Galilei tog del med den romerske jesuit Orazio Grassi som en
> videnskabeligt set bedre funderet modpart, der ikke som Galilei
> betragtede kometer som fænomener i atmosfæren. Det endte med bogen Il
> Saggiatore (1623), hvori Galilei dels gav en fremstilling af sine
> metodologiske og videnskabsteoretiske synspunkter, dels hudflettede
> Grassi med en overlegen og elegant retorik, hvilket kølnede forholdet
> mellem ham og jesuitterne, som fra nu af unddrog ham deres støtte.
>
> Samme år valgtes Galileis velynder, den florentinske kardinal Maffeo
> Barberini, til pave under navnet Urban 8. Under sit besøg i Rom i 1624
> førte Galilei mange venskabelige samtaler med paven, der i 1630 og
> 1631 yderligere viste sin velvilje ved at give Galilei to gejstlige
> embeder som kannik i henholdsvis Pisa og Brescia. Dette tilskyndede
> Galilei til at færdiggøre sit hidtil største værk, der i 1632 udkom i
> Firenze under titlen Dialogo sopra i due massimi sistemi del mondo,
> tolemaico e copernicano (da. Dialog om de to store verdenssystemer)
> med imprimatur fra den øverste censor i Rom. Bogen var formet som en
> dialog mellem en tilhænger af det gamle verdensbillede (Simplicio), en
> usikker og spørgende sjæl (Sagredo) og en repræsentant for den nye
> videnskab (Salviati). Galilei respekterede påmindelsen fra 1616 ved at
> lade Simplicio vinde debatten, selvom Salviati havde de stærkeste
> argumenter.
>
> Dette kunne ikke narre nogen, og Galilei blev kaldt til Rom, hvor han
> i foråret 1633 blev forhørt og i kort tid holdtes fængslet. Denne
> proces endte med, at Galilei den 22. juni højtideligt ...
>
> læs mere »

---

On 22 Jul., 17:27, tkruse <tkru...@gmail.com> wrote:
> On 22 Jul., 02:04, "." <Niels_Br...@yahoo.dk> wrote:> On 19 Jul., 17:10, "KaZ" <enk...@yahoo.dk> wrote:
>
> > dk.livssyn.kristendom
>
>  er vi nu blevet klogere på hvad dk.livssyn.kristendom er for noget
> eller skal vi fokusere og undre os over hvordan han gjorde vand til
> vin
> eller er det at smage kartoflerne
>  en sang for gud
>  med smag og tak
> en smag og tak som skubber sygdommen depression og livslede ud
> vi går jo til det kristne for at hente vejledning til et bedre liv
> og kan du bogorm ikke søge et sted for de højre bogormes
> ligegyldighed
> sladre
> med ord uden næring for nogle som helst
> for her søger vi ord med næring som smager og smages med hjertet
> indtil vandet bliver til vin
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

<Jeg klapper!>
Flot Torben!

In arkí iin o Logos kai O Logos iiin pros ton Theon kai Theos iin O
Logos<Johannesevangeliet 1:1>

I begyndelsen ("arkí"-vi kender "arketyper") var Ordet ("O Logos"
gerne misforstået som "Ho Logos." Imidlertid var H forlængst
forsvundet og erstattet med et aspirationstegn der ikke udtaltes på
Jesu tid. derfor O Logos. Når Grækenland skrives "HELLAS" så siger
danskeren hellas mens grækerne siger IELLAS. H er nemlig et i på græsk
og ikke noget H. Der er intet h på græsk.

Ordet var pros Ton Theon, kan man sige "pro-Gud?" og Ordet var Gud.

Jeg så den tidligste papyrus på nettet engang med dette skriftsted,
som var interessant fordi den almægtige Gud, Jehova, når Gud omtales
på græsk, så tidligt var forsynet med en oval rundt om O Theos når det
drejede sig om Hamselv. Det interessante er at "Ordet var Gud", var
forsynet med den samme oval! Dette anullerer alle spekulationer om at
det skulle oversættes med "Ordet var guddommeligt", eller lignende!

