C. Asschenfeldt-Hansen
Dag for dag
Aargang 5
16. Maj
Læs Ezekiel Kap. 38, 13-23.
»De skal fornemme, at jeg er Herren«.
Med dette Herrens Ord slutter Kapitlet her. Det Ord har vi mødt atter og
atter ogsaa her i Ezekiels Bog, det Ord staar evigt fast. Det faar
ogsaaGog,Antikristen, Djævelens udkaarne Sendebud at mærke, naar han gør sit
Togt mod det hellige Land for at knuse Troslivets Centrum. Vi hører,
hvorledes Gogs Handelsfyrster, som det synes med en vis Forundring, spørger
ham, om han tilsigter at samle Bytte. Det var der jo ikke meget af at faa i
det lille Jødeland. Men dette Gogs Krigstog udsprang jo af Had til Herren og
hans Venner. Ejendommeligt er SpØrgsmaalet i V. 17, Herrens Tale sigtende
paa Gog: »Er du den, som jeg talte om i gamle Dage ved mine T jenere,
Profeterne i Israel?« Deri ligger, at alle de tidligere Skikkelser for Ver-
densmagterne, Assyrien, Babel, Edom, Ægypten og hvad de nu hed, kun var
Forløbere for Antikristen, pegede fremad paa ham som den, der skulde sætte
Kronen paa Verdensmagtens djævelske Overmod. - I Slutningen af Ordet her
bebuder Herren under Billedet af et Jordskælv den uhyre Verdensrystelse,
Dommen over Gog vil medføre. Hans Hærmasser skal komme i Kamp med hverandre
indbyrdes, den enes Sværd skal rette sig mod den anden. Sammenholdet er kun
svagt, naar det kun er fælles Had til Guds Rige, der er Bindeled. Da vil
ogsaa Herrens hellige bæve ved at se Guds Majestæt, men bæve i Tilbedelse og
undrende Tak. Lad Verden end rase i sin Vælde og sit Overmod, Sejren er dog
Herrens, alle skal faa at fornemme, at Guds Kristus er Herren. »Thi lad ej
Modet falde«, det er Ordet til Herrens lille Hjord.
--
Med venlig hilsen
Ole Madsen
|