|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Hjælp til fejlretning i avidemux Fra : Thomas Jensen
 | 
 Dato :  19-04-10 16:52
 | 
 |  | 
 
            Er der nogen her der har lidt erfaring med gtk+ programmering? Avidemux 
 crasher hver gang jeg forsøger at tilføje et filter (dvb-t undertekster) 
 fra en liste. Der bliver sendt følgende til stderr umiddelbart efter 
 crashet, hvilket, så vidt jeg kan se, tyder på problemer med en pointer 
 til listen eller noget i den bolgade.
 (avidemux:4795): Gtk-CRITICAL **: gtk_list_store_get_path: assertion 
 `iter->stamp == GTK_LIST_STORE (tree_model)->stamp' failed
 (avidemux:4795): Gtk-CRITICAL **: gtk_list_store_iter_next: assertion 
 `GTK_LIST_STORE (tree_model)->stamp == iter->stamp' failed
 (avidemux:4795): Gtk-CRITICAL **: gtk_list_store_get_path: assertion 
 `iter->stamp == GTK_LIST_STORE (tree_model)->stamp' failed
 (avidemux:4795): Gtk-CRITICAL **: gtk_list_store_iter_next: assertion 
 `GTK_LIST_STORE (tree_model)->stamp == iter->stamp' failed
 (avidemux:4795): Gtk-CRITICAL **: gtk_list_store_get_path: assertion 
 `iter->stamp == GTK_LIST_STORE (tree_model)->stamp' failed
 (snip)
 Jeg har prøvet at hente kilde-koden, og med grep finde frem til hvor i 
 koden det går galt, men uden held. Måske er det bare fordi jeg ikke er 
 for skrap til grep. Jeg er heller ikke for skrap til gtk+ programmering 
 (programmering i det hele taget), så måske skulle jeg bare overlade det 
 til mere kompetente hoveder...  
 Hvis der er nogen her der har mod på en lille debug opgave - så er der i 
 hvertfald en bug jeg meget gerne vil have fikset. For at fremme lysten 
 til opgaven, vil jeg *donere* et 
 - Digital-ur med fjernbetjening til tv, video, dvd, sat -
 i ægte kinesisk plastik-kvalitet 
http://www.china-yunda.com/upLoadFiles/200882015758381.jpg til den der laver et patch der fikser bug'en.
 -- 
 Thomas Jensen, Horsens
            
             |  |  | 
  Adam Sjøgren (19-04-2010) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Adam Sjøgren
 | 
 Dato :  19-04-10 18:04
 | 
 |  | On 19 Apr 2010 15:51:49 GMT, Thomas wrote:
 
 > Avidemux crasher hver gang jeg forsøger at tilføje et filter (dvb-t
 > undertekster) fra en liste. Der bliver sendt følgende til stderr
 > umiddelbart efter crashet, hvilket, så vidt jeg kan se, tyder på
 > problemer med en pointer til listen eller noget i den bolgade.
 
 Jeg vil foreslå dig at bygge programmet med debug-info (og uden at
 strippe det), fremprovoker fejlen og fang core-dumpet, start gdb med
 core-dumpet og få lavet et backtrace.
 
 Send derefter informationen om præcis hvad du gjorde for at udløse det,
 hvilken udgave af programmet det var med og på hvilken maskine/system
 det var, samt backtrace't til udviklernes bugtracker eller mailingliste.
 
 
 God fornøjelse,
 
 Adam
 
 --
 "Achtung, babies!"                                           Adam Sjøgren
 asjo@koldfront.dk
 
 
 |  |  | 
  Thomas Jensen (20-04-2010) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas Jensen
 | 
 Dato :  20-04-10 08:37
 | 
 |  | 
 