Ser vi på citatet som Johannes her bringer, så stammer det fra Første
Mosebog hvor Gud første gang optræder på verdensscenen i vers 6: Gud
sagde......................... vi stopper og tænker efter "Hvad var
det han gjorde? Han brugte "Logos" ordet idet han "sagde"

Går vi så tilbage til JOHANNES og læser: "I begyndelsen var Ordet...."
så ser vi parallellen. Det er tydeligt at det er Gud der siger og at
ordet også er Ham. Ikke bare noget inferiørt guddommeligt biprodukt!

Hilsen
Jens

---

On 22 Jul., 17:24, tkruse <tkru...@gmail.com> wrote:
> On 22 Jul., 02:04, "." <Niels_Br...@yahoo.dk> wrote:
>
> > On 19 Jul., 17:10, "KaZ" <enk...@yahoo.dk> wrote:
>
> > > Denne artikel kan tåle at postes for sig selv. Yderst interessant information som går
> > > imod den almindelige konventionelle forståelse. 'Den populære hidstorie er vendt på
> > > hovedet'...
>
> > > Rado wrote:
>
> > > >> Paradoksalt at du nævner Galileo.
> > > >>http://da.wikipedia.org/wiki/Galileo_Galilei
>
> > > >> Galileo Galilei blev tvunget af kirken til at afstå fra sine
> > > >> synspunkter. Han kom i fængsel og senere i husarrest for at beskrive
> > > >> et solsystem hvor jorden ikke var i centrum. En beskrivelse, der var
> > > >> fuldstændig korrekt.
>
> > > > Det var faktisk datidens videnskabsmænd og ikke kirken der forfulgte
> > > > ham. Citat:
>
> > > > "Men lad os så hellere, nu vi er ved eksperimentet, se nærmere på
> > > > IlluVids "populære historie om at kirkens lærde ikke ville kaste et
> > > > blik i Galileis teleskop da han ville vise dem Jupiters måner; med
> > > > Aristoteles i ryggen kunne de blankt afvise månernes eksistens, og
> > > > deres tro på denne autoritet var så stærk, dogmatisk, at de end ikke
> > > > behøvede at se efter. Galilei kom til at tilbringe resten af livet
> > > > indespærret i sin villa nær Firenze."
>
> > > > Denne sproglige konstruktion er godt nok dygtigt lavet, næste
> > > > konspiratorisk i sin opbygning. [Læg fx mærke til hvordan ordet
> > > > "dogmatisk" anbringes strategisk rigtigt, ikke som en nødvendig
> > > > forklaring, men som en farlighedsunderstreger.] Dygtigt, ja, og
> > > > rigtigt godt - vildledende! Bagfra: Galileos husarrest har ikke det
> > > > fjerneste med Jupiters måner eller hans kikkert at gøre. Som det er
> > > > fremstillet her, leder det ene direkte over i det andet. Beklager, men
> > > > dét er der kun et dækkende ord for: historieforfalskning!
>
> > > > Som vi i Origo har skrevet før (se fx TRO mod viden) var Galileos
> > > > opstilling af sin kikkert i Quirinalets haver begrundet i det faktum
> > > > at man forinden i Rom havde modtaget ham i triumf som den berømte
> > > > videnskabsmand han var. Og det foregik i 1611. Kikkertopstillingen var
> > > > altså en hyldest til Galileo. Og hvis det skulle være så farligt,
> > > > dette teleskop, hvorfor tillod Kirken så alle at kikke i det nye
> > > > instrument? - I øvrigt er det først i 1633 at Inkvisitionen dømmer ham
> > > > til tavshed. Så koblingen kikkert-dom er altså lige lovlig smart.
>
> > > > Nej, "den populære historie" er vendt helt på hovedet. Den sande
> > > > version er at de to klerke, broder Clavius og broder Grienberger der
> > > > rent faktisk optræder i de begivenheder der nu er endt i anekdotens
> > > > forunderlige evighedsmaskine, var så imponerede over hvad de så i
> > > > Galileos kikkert, at de faktisk lod sig overbevise om det
> > > > kopernikanske system ("solen i midten").
>
> > > > Hvorfor fremføres denne "populære historie" så gang på gang, og altså
> > > > også nu i IlluVid? Nok fordi den indeholder elementer af sandhed.
