Søren Bay wrote:
> Hejsa
>
> Hvordan kommer man hurtigst af med træstubbe (6 stk), hvis man ikke
> lige kan få en stubfræser hen til dem?
>
> De er mellem 50cm og 90cm i diameter!
I gamle dage (50'erne) var det en almindelig vinterbeskæftigelse i skove at
"slå stød op". Det dækker over at man graver de kraftigste rødder fri for
jord og derefter flækker stubben udefra med kiler, hammer og økse. Noget af
et arbejde
>
> Jeg overvejede at bore nogle huller og hælde lidt Roundup i - vente
> til næste sommer og lave et lille bål ovenpå med kul osv. Andre ideer?
RoundUp virker til at mindske risikoen for at roden skyder igen, men kun
hvis det påføres umiddelbart efter at træet er fældet. Ved fældning forsøger
træet at redde stumperne ved at trække al saft tilbage i roden, og dermed
giften ned hvor den virker. Få dage efter er chancen forspildt.
Nu ved jeg ikke hvor/hvordan de er placeret, men at bruge stubbene som
bålsted/grilsted/havelamper sommeren over ville være en både nem og hyggelig
måde at reducere dem på. Hvis du skærer nogle kryds i dem med en motorsav,
går det lidt hurtigere.
Alternativt kan du dyrke svampe i dem. Det vil fremme nedbrydningen meget.
vejledningen til hvordan kan du få der hvor du køber myceliet
(svampesporene). mener at både champignon og kantarel er velegnet.
held og lykke med projektet
--
Carsten (3600)
HELD... er noget der indtræffer når grundig forberedelse mødes med en
gunstig lejlighed...