---

Hej, jeg har lige et spørgsmål til arv.

Min kones far (svigerfar) har igennem ca. 25 år levet ugift sammen med
hans kæreste. For ca. 3 år siden valgte de at blive gift for at alle
skulle blive behandlet korrekt, hvis en af dem gik bort. Svigerfaren
(70 år) er ca. 15 år ældre end hans kone og dør sansynligvis først.
Min kones mor er død for 15 år siden.
Min svigerfar gik for mange år siden personlig konkurs og er først
blevet gældsaneret for ca. 5 år siden. Han har dog altid arbejdet og
betalt hans del af den villa de bor i, selvom den har stået i hendes
navn pga. konkursen.
Svigerfarens kone har en datter fra et tidligere forhold, ellers er
der ikke flere børn indblandet.
Vi kommer allesammen rigtigt godt ud af det med hinanden og det skulle
vi gerne blive ved med selvom en skulle gå bort. Jeg tror ikke de har
lavet noget særligt, andet end at blive gift, altså ingen testamenter,
eller noget.

Mit spørgsmål er så: Hvad sker det den dag svigerfar sansynligvis går
bort først? Huset står jo sådan set stadig i konens navn, eller bliver
det fælleseje ved ægteskabets indtræffelse. De har stortset ikke andet
af værdi, skal det lige indskydes, så spørgsmålet drejer sig kun om
huset. Vi vil jo helst ikke ud i at min kone skal ha' en tvangsarv og
svigermoren bliver nødt til at sælge sit hus, samtidig er min kone
ikke parat til at frasige sig sin fædrene arv, som vi har hørt hun er
nødt, hvis svigermoren skal blive boende.

Hvis man bare lader stå til. Hvad vil der så ske når/hvis svigerfar
går bort først?

Jeg har sikkert glemt et eller andet, så I må endelig spørge, hvis der
er tvivl.

Med venlig hilsen
Thomas

---

> Mit spørgsmål er så: Hvad sker det den dag svigerfar sansynligvis går
> bort først? Huset står jo sådan set stadig i konens navn, eller bliver
> det fælleseje ved ægteskabets indtræffelse. De har stortset ikke andet
> af værdi, skal det lige indskydes, så spørgsmålet drejer sig kun om
> huset. Vi vil jo helst ikke ud i at min kone skal ha' en tvangsarv og
> svigermoren bliver nødt til at sælge sit hus, samtidig er min kone
> ikke parat til at frasige sig sin fædrene arv, som vi har hørt hun er
> nødt, hvis svigermoren skal blive boende.

Selvom huset står i hendes navn, så er det højst sandsynligt stadigvæk en
del af formuefællesskabet, da du ikke nævner noget om at der er oprettet
ægtepagt og det er hendes særeje. Huset tilhører hendes bodel, og hvis det
er det eneste af værdi de ejer, så vil hendes bodel opgøres til husets værdi
og hans til 0,- og hans dødsbo vil så få halvdelen af husets værdi og han
har så intet af værdi som hun skal have i forbindelse med bodelingen,
fordelingen af arven kommer så bagefter.

Hvis din kone ikke vil arve fordi svigermor så ikke har råd til at sidde i
huset, kan hun tillade at svigermor sidder i uskiftet bo. Hun frasiger sig
ikke sin fars arv, men udskyder at arve indtil svigemor går bort, eller en
af ophørsgrundene i AL §§§ 26, 27, 29 indtræffer.

---

"ThomasT" skrev

>Hvis man bare lader stå til. Hvad vil der så ske når/hvis svigerfar går
>bort først?

Så arver din kone halvdelen af hans del af fællesboet, det vil sige 1/4 af
det hele.

Din kone kan så give sin papmor tilladelse til at i sidde i uskiftet bo.
http://www.domstol.dk/Selvbetjening/blanketter/Blanketter/Uskiftet%20bo%20-%20Samtykkeerklaering.pdf

Eller skifteretten kan give hende henstand med skiftet under visse
betingelser.
Arvehenstand for længstlevende ægtefælle
§ 35. Skifteretten kan give en ægtefælle henstand med udbetaling af arven
eller en del heraf til en livsarving efter den førstafdøde ægtefælle, hvis
arven ikke kan udbetales uden afhændelse af fast ejendom, løsøre eller andre
aktiver, som er nødvendige for, at ægtefællen kan opretholde hjemmet eller
sit erhverv.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2664#K5

Det nemmeste og bedste efter min mening er at din kone og papsøster
begge skriver en sådan erklæring om tilladelse til uskiftet bo, så er det
uden betydning hvem der dør først, de to papsøstre arver ens og samtidig når
begge er døde.

En anden mulighed er at de to "gamle" sætter sig ned og beslutter hvad der
skal ske når den ene dør.
Man kunne forestille sig at de beslutter at det nok er ham der dør først og
at hun skal være så godt stillet som muligt, det vil sige at ved hjælp af et
testamente beskære din kones arv mest muligt og skifte med det samme.
Så arver din kone 1/4 efter far, det vil sige 1/8 af det hele og papmor ejer
resten og er helt frit stillet til et nyt ægteskab f.eks.
Det bør selvfølgelig gøres begge veje, døden kommer ikke altid til tiden.

Hvis man ingenting gør er alt ikke noget roderi, man har stadig muligheden
for at datteren efter den afdøde lader den længstlevende sidde i uskiftet
bo.
Man skriver søstrene erklæringen nu, behøver ingen af de gamle spekulere på
om den anden mister huset i en arvestrid.

Forskellen på uskiftet bo og arvehenstand er at ved uskiftet bo forbliver
boet samlet og skiftes i lige dele ved længslevendes død.
Ved arvehenstand bliver arven opgjort men ikke udbetalt før senere.

Vi smækker nogle tal på.
Boet 1.000.000kr.
Uskiftet bo.
længstlevende fortsætter og dør 15 år efter, boet er nu 1.400.000 kr de to
papsøstre arver 700.000 kr hver.

Arvehenstand:
En søster arver 250.000 kr, halvdelen af den afdødes bo.
Længstlevende får henstand med udbetalingen men betaler renter imens.
Længstlevende dør boet er igen 1.400.000 kr. en søster får 250.000 kr. den
anden 1.150.000kr.
Her ikke taget hensyn til at renterne nødvendigvis må beskære det sidste bo,
eller at de forbedrer første søsters arv.
Det er bare for at give en ide om forskellen på mulighederne.

Uskiftet bo er det mest retfærdige for børnene, beskæring af første arv er
den bedste position for den længstlevende, og for dennes barn.

Det er ikke helt nemt og du må ikke tage dette for andet end en snak over
kantinebordet, men det skulle kunne give dig en ide om mulighederne.

mvh
Alex Christensen

---

Mange tak skal I ha'. Så er der alligevel lidt at tænke på og snakke
om.

Med venlig hilsen
Thomas