> > > > Beretningen om at man har nægtet at kikke i teleskopet med henvisning
> > > > til Antikkens autoriteter, er rigtig nok, blot møntet på de forkerte
> > > > personer. Det var nemlig datidens videnskabsmænd der nægtede at kikke
> > > > i teleskopet under henvisning til Aristoteles, ikke den sande
> > > > histories to klerke! (Vi kan oven i købet sætte navne på de herrer
> > > > skeptiske videnskabsmænd, nemlig skolastikerne Cesare Cremonini og
> > > > Guilio Libri.)
>
> > > > Og det var måske ikke så mærkeligt som det kan lyde i dag. For dengang
> > > > var der i videnskabelige kredse en heftig diskussion om hvorvidt det
> > > > var "tilladt" at sætte noget som helst for øjet. Ville dette at man fx
> > > > kikkede igennem et teleskop, ikke fordreje virkeligheden så meget at
> > > > man i virkeligheden ikke kunne regne med hvad man så?! - Så,
> > > > fuldstændigt som ved den endelige domfældelse, er det Galileos
> > > > misundelige kolleger i det videnskabelige etablissement der vender ham
> > > > ryggen - smeder de for ham så fatale rænker.
>
> > > > Og så kan vi da også løfte sløret yderligere for det faktum som undrer
> > > > Jørn Madsen (p.68, Erkendelsens milepæle, boxen "1543"): "Ironisk nok
> > > > tilegner Kopernikus paven sit værk". Lad mig gentage: Den
> > > > inkvisitorisk-blodige ironi består i 1) at Jørn Madsen ikke véd at
> > > > Kopernikus fik sin bog De Revolutionibus orblure coelestium udgivet af
> > > > en kardinal og biskoppen af Køln og altså fik lov af pave Poul III til
> > > > at dedikere den til ham. 2) Og at denne dedikation netop skulle sikre
> > > > værket mod usaglig kritik fra den etablerede videnskab
> > > > ("matematikerne"), og fordi Kopernikus ville sikre sig at han kunne få
> > > > en fordomsfri diskussion heraf i faglige kredse. - Og ydermere er der
> > > > det aktuelle aspekt i sagen at dén faglige jalousi som Kopernikus
> > > > frygtede, og dét rænkespil som Galileo så mange år efter blev offer
> > > > for (der var gået ca. 70 år!), i uhyggelig grad minder om den
> > > > behandling som moderne darwinister møder faglig kritik af deres profet
> > > > med. Her er der også dømt tavshed over hele linjen og udstødelse af
> > > > det gode selskab. - Og i dag har paven ikke myndighed til at beskytte
> > > > de anderledestænkende. Han bliver tværtimod rubriceret som ikke
> > > > rigtigt vel i hovedet af italienske uni-folk fordi han ikke tror på
> > > > Darwin (hvad der så reelt skulle ligge i det)."
>
> > > >http://www.spongenberg.dk/ny/index.asp?meID=62-
>
> > I sommeren 1609 fik han nys om den i Holland opfundne kikkert, som han
> > forbedrede og af regeringen fik eneret på at fremstille til militært
> > brug. I den følgende vinter anvendte han den selv til astronomiske
> > observationer og opdagede nu bl.a. Månens bjerge, Jupiters fire store
> > måner og talrige fiksstjerner, som var usynlige for det blotte øje.
> > Alt dette blev beskrevet på latin i bogen Sidereus Nuncius (da.
> > Budskab om stjernerne, 1999), der i 1610 gjorde Galileis navn kendt
> > over hele Europa. Samme år forlod han Padova for at tiltræde en
> > vellønnet stilling som uafhængig matematiker og (natur)filosof ved
> > Medicihoffet i Firenze, under hvis protektion han levede indtil sin
> > død.
>
> > De nye astronomiske opdagelser stred mod alle tilvante forestillinger
> > og vakte megen modsigelse, men blev bekræftet ved uafhængige
> > observationer af jesuitterne i Rom. Nu opdagedes også solpletterne,
> > som Galilei beskrev i 1613 i en bog, der som alle hans senere værker
> > udkom på italiensk (og ikke latin) for at give folk uden for den lærde
