"R" er en fin film, som ganske vist skal være meget virkelighedsnær, men
som også har plot og endda et skarpt twist i slutningen.
Men jeg undrer mig over noget, som tilsyneladende ingen af
avisanmelderne undrer sig over. Her skal man ikke læse videre, hvis man
ikke vil have en del af handlingen afsløret.
Rune og hans ven laver et narkosmuglingssystem internt i fængslet. Det
skal smugles fra en etage til en anden via toiletterne. Men de ser
hinanden hver dag i køkkenet, hvor de overdrager pengene. Er det tilladt
at rende rundt med store kontantbeløb i fængslet? Vil det ikke få
personalet til at opdage handlen? Jeg har ikke været i fængsel og kender
ikke spillereglerne, men hvis filmen er så virkelighedsnær, synes jeg
vel, den burde efterlade mig mere oplyst, end den gør.
--
Peter Brandt Nielsen
|