---

4 Søskende.

1 døde for nogle år siden efterladende børn.

Og nu er en mere ved at afgå. Ingen hustru ingen børn, intet testamente (
tror vi ) , ingen værdier. Formentlig kun gæld. Begravelse og istandsættelse
af almennyttig bolig hvor indskuddet vistnok var kommunalt
betalt/garanteret.

Jeg gik ud fra at "boet" derfor skulle deles i 3 dele. 1/3 til hver af de
tilbageværende søskende og 1/3 der deles af allerede afgåedes børn.

Men nu siger en svigerinde ( det er altid de værste ) fornylig at ha hørt i
tv - en sagfører, udtale, at arveloven er lavet om, sådan at søskendes børn
der ikke er testamentarisk sikret IKKE er arveberettiget.


Kan det passe?

Mvh

---

"Sten Bo" <fjerngoss@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:4bfdefe4$0$4812$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>4 Søskende.
>
> 1 døde for nogle år siden efterladende børn.
>
> Og nu er en mere ved at afgå. Ingen hustru ingen børn, intet testamente
> ( tror vi ) , ingen værdier. Formentlig kun gæld. Begravelse og
> istandsættelse af almennyttig bolig hvor indskuddet vistnok var kommunalt
> betalt/garanteret.
>
> Jeg gik ud fra at "boet" derfor skulle deles i 3 dele. 1/3 til hver af de
> tilbageværende søskende og 1/3 der deles af allerede afgåedes børn.
>
> Men nu siger en svigerinde ( det er altid de værste ) fornylig at ha hørt
> i tv - en sagfører, udtale, at arveloven er lavet om, sådan at søskendes
> børn der ikke er testamentarisk sikret IKKE er arveberettiget.
>
>
> Kan det passe?
>
> Mvh


Jo vores forældre er døde for længst.

---

Sten Bo skrev:

> 4 Søskende.

> 1 døde for nogle år siden efterladende børn.

> Og nu er en mere ved at afgå. Ingen hustru ingen børn, intet testamente (
> tror vi ) , ingen værdier. Formentlig kun gæld. Begravelse og istandsættelse
> af almennyttig bolig hvor indskuddet vistnok var kommunalt
> betalt/garanteret.

> Jeg gik ud fra at "boet" derfor skulle deles i 3 dele. 1/3 til hver af de
> tilbageværende søskende og 1/3 der deles af allerede afgåedes børn.

Hvis der kun er gæld, hvorfor så arve?

> Men nu siger en svigerinde ( det er altid de værste ) fornylig at ha hørt i
> tv - en sagfører, udtale, at arveloven er lavet om, sådan at søskendes børn
> der ikke er testamentarisk sikret IKKE er arveberettiget.

> Kan det passe?

Nej.

Arvelovens første paragraffer:

§ 1. En arveladers nærmeste slægtsarvinger er dennes børn.
   Børnene arver lige.

Stk. 2. Er et barn død, træder dets børn i dets sted og arver
   indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere
   livsarvinger.


§ 2. Har arveladeren ikke efterladt sig børn eller andre
   livsarvinger, arver arveladerens forældre. Forældrene arver
   hver en halvdel.

Stk. 2. Er en af forældrene død, træder dennes børn i den
   pågældendes sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende
   måde arver fjernere livsarvinger. Er der ingen livsarvinger
   efter den ene af forældrene, arver den anden af forældrene
   eller dennes livsarvinger alene.

Det er § 2 der er aktuel. De 4 søskendes forældre arver i første
omgang, i anden omgang arver så deres børn (de to levende pluse
den først afdøde), og så arver den afdødes børn efter vedkommende
- altså præcis som du formodede.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> skrev i en
meddelelse news:tq9sv5pvjdrpp47nppa8bcqdjfvghevg7l@news.stofanet.dk...
> Sten Bo skrev:
>
>> 4 Søskende.
>
>> 1 døde for nogle år siden efterladende børn.
>
>> Og nu er en mere ved at afgå. Ingen hustru ingen børn, intet testamente (
>> tror vi ) , ingen værdier. Formentlig kun gæld. Begravelse og
>> istandsættelse
>> af almennyttig bolig hvor indskuddet vistnok var kommunalt
>> betalt/garanteret.
>
>> Jeg gik ud fra at "boet" derfor skulle deles i 3 dele. 1/3 til hver af de
>> tilbageværende søskende og 1/3 der deles af allerede afgåedes børn.
>
> Hvis der kun er gæld, hvorfor så arve?
>
>> Men nu siger en svigerinde ( det er altid de værste ) fornylig at ha hørt
>> i
>> tv - en sagfører, udtale, at arveloven er lavet om, sådan at søskendes
>> børn
>> der ikke er testamentarisk sikret IKKE er arveberettiget.
>
>> Kan det passe?
>
> Nej.
>
> Arvelovens første paragraffer:
>
> § 1. En arveladers nærmeste slægtsarvinger er dennes børn.
> Børnene arver lige.
>
> Stk. 2. Er et barn død, træder dets børn i dets sted og arver
> indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere
> livsarvinger.
>
>
> § 2. Har arveladeren ikke efterladt sig børn eller andre
> livsarvinger, arver arveladerens forældre. Forældrene arver
> hver en halvdel.
>
> Stk. 2. Er en af forældrene død, træder dennes børn i den
> pågældendes sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende
> måde arver fjernere livsarvinger. Er der ingen livsarvinger
> efter den ene af forældrene, arver den anden af forældrene
> eller dennes livsarvinger alene.
>
> Det er § 2 der er aktuel. De 4 søskendes forældre arver i første
> omgang, i anden omgang arver så deres børn (de to levende pluse
> den først afdøde), og så arver den afdødes børn efter vedkommende
> - altså præcis som du formodede.
>
> --
> Bertel
> http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/


Tak. De kan så få del i regningen fra bedemanden. Jeg går ud fra at han
ikke arbejder gratis og her er det jo os bestiller.

---

Sten Bo wrote:

> Tak. De kan så få del i regningen fra bedemanden. Jeg går ud fra at
> han ikke arbejder gratis og her er det jo os bestiller.

Sådan mener jeg ikke det fungerer i dag hvis der ikke er midler af
betydning i boet. Skifteretten kan udlægge boet uden skiftebehandling
til afdødes nærmeste efterladte. Pågældende skal betale begravelsen, men
ikke gæld der ikke er sikret ved pant.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81383

§ 18. Overstiger værdien af boets aktiver efter fradrag af rimelige
udgifter ved begravelsen, boets behandling og af gæld, som er sikret ved
pant eller på anden tilsvarende måde, ikke 25.000 kr., udlægges boets
aktiver uden skiftebehandling efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Under ganske særlige omstændigheder kan boudlæg finde sted, selv
om værdigrænsen i stk. 1 overskrides.

Stk. 3. Skifteretten kan bestemme, at boet i stedet skal behandles efter
lovens øvrige regler, såfremt der er tvivl om, hvorvidt betingelserne i
stk. 1 er opfyldt, eller såfremt værdien af boets aktiver er betydelig.

§ 19. Boudlæg sker til den eller dem, som efter skifterettens skøn er
den afdødes nærmeste efterladte, eller eventuelt til en institution,
afdøde havde tilknytning til, til den, der har betalt eller erklærer at
ville betale begravelsen, til en kommune eller til statskassen.

Stk. 2. Udlægsmodtageren hæfter ikke for den afdødes gæld, men bliver
ved udlægget forpligtet til at dække udgifterne ved begravelsen og boets
behandling. Skifteretten kan betinge udlæg af et overskud af, at
udlægsmodtageren ryddeliggør afdødes bolig.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/