> > verden indblik i videnskabens udvikling. Bogen afslørede også, at
> > Galilei i den store debat om verdensbilledet stod på kopernikanernes
> > side og derfor betragtede Jorden som en planet i bevægelse omkring
> > Solen i midten af Universet.
>
> > Gyldendal
>
> > To af Galileis kikkerter (teleskoper) fra ca. 1610. Museo di Storia
> > della Scienza, Firenze.
> > Efter de nye opdagelser blev Galilei en omstridt person, og en
> > hemmelig liga arbejdede på at mistænkeliggøre ham. Efter flere
> > forgæves forsøg overtalte ligaen en ung præst til uden at nævne
> > Galilei ved navn at holde en tordentale mod den nye videnskab i kirken
> > Santa Maria Novella i Firenze lige før jul 1614. Det blev indberettet
> > til Rom, hvor Det Hellige Officium (Inkvisitionen) i det følgende år
> > afhørte vidner om, hvad der foregik omkring Galilei. Denne tog selv
> > til Rom i et forgæves håb om at få lov til at argumentere for
> > domstolen. På den fysiske front mødte han med en ny teori, der
> > fejlagtigt tog tidevandsfænomenerne som bevis for Jordens bevægelse,
> > mens han i Brev til storhertuginde Christina forklarede, at der
> > hverken kunne rejses holdbare bibelske eller teologiske indvendinger
> > mod det nye verdensbillede; dette skrift udfærdiget i 1615 er siden
> > blevet en teologisk klassiker. Uden hensyn hertil sluttedes processen
> > 5. marts 1616 med en erklæring om, at tanken om Jordens bevægelse var
> > kættersk, fordi den stred mod den ordrette forståelse af Bibelen.
> > Kopernikus' bog blev sat på Index, men Galilei vendte tilbage til
> > Firenze med en erklæring fra kardinal Roberto Bellarmino om ikke at
> > være personligt berørt af udfaldet, ledsaget af en formaning om for
> > fremtiden kun at fremstille kopernikanismen som en ubevist hypotese.
>
> > I de følgende år levede Galilei ret tilbagetrukket med at lave
> > tabeller over Jupitermånernes bevægelser til brug ved bestemmelse af
> > længden til søs, en ny metode, som han uden held søgte at sælge til
> > først den spanske og senere den hollandske regering. I efteråret 1618
> > gav tre store kometer næring til en strid om kometernes natur, hvori
> > Galilei tog del med den romerske jesuit Orazio Grassi som en
> > videnskabeligt set bedre funderet modpart, der ikke som Galilei
> > betragtede kometer som fænomener i atmosfæren. Det endte med bogen Il
> > Saggiatore (1623), hvori Galilei dels gav en fremstilling af sine
> > metodologiske og videnskabsteoretiske synspunkter, dels hudflettede
> > Grassi med en overlegen og elegant retorik, hvilket kølnede forholdet
> > mellem ham og jesuitterne, som fra nu af unddrog ham deres støtte.
>
> > Samme år valgtes Galileis velynder, den florentinske kardinal Maffeo
> > Barberini, til pave under navnet Urban 8. Under sit besøg i Rom i 1624
> > førte Galilei mange venskabelige samtaler med paven, der i 1630 og
> > 1631 yderligere viste sin velvilje ved at give Galilei to gejstlige
> > embeder som kannik i henholdsvis Pisa og Brescia. Dette tilskyndede
> > Galilei til at færdiggøre sit hidtil største værk, der i 1632 udkom i
> > Firenze under titlen Dialogo sopra i due massimi sistemi del mondo,
> > tolemaico e copernicano (da. Dialog om de to store verdenssystemer)
> > med imprimatur fra den øverste censor i Rom. Bogen var formet som en
> > dialog mellem en tilhænger af det gamle verdensbillede (Simplicio), en
> > usikker og spørgende sjæl (Sagredo) og en repræsentant for den nye
> > videnskab (Salviati). Galilei respekterede påmindelsen fra 1616 ved at
> > lade Simplicio vinde debatten, selvom Salviati havde de stærkeste
