---

Oswald Chambers
Alt for ham

Juni 20

VENDEPUNKTET
"Da Job gik i forbøn for sine venner, vendte Herren hans skæbne." (Job
42,10)

Den klynkende, selvoptagne, sygelige slags bøn, det stærke ønske om at få
ret, findes ikke i Det Nye Testamente. Selve det, at jeg prøver at få ret
overfor Gud, er et tegn på, at jeg gør oprør mod forsoningen. "Herre, jeg
vil rense mit hjerte, hvis du vil høre min bøn; jeg vil vandre ret ind for
dig, hvis du vil hjælpe mig." Jeg kan ikke selv få min sag i orden med Gud,
jeg kan ikke selv gøre mit liv fuldkomment; jeg kan kun få min sag i orden
med Gud, hvis jeg tager imod Jesu Kristi forsoning som en ubetinget gave.

Er jeg ydmyg nok til at tage imod den? Jeg må give afkald på ethvert krav og
holde op med enhver anstrengelse og helt og holdent overgive mig i hans
hænder, og så kaste mig ud i forbønnens præstelige tjeneste.

Der er megen bøn, der udspringer af vantro overfor forsoningen. Jesus er
ikke ved at begynde at frelse os, han har frelst os. Det er sket, og det er
en krænkelse mod ham at bede ham om at gøre det. Hvis du ikke synes at
opleve en 100 fold høst, ikke får en dyb indsigt i Guds ord, så begynd at
bede for dine venner, gå ind i den indre tjeneste. "Da Job gik i forbøn for
sine venner, vendte Herren hans skæbne." Din væsentligste opgave som en
frelst sjæl er forbøn.

I hvilke omgivelser Gud end sætter dig, så bed øjeblikkelig, bed om, at hans
forsoning må blive virkeliggjort i andres liv, som den er blevet det i dit.
Bed for dine venner nu; bed for dem, du kommer i berøring med, nu.


--
Med venlig hilsen

Ole Madsen