Den 20-07-2010 16:27, Bjarne S Nielsen skrev:
> For 1 måned siden sagde Transavia, at det der er op til 2 måneders
> ventetid på erstatning vedr. askesky-aflysninger.
>
> Nu siger de 2 - 3 måneder.
>
> Kan de bare blive ved med at udskyde tilbagebetalingen, eller?
Jeg tror ikke, der er andet at gøre end at vente, så længe 
udsættelserne ikke er længere. Hvis der er nogen at klage 
til over behandlingstiden, vil deres behandlingstid nok være 
mindst lige så lang.
Bemærk, at der vist endnu ikke er afgjort nogen 
erstatningssager af diverse myndigheder eller domstole. Ting 
tager tid, især når det drejer sig om tusindvis af krav.
Men det er klart irriterende, at det tager så lang tid. Jeg 
skulle først sende et krav til arrangøren (Supersaver), de 
svarede allerede efter fem dage - hvilket står i skarp 
kontrast til deres reaktionstid, mens jeg var strandet - de
ville ikke anerkende kravet og henviste i stedet til 
flyselskabet (SAS).
SAS brugte knap en måned, før de afviste kravet.
Herefter har jeg så skullet prøve at få rejseforsikringen 
til at betale, selvom de vist kun vil dække en del af 
udgifterne. Dem har jeg efter knap en måned endnu ikke fået 
en afgørelse fra. De skrev på et tidspunkt, at der kan gå op 
til to måneder før en afgørelse.
Når jeg har en opgørelse fra dem, skal jeg sende et krav på 
restbeløbet til et eller andet sted (husker ikke lige hvor).
Jeg har på fornemmelsen, at Transavia vil give dig det samme 
svar som de fleste andre selskaber: en afvisning af kravet. 
Så du kan sikkert roligt regne med endnu længere tid, før du 
får nogle penge. Mon ikke vi skal have en dom, før nogen 
arrangører/flyselskaber betaler.
> I øvrigt vil jeg indtrængende FRARÅDE rejser med Transavia. Ringere
> service findes forhåbentlig ikke.
Jeg var ekstremt imponeret over SAS, da mit fly fra Bangkok 
blev aflyst. Jeg blev samlet op i lufthavnen og ført ud til 
en bus, der kørte mig og andre strandede til et dyrt hotel.
Men glansen gik hurtigt af SAS. De besluttede sig til kun at 
ville dække tre dage, og det blev udelukkende oplyst via et 
opslag i hotellet. Det var et held, jeg opdagede det.
Jeg forsøgte at få refunderet billetten, så jeg selv kunne 
finde et andet fly hjem, men det var umuligt at få oplyst, 
hvor meget der ville blive betalt tilbage. Hverken SAS eller 
Supersaver kunne/ville oplyse beløbet.
SAS henviste til Supersaver, og Suversaver svarede ikke på 
spørgsmålet. Trods flere e-mails og et telefonopkald var det 
umuligt at få beløbet oplyst.
> Sådan et selskab fortjener at boykottes.
Jeg bruger ikke Supersaver mere. Det er, når der er 
problemer, man kan se, hvem der er værd at bruge, og hvem 
der ikke har styr på tingene.
> Men ud over at opfordre til at finde andre selskaber, så er meningen med
> dette lille indlæg at spørge, om nogen her ved, om der er myndigheder,
> som kan hjælpe i sagen, hvis man kontakter dem.
Du kan ikke gå videre med dit krav, før du har et afslag fra 
din arrangør/flyselskabet.
-- 
Mvh. Kim Ludvigsen
Stor guide til installation og brug af mailprogrammet 
Thunderbird 3:
http://kimludvigsen.dk/programmer-internet-thunderbird.php