> > argumenter.
>
> > Dette kunne ikke narre nogen, og Galilei blev kaldt til Rom, hvor han
> > i foråret 1633 blev forhørt og i kort tid holdtes fængslet. Denne
> > proces endte med, at Galilei den 22. juni højtideligt afsvor sin
> > kopernikanske overbevisning og idømtes livsvarigt fængsel, en straf,
> > der omgående forvandledes til husarrest i hans store lejede villa i
> > Arcetri uden for Firenze, nær det kloster, hvor hans to døtre var
> > nonner.
>
> > © Jette Wede/dnlb
>
> > Galileis tegning af Månen. Der er ikke tale om en nøjagtig kortlægning
> > af Månen; det har snarere været Galileis hensigt at illustrere dens
> > jordlignende natur. Det kan derfor være vanskeligt at identificere
> > objekterne, men krateret, der er klart overdrevent fremstillet, må
> > være Albategnius. Fra Sidereus Nuncius, 1610. Læs mere
> > Galileis sidste år var mærket af en svær broklidelse, samtidig med at
> > han gradvis blev totalt blind. Han modtog mange besøg af lærde fra
> > både indland og udland og formåede at videreføre sit forfatterskab,
> > der i 1638 resulterede i endnu en stor bog kaldet Discorsi e
> > dimostrazioni mathematiche intorno a due nuove scienze attenenti alla
> > meccanica (da. Afhandlinger og beviser vedrørende to nye videnskaber);
> > den udkom hos Elzevier i Leiden. Heri fremstilledes resultaterne af
> > hans livslange arbejde med mekanikkens problemer. Specielt findes her
> > for første gang lovene for det frie fald i det lufttomme rum, der
> > siden blev et væsentligt grundlag for den af Christiaan Huygens og
> > Isaac Newton udviklede klassiske mekanik. Et nyt princip om kræfternes
> > uafhængighed førte også til den parabolske ballistik, dvs. læren om
> > projektilers bevægelse uden hensyn til luftmodstanden.
>
> > Galilei var en meget omfattende begavelse med en dyb interesse i poesi
> > og musik, ligesom hans skrifter på folkesproget var med til at gøre
> > den toscanske dialekt til grundlaget for moderne italiensk. Han havde
> > en stærk florentinsk familiefølelse og var i udpræget grad sine
> > venners ven, samtidig med at hans store polemiske evner skaffede ham
> > fjender. Han var ikke nogen original matematiker, men formåede på alle
> > fysikkens områder at vise den matematiske naturbeskrivelses
> > nødvendighed og overlegenhed på den kausale naturbetragtnings
> > bekostning. Herudover blev hans personlige skæbne et skoleeksempel på,
> > hvordan en god katolik kunne komme i strid med modreformationens
> > kirkelige autoriteter på en måde, der har haft efterdønninger indtil
> > vore dage.http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Fysik...
>
> dk.livssyn.kristendom
>  er vi nu blevet klogere på hvad dk.livssyn.kristendom er for noget
> eller skal vi fokusere og undre os over hvordan han gjorde vand til
> vin
> eller er det at smage kartoflerne
>  en sang for gud
>  med smag og tak
> en smag og tak som skubber sygdommen depression og livslede ud
> vi går jo til det kristne for at hente vejledning til et bedre liv
> og kan du bogorm ikke søge et sted for de højre bogormes ligegyldighed
> sladre
> med ord uden næring for nogle som helst
> for her søger vi ord med næring som smager og smages med hjertet
> indtil vandet bliver til vin

Jeg er en læsehest. Det er nemlig rigtigt. Ord med næring, kan blot
vise sig at være ord - på baggrund af - ønsketænkning. Og så er de
egentlig ikke så nærende alligevel. Ingen kan overleve på noget, der
udgiver sig for at være nærende, men er - ønsketænkning. Men ordene
kan da sikkert være både befriende og behageligt besnærende - indtil
sulten melder sin ankomst.