            Den Mon, 19 Apr 2010 19:03:32 +0200 skrev Adam Sjøgren:
 > Jeg vil foreslå dig at bygge programmet med debug-info (og uden at
 > strippe det), fremprovoker fejlen og fang core-dumpet, start gdb med
 > core-dumpet og få lavet et backtrace.
 Wow, sikke en masse fine ord du kan...    Jeg aner ikke hvad du snakker om - more or less. 
 > 
 > Send derefter informationen om præcis hvad du gjorde for at udløse det,
 > hvilken udgave af programmet det var med og på hvilken maskine/system
 > det var, samt backtrace't til udviklernes bugtracker eller mailingliste.
 > 
 Jo, det er en mulighed. Og hvis de har tid, så kan det være de kigger på 
 det. Alt det du anbefaler er noget dem der skal rette fejlen selv kan 
 gøre. Det er næppe til megen hjælp.
 I lige det her tilfælde er det sådan, at det er ret tydeligt (overvejende 
 sandsynligt) hvad problemet er, og med en lille indsats vil det være 
 muligt at lave en patch der løser problemet - frem for bare at 
 indrapportere en fejl og håbe på nogen tager sig af det. 
 Men okay, hvis ikke der er nogen her der har lyst til at hjælpe med at 
 kigge på det, så vil jeg da skrive til udvikleren/udviklerne og fortælle 
 om problemet. 
 -- 
 Thomas Jensen, Horsens
            
             |  |  | 
  Adam Sjøgren (20-04-2010) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Adam Sjøgren
 | 
 Dato :  20-04-10 08:47
 | 
 |  | 
 
            On 20 Apr 2010 07:36:47 GMT, Thomas wrote:
 > Den Mon, 19 Apr 2010 19:03:32 +0200 skrev Adam Sjøgren:
 >> Jeg vil foreslå dig at bygge programmet med debug-info (og uden at
 >> strippe det), fremprovoker fejlen og fang core-dumpet, start gdb med
 >> core-dumpet og få lavet et backtrace.
 > Wow, sikke en masse fine ord du kan...    > Jeg aner ikke hvad du snakker om - more or less. 
 Google er din ven    - Når man først har nogle ord at søge på, så
 plejer alting at gå meget nemmere.
 >> Send derefter informationen om præcis hvad du gjorde for at udløse
 >> det, hvilken udgave af programmet det var med og på hvilken
 >> maskine/system det var, samt backtrace't til udviklernes bugtracker
 >> eller mailingliste.
 > Jo, det er en mulighed. Og hvis de har tid, så kan det være de kigger
 > på det. Alt det du anbefaler er noget dem der skal rette fejlen selv
 > kan gøre. Det er næppe til megen hjælp.
 I mine øjne var din forklaring af hvad der skete ekstrem mangelfuld -
 hvis jeg var udvikler på programmet gad jeg ikke tage mig af en sådan
 rapport.
 Derfor prøvede jeg at give dig nogle hints til hvordan du kan lave en
 fejlrapport der får en udvikler til at sige "Nåå ja, det er jo bare lige
 X der skal rettes til. [taste, taste, commit] Sådan, prøv igen."
 Min erfaring er at dem der laver programmerne ofte er _meget_
 interesserede i at rette fejl, men ofte kræver de at man gør en indsats
 for at vise dem hvordan man kan fremprovokere fejlen.
 > I lige det her tilfælde er det sådan, at det er ret tydeligt
 > (overvejende sandsynligt) hvad problemet er, og med en lille indsats
 > vil det være muligt at lave en patch der løser problemet - frem for
 > bare at indrapportere en fejl og håbe på nogen tager sig af det.
 Hvis det er så nemt, så kan du jo bare skrive patchen?
 For mig var det ikke "ret tydeligt hvad problemet er", derfor foreslog
 jeg dig at gøre tingene klarere for dem du gerne vil have til at gøre
 arbejdet for dig.
 > Men okay, hvis ikke der er nogen her der har lyst til at hjælpe med at
 > kigge på det, så vil jeg da skrive til udvikleren/udviklerne og
 > fortælle om problemet.
 Det hjælper ikke at blive fornærmet på usenet      Mvh.
 -- 
  "Achtung, babies!"                                           Adam Sjøgren
                                                          asjo@koldfront.dk
            
             |  |  | 
  Thomas Jensen (20-04-2010) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas Jensen
 | 
 Dato :  20-04-10 14:55
 | 
 |  | 
 
