| En almindelig teori blandt investore er den, at det gælder om at have
 pengene i aktier i gode tider, hvor udbytte og kurser går godt, medens det
 gælder om at flytte pengene over på fast-rente konti i en bank, når
 udviklingen går den anden vej. Dette kalder man at parkere pengene eller at
 trække den ud af markedet. Og når man gør det, så forestiller man sig at den
 investerede formue ikke bliver "eksponeret" for markedets nedgang og at man
 så bare kan vente med at sætte pengene i aktier igen til at krisen er
 overstået og markedet bevæger sig opad igen. I følge denne teori har den
 kloge investor derfor alle sine midler sat på fastrentekonti i bankerne for
 tiden og undergår dermed at tabe penge, trods den almindelige krise og
 nedgang.
 
 Men teorien holder ikke (efter min mening), for sagen er jo, at bankerne
 ikke gennem længere tid kan opretholde fastforrentede konti, samtidig med at
 aktiemarkedet er nedadgående. For bankerne er jo nødt til selv at investere
 de penge, som indlånerne sætter på de fast forrentede konti, og når markedet
 for investeringer er nedadgående, så bliver bankerne nødt til at nedsætte
 renten for indlån, eller ligefrem lave negativ rente, således at man skal
 betale penge for at få banken til at opbevare ens indskud.
 
 I et nedadgående marked eksisterer der derfor ikke noget "helle" og det er
 ikke muligt at melde sig ud af de generelle konjunkturer bare ved at sætte
 pengene ind på fast forrentede bankkonti. Det taber man også penge på.
 
 Løsningen er derfor -nu som altid - at finde de investeringsmuligheder, som
 har fremgang. Det være sig aktier, obligationer eller andet. Man kan ikke
 løse alle problemerne med det nedadgående marked bare ved at flytte pengene
 over på en fast forrentet bankkonto.
 
 Det er min  mening. Er du enig?
 
 v.h.
 Jakob
 
 
 
 
 |