            Den Tue, 20 Apr 2010 09:47:07 +0200 skrev Adam Sjøgren:
 >> Jeg aner ikke hvad du snakker om - more or less.
 > 
 > Google er din ven    - Når man først har nogle ord at søge på, så
 > plejer alting at gå meget nemmere.
 > 
 > 
 Okay, jeg ved godt - more or less - hvad du snakker om. Men det er
 debugging på et plan der ligger lidt over mit amatør-niveau. Og nej, jeg 
 skal ikke google alt muligt, lave core-dumps og lære at bruge gdb, for at 
 gøre opmærksom på at et program har en fejl.
 > I mine øjne var din forklaring af hvad der skete ekstrem mangelfuld -
 Jo, men det var ikke en bug-rapport til udviklerne jeg kom med. Jeg 
 fortalte denne gruppe om at avidemux har en bug, og at jeg mener det er 
 ret klart hvad det drejer sig om. Jeg har selv været igang med at kigge 
 på det, men pga mine beskedne evner på området, var det måske smartere at 
 lokke en mere kyndig person til at kigge på det.
 > hvis jeg var udvikler på programmet gad jeg ikke tage mig af en sådan
 > rapport.
 > 
 > 
 Og det er man som udvikler selvfølgelig i sin gode ret til. Ikke desto
 mindre er en rapport fra en bruger, om at der er et problem med ens
 program, en oplysning man bør tage sig af. At ignorere det, fordi 
 brugeren ikke udviser det rette niveau af teknisk indsigt, er ikke bare 
 arrogant, det er dumt. Intet mindre.
 Og inden du kalder forklaringen "ekstrem mangelfuld" - har du så prøvet 
 at gøre som jeg forklarede, og set hvad resultatet er? Altså, at tilføje 
 filteret dvb-t undertekster i avidemux?
 Jeg ved godt hvad svaret er - det har du ikke. For hvis du havde, så 
 ville du vide, at det er en ganske fyldestgørende forklaring. Der sker 
 præcis det jeg forklarede. 
 Iøvrigt, det er en bug der har eksisteret siden i hvertfald 2007, hvor 
 jeg skrev til udviklerne om det første gang. Dengang gav jeg dem hele 
 pakken af relevante informationer, og fik det svar, at det (filteret) 
 "måske kun var til intern brug i programmet", altså at det ikke var 
 meningen brugeren skulle vælge det. Et svar der ikke giver mening, fra en 
 der tydeligvis ikke vidste noget om det aktuelle filter. 
 > Derfor prøvede jeg at give dig nogle hints til hvordan du kan lave en
 > fejlrapport der får en udvikler til at sige "Nåå ja, det er jo bare lige
 > X der skal rettes til. [taste, taste, commit] Sådan, prøv igen."
 > 
 > 
 Jeg er ikke i tvivl om at dine hints er velmente.
 > 
 >> I lige det her tilfælde er det sådan, at det er ret tydeligt
 >> (overvejende sandsynligt) hvad problemet er, og med en lille indsats
 >> vil det være muligt at lave en patch der løser problemet - frem for
 >> bare at indrapportere en fejl og håbe på nogen tager sig af det.
 > 
 > Hvis det er så nemt, så kan du jo bare skrive patchen?
 > 
 Yes, men der er garanteret folk her der kan gøre det ti gange hurtigere. 
 Og nu sponsorerer jeg jo også opgaven med et meget attraktivt og geeky 
 ur, så....    > For mig var det ikke "ret tydeligt hvad problemet er", derfor foreslog
 > jeg dig at gøre tingene klarere for dem du gerne vil have til at gøre
 > arbejdet for dig.
 > 
 Jeg tror ikke der er mange, med et basalt indblik i gtk+, der er i tvivl 
 om at de fejlmeddelelser drejer sig om en parameter til et kald i 
 forbindelse med at registrere hvilket punkt på listen der er valgt. 
 >> Men okay, hvis ikke der er nogen her der har lyst til at hjælpe med at
 >> kigge på det, så vil jeg da skrive til udvikleren/udviklerne og
 >> fortælle om problemet.
 > 
 > Det hjælper ikke at blive fornærmet på usenet    Ha-ha... nej, du misforstår. Det var bare en konstatering af at hvis 
 "man" her synes det er bedre at sende bolden tilbage til udviklerne, så 
 vil jeg da ihvertfald gøre dét - hvis ikke jeg selv giver mig i kast med 
 at rette fejlen.
 -- 
 Thomas Jensen, Horsens
            
             |  |  | 
  Kent Friis (20-04-2010) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kent Friis
 | 
 Dato :  20-04-10 18:45
 | 
 |  | 
 
            Den 20 Apr 2010 13:54:33 GMT skrev Thomas Jensen:
 > Den Tue, 20 Apr 2010 09:47:07 +0200 skrev Adam Sjøgren:
 >
 >>> Jeg aner ikke hvad du snakker om - more or less.
 >> 
 >> Google er din ven    - Når man først har nogle ord at søge på, så
 >> plejer alting at gå meget nemmere.
 >> 
 >> hvis jeg var udvikler på programmet gad jeg ikke tage mig af en sådan
 >> rapport.
 >
 > Og det er man som udvikler selvfølgelig i sin gode ret til. Ikke desto
 > mindre er en rapport fra en bruger, om at der er et problem med ens
 > program, en oplysning man bør tage sig af. At ignorere det, fordi 
 > brugeren ikke udviser det rette niveau af teknisk indsigt, er ikke bare 
 > arrogant, det er dumt. Intet mindre.
 Når brugeren samtidig påstår at han ved hvad problemet er, og hvor
 nemt det er at rette, er han meget svær at tage alvorligt.
 > Og inden du kalder forklaringen "ekstrem mangelfuld" - har du så prøvet 
 > at gøre som jeg forklarede, og set hvad resultatet er? Altså, at tilføje 
 > filteret dvb-t undertekster i avidemux?
 På din PC? Naturligvis har han ikke det.
 Jeg har også ind imellem programmer jeg må opgive at få til at virke -
 selvom det er programmer der er rost til skyerne, som bliver brugt af
 masser af mennesker. Der er så bare et eller andet på min PC programmet
 ikke vil samarbejde med.
 Sidst var det Inkscape der ikke ville installeres fordi et eller andet
 library var nyere end Inkscape forventede.
 > Iøvrigt, det er en bug der har eksisteret siden i hvertfald 2007, hvor 
 > jeg skrev til udviklerne om det første gang. Dengang gav jeg dem hele 
 > pakken af relevante informationer, og fik det svar, at det (filteret) 
 > "måske kun var til intern brug i programmet", altså at det ikke var 
 > meningen brugeren skulle vælge det. Et svar der ikke giver mening, fra en 
 > der tydeligvis ikke vidste noget om det aktuelle filter. 
 Altså ikke en udvikler.
 >>> I lige det her tilfælde er det sådan, at det er ret tydeligt
 >>> (overvejende sandsynligt) hvad problemet er, og med en lille indsats
 >>> vil det være muligt at lave en patch der løser problemet - frem for
 >>> bare at indrapportere en fejl og håbe på nogen tager sig af det.
 >> 
 >> Hvis det er så nemt, så kan du jo bare skrive patchen?
 >> 
 >
 > Yes, men der er garanteret folk her der kan gøre det ti gange hurtigere. 
 > Og nu sponsorerer jeg jo også opgaven med et meget attraktivt og geeky 
 > ur, så....    Med en core dump og back trace, er der garanteret.
 Jeg er selv udvikler, og på et større program, kan en back trace
 betyde forskellen på om det tager 10 minutter inden fejlen er løst,
 eller fire timer bare for at finde den.
 Gæt hvilke fejl jeg kigger på med det samme, og hvilke der får lov
 at vente til jeg har tid...
 Mvh
 Kent
 -- 
 "The Brothers are History"
            
             |  |  | 
  Adam Sjøgren (20-04-2010) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Adam Sjøgren
 | 
 Dato :  20-04-10 18:36
 | 
 |  | 
 
            On 20 Apr 2010 13:54:33 GMT, Thomas wrote:
 > Og nej, jeg skal ikke google alt muligt, lave core-dumps og lære at
 > bruge gdb, for at gøre opmærksom på at et program har en fejl.
 Det kommer selvfølgelig an på hvor interesseret du er i at få fejlen
 rettet.
 >> I mine øjne var din forklaring af hvad der skete ekstrem mangelfuld -
 > Jo, men det var ikke en bug-rapport til udviklerne jeg kom med.
 Men du forventede at det du skrev her fik en af gruppens læsere til at
 rette fejlen, ikke? Same deal.
 > Jeg fortalte denne gruppe om at avidemux har en bug, og at jeg mener
 > det er ret klart hvad det drejer sig om.
 For en som ikke ved hvad det program du taler om er for et, var din
 beskrivelse sort tale.
 Hvis du med din beskrivelse prøvede på at fange nogen der ikke kender
 programmet men har mere øvelse end dig i at rette fejl, så mislykkedes
 missionen allerede dér.
 > Jeg har selv været igang med at kigge på det, men pga mine beskedne
 > evner på området, var det måske smartere at lokke en mere kyndig
 > person til at kigge på det.
 Yep - min pointe var såmænd at den nemmeste måde at lokke sådan en
 person til at kigge på det, er at gøre det så nemt som muligt for
 vedkommende, og ved at vise at du selv gider gøre en indsats.
 >> hvis jeg var udvikler på programmet gad jeg ikke tage mig af en sådan
 >> rapport.
 > Og det er man som udvikler selvfølgelig i sin gode ret til. Ikke desto
 > mindre er en rapport fra en bruger, om at der er et problem med ens
 > program, en oplysning man bør tage sig af. At ignorere det, fordi 
 > brugeren ikke udviser det rette niveau af teknisk indsigt, er ikke bare 
 > arrogant, det er dumt. Intet mindre.
 Tjoh, men de flestes tid er nu engang begrænset, og hvis man har nogle
 bug-reports hvor den der har oplevet problemet gider at forklare hvordan
 man genskaber det ordentligt, og nogle bug-reports hvor der står "Jeg
 tilføjede noget og så skete der en fejl; den må være nem at rette", så
 er det oplagt hvilken rækkefølge man tager dem i.
 > Og inden du kalder forklaringen "ekstrem mangelfuld" - har du så prøvet 
 > at gøre som jeg forklarede, og set hvad resultatet er? Altså, at tilføje 
 > filteret dvb-t undertekster i avidemux?
 Nej, for jeg ved ikke engang hvad den beskrivelse du giver betyder,
 eller hvad avidemux er.
 [...]
 > Iøvrigt, det er en bug der har eksisteret siden i hvertfald 2007, hvor 
 > jeg skrev til udviklerne om det første gang. Dengang gav jeg dem hele 
 > pakken af relevante informationer, og fik det svar, at det (filteret) 
 > "måske kun var til intern brug i programmet", altså at det ikke var 
 > meningen brugeren skulle vælge det. Et svar der ikke giver mening, fra en 
 > der tydeligvis ikke vidste noget om det aktuelle filter. 
 Disse oplysninger havde været ret relevante i din første artikel... 
 F.eks. et link til din bugreport!
 >> Hvis det er så nemt, så kan du jo bare skrive patchen?
 > Yes, men der er garanteret folk her der kan gøre det ti gange hurtigere. 
 Så skal du bare lokke dem med den valuta der er den hårdeste på usenet:
 dokumentation af egen forbrugte tid og udførte indsats.
 > Og nu sponsorerer jeg jo også opgaven med et meget attraktivt og geeky 
 > ur, så....    .... den dér er ihvertfald ikke gangbar sammenlignet med knofedt, i min bog.
 [...]
 >>> Men okay, hvis ikke der er nogen her der har lyst til at hjælpe med at
 >>> kigge på det, så vil jeg da skrive til udvikleren/udviklerne og
 >>> fortælle om problemet.
 
 >> Det hjælper ikke at blive fornærmet på usenet    > Ha-ha... nej, du misforstår. Det var bare en konstatering af at hvis 
 > "man" her synes det er bedre at sende bolden tilbage til udviklerne, så 
 > vil jeg da ihvertfald gøre dét - hvis ikke jeg selv giver mig i kast med 
 > at rette fejlen.
 En godt trick til at få andre til at løse sine problemer er ved at vise
 dem en forkert måde at løse dem på. Så får man ofte en reaktion a la:
 "Nej, det er da helt tosset det der. Nu skal du se; sådan her!"
 Så her 3 år klogere - send dem en patch der er helt forkert, så skal du
 bare se løjer      Mvh.
 -- 
  "Achtung, babies!"                                           Adam Sjøgren
                                                          asjo@koldfront.dk
            
             |  |  | 
  Thomas Jensen (22-04-2010) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas Jensen
 | 
 Dato :  22-04-10 06:36
 | 
 |  | Den Wed, 21 Apr 2010 10:43:11 +0200 skrev Mogens Kjaer:
 
 
 
 > Jeg kunne ikke finde noget filter til DVB-T undertekster i min version
 
 Hmmm... Hvis du taster Ctrl+Alt+f, får du så ikke et vindue med 2 lister
 til venstre? I listen helt til venstre skulle der gerne være noget der
 hedder Subtitles. NÃ¥r det punkt aktiveres, kommer der 4 punkter i listen
 ved siden af - bl.a. "DVB sub" med unddertitlen "Embed DVB-T subtitle".
 
 
 --
 Thomas Jensen, Horsens
 
 
 |  |  | 
  Thomas Jensen (22-04-2010) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas Jensen
 | 
 Dato :  22-04-10 06:43
 | 
 |  | 
 
            Den Tue, 20 Apr 2010 19:36:27 +0200 skrev Adam Sjøgren:
 > On 20 Apr 2010 13:54:33 GMT, Thomas wrote:
 >> Og nej, jeg skal ikke google alt muligt, lave core-dumps og lære at
 >> bruge gdb, for at gøre opmærksom på at et program har en fejl.
 > 
 > Det kommer selvfølgelig an på hvor interesseret du er i at få fejlen
 > rettet.
 > 
 Hvis udvikleren ikke er mere interesseret i at rette bugs i sit program, 
 så er det klart, at man som bruger kan blive nød til at gøre ovenstående. 
 Men som sagt, det er ikke bare arrogant, det er direkte dumt.
 > En godt trick til at få andre til at løse sine problemer er ved at vise
 > dem en forkert måde at løse dem på. Så får man ofte en reaktion a la:
 > "Nej, det er da helt tosset det der. Nu skal du se; sådan her!"
 > 
 > Så her 3 år klogere - send dem en patch der er helt forkert, så skal du
 > bare se løjer    > 
 > 
 He-he... Ja, godt tip!
 -- 
 Thomas Jensen, Horsens
            
             |  |  | 
  Lars Kongshøj (22-04-2010) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Lars Kongshøj
 | 
 Dato :  22-04-10 09:38
 | 
 |  | Thomas Jensen skrev:
 > Den Tue, 20 Apr 2010 19:36:27 +0200 skrev Adam Sjøgren:
 >
 >> On 20 Apr 2010 13:54:33 GMT, Thomas wrote:
 >>> Og nej, jeg skal ikke google alt muligt, lave core-dumps og lære at
 >>> bruge gdb, for at gøre opmærksom på at et program har en fejl.
 >> Det kommer selvfølgelig an på hvor interesseret du er i at få fejlen
 >> rettet.
 >>
 >
 > Hvis udvikleren ikke er mere interesseret i at rette bugs i sit program,
 > så er det klart, at man som bruger kan blive nød til at gøre ovenstående.
 > Men som sagt, det er ikke bare arrogant, det er direkte dumt.
 
 Du har misforstået noget. Udvikleren har lavet et program, som virker
 for ham. Han har så udgivet programmet som open source, så du og andre
 selv kan rette programmet, så det virker for jer, og lave de
 tilpasninger I har behov for. Disse ændringer kan så evt. finde deres
 vej ind i den udgivede kildetekst. Udvikleren kan evt. også være så
 flink at finde og rette fejl på basis af en høflig og veldokumenteret
 fejlrapport, der viser hvordan fejlen genskabes.
 
 Tror du ikke at udvikleren har andet indhold i sit liv end at arbejde
 gratis for utaknemmelige potentielle brugere, som han ikke kender, og
 som ikke kan finde ud af at få programmet til at virke?
 
 /Lars
 
 
 |  |  | 
  Thomas Jensen (22-04-2010) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas Jensen
 | 
 Dato :  22-04-10 17:21
 | 
 |  | On Thu, 22 Apr 2010 10:37:30 +0200, Lars Kongshøj wrote:
 
 > Du har misforstået noget. Udvikleren har lavet et program, som virker
 > for ham.
 
 MÃ¥ske. MÃ¥ske er det ikke testet ordentligt inden det blev frigivet. Eller
 måske er nogle af de  biblioteker programmet bruger blevet ændret, eller
 nogen syvende, så noget ikke virker mere.
 
 > Han har så udgivet programmet som open source, så du og andre
 > selv kan rette programmet, så det virker for jer, og lave de
 > tilpasninger I har behov for. Disse ændringer kan så evt. finde deres
 > vej ind i den udgivede kildetekst.
 
 Yep.
 
 > Udvikleren kan evt. også være så
 > flink at finde og rette fejl på basis af en høflig og veldokumenteret
 > fejlrapport, der viser hvordan fejlen genskabes.
 
 Og han kan lade være. Det er helt op til ham. Der er ingen der tvinger
 nogen til noget. Det er helt frivilligt om man vil reagere på folks
 oplysninger om et problem med programmet.
 
 Jeg tager det så bare for givet, at det er man interesseret i. Man synes
 ikke det er godt hvis folk oplever at ens program crasher eller der er
 noget der ikke virker. SÃ¥ det er man interesseret i.
 
 Og så er det bare jeg siger, at det er da dumt så at sige: men jeg er kun
 interesseret hvis du kan "bygge programmet med debug-info (og uden at
 strippe det), fremprovoker fejlen og fang core-dumpet, starte gdb med
 core-dumpet og få lavet et backtrace".
 
 >
 > Tror du ikke at udvikleren har andet indhold i sit liv end at arbejde
 > gratis for utaknemmelige potentielle brugere, som han ikke kender, og
 > som ikke kan finde ud af at få programmet til at virke?
 
 Vi snakker jo ikke om at yde support på programmet. Vi snakker om
 hvorvidt det er smart eller ej, at ignorere en bug-raport, blot fordi
 brugeren ikke er istand til at kompilere programmet med debug-info, bruge
 gdb, osv.
 
 --
 Thomas Jensen, Horsens
 
 
 |  |  | 
  Thorbjørn Ravn Ander~ (22-04-2010) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thorbjørn Ravn Ander~
 | 
 Dato :  22-04-10 18:34
 | 
 |  | Den 22/04/10 18.21, Thomas Jensen skrev:
 
 > Og så er det bare jeg siger, at det er da dumt så at sige: men jeg er kun
 > interesseret hvis du kan "bygge programmet med debug-info (og uden at
 > strippe det), fremprovoker fejlen og fang core-dumpet, starte gdb med
 > core-dumpet og få lavet et backtrace".
 
 Det skal så siges at et sådant "backtrace" der viser hvordan programmet
 er havnet der hvor fejlen er, er et uvurderligt værktøj for programmøren
 og at ønsket som sådan er yderst rimeligt.  (Lidt ligesom
 Röntgenbilleder for læger).
 
 Problemet er så bare at sørge for at den version af programmet som folk
 faktisk _bruger_ skal kunne den slags helt selv, og allerhelst i en
 "Indsend fejlrapport til udvikler [Ok]"-version.  DEN lektion er der
 desværre hævd for at programmører skal lære på den hårde måde.
 --
 Thorbjørn Ravn Andersen  "...plus... Tubular Bells!"
 
 
 |  |  | 
  Andreas Plesner Jaco~ (22-04-2010) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Andreas Plesner Jaco~
 | 
 Dato :  22-04-10 17:48
 | 
 |  | On 2010-04-22, Thomas Jensen <lianergoist@tj-software.dk> wrote:
 >>
 >> Tror du ikke at udvikleren har andet indhold i sit liv end at arbejde
 >> gratis for utaknemmelige potentielle brugere, som han ikke kender, og
 >> som ikke kan finde ud af at få programmet til at virke?
 >
 > Vi snakker jo ikke om at yde support på programmet. Vi snakker om
 > hvorvidt det er smart eller ej, at ignorere en bug-raport, blot fordi
 > brugeren ikke er istand til at kompilere programmet med debug-info, bruge
 > gdb, osv.
 
 Hvis det er fordi brugeren er totalt afvisende over for at lære hvordan man gør
 ovenstående, så er svaret ja. Livet er for kort til prinsesser.
 
 --
 Andreas
 
 
 |  |  | 
  Thomas Jensen (23-04-2010) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas Jensen
 | 
 Dato :  23-04-10 06:40
 | 
 |  | Den Thu, 22 Apr 2010 19:34:00 +0200 skrev Thorbjørn Ravn Andersen:
 med core-dumpet og få lavet et backtrace".
 >
 > Det skal så siges at et sådant "backtrace" der viser hvordan programmet
 > er havnet der hvor fejlen er, er et uvurderligt værktøj for programmøren
 > og at ønsket som sådan er yderst rimeligt.  (Lidt ligesom
 > Röntgenbilleder for læger).
 
 Spørgsmålet er, om det er rimeligt (og smart) at forlange at den
 gennemsnitlige bruger ved hvad det er, og er i stand til at levere det,
 for at man vil acceptere en bug-raport fra vedkommende.
 
 >
 > Problemet er så bare at sørge for at den version af programmet som folk
 > faktisk _bruger_ skal kunne den slags helt selv, og allerhelst i en
 > "Indsend fejlrapport til udvikler [Ok]"-version.
 
 Jep!
 
 
 --
 Thomas Jensen, Horsens
 
 
 |  |  | 
  Kent Friis (23-04-2010) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kent Friis
 | 
 Dato :  23-04-10 15:52
 | 
 |  | Den 23 Apr 2010 05:40:06 GMT skrev Thomas Jensen:
 > Den Thu, 22 Apr 2010 19:34:00 +0200 skrev Thorbjørn Ravn Andersen:
 >  med core-dumpet og få lavet et backtrace".
 >>
 >> Det skal så siges at et sådant "backtrace" der viser hvordan programmet
 >> er havnet der hvor fejlen er, er et uvurderligt værktøj for programmøren
 >> og at ønsket som sådan er yderst rimeligt.  (Lidt ligesom
 >> Röntgenbilleder for læger).
 >
 > Spørgsmålet er, om det er rimeligt (og smart) at forlange at den
 > gennemsnitlige bruger ved hvad det er, og er i stand til at levere det,
 > for at man vil acceptere en bug-raport fra vedkommende.
 
 Den gennemsnitlige bruger lægger ikke ud med at fortælle hvor nemt
 det er at løse problemet.
 
 Mvh
 Kent
 --
 "The Brothers are History"
 
 
 |  |  | 
  Thomas Jensen (23-04-2010) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas Jensen
 | 
 Dato :  23-04-10 07:17
 | 
 |  | Den Thu, 22 Apr 2010 16:47:51 +0000 skrev Andreas Plesner Jacobsen:
 
 >> Vi snakker jo ikke om at yde support på programmet. Vi snakker om
 >> hvorvidt det er smart eller ej, at ignorere en bug-raport, blot fordi
 >> brugeren ikke er istand til at kompilere programmet med debug-info,
 >> bruge gdb, osv.
 >
 > Hvis det er fordi brugeren er totalt afvisende over for at lære hvordan
 > man gør ovenstående, så er svaret ja. Livet er for kort til prinsesser.
 
 ....og arrogante programmører! Desværre ødelægger den holding at Linux
 kunne nå et bredere publikum. Når vi prøver at fortælle folk, at linux
 ikke kun er for geeks, så er det lidt træls, at hvis de spørger om hjælp,
 eller er så venlige at gøre opmærksom på et problem, så bliver de mødt af
 nogle mavesure, arrogante paver, der smider en gang uforståeligt tech-
 speak i hovedet på dem, og hvis de har problemer med at forstå det, så
 kan de jo bare google.
 
 Det er udviklerne der er eksperter. Hvis en bruger gør opmærksom på et
 problem, så er det udviklerens opgave at afgøre om det skal affejes som
 fejl-40 eller om der skal spørges ind til det - fx. hvilken version, osv.
 Hvis man synes det er for besværligt, så er man velkommen at ignorere
 brugerens oplysning - det er ens eget valg om man vil vedligeholde sit
 program. Men at kalde brugerne prinsesser før ingen steder hen. Det er
 ikke brugerens fejl at programmet ikke virker.
 
 
 --
 Thomas Jensen, Horsens
 
 
 |  |  | 
  Kent Friis (23-04-2010) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kent Friis
 | 
 Dato :  23-04-10 16:03
 | 
 |  | Den 23 Apr 2010 06:17:08 GMT skrev Thomas Jensen:
 > Den Thu, 22 Apr 2010 16:47:51 +0000 skrev Andreas Plesner Jacobsen:
 >
 >>> Vi snakker jo ikke om at yde support på programmet. Vi snakker om
 >>> hvorvidt det er smart eller ej, at ignorere en bug-raport, blot fordi
 >>> brugeren ikke er istand til at kompilere programmet med debug-info,
 >>> bruge gdb, osv.
 >>
 >> Hvis det er fordi brugeren er totalt afvisende over for at lære hvordan
 >> man gør ovenstående, så er svaret ja. Livet er for kort til prinsesser.
 >
 > ...og arrogante programmører! Desværre ødelægger den holding at Linux
 > kunne nå et bredere publikum.
 
 Hvad svarer Microsofts udviklere når samme "bredere publikum" henvender
 sig med en fejl?
 
 Allerede det at man ofte får et svar fra udviklerne er et kæmpe fremskridt
 i forhold til alt andet på markedet, og så er det ikke godt nok... Hvis
 du foretrækker slet ikke at kunne kontakte udviklerne, skal du da være
 velkommen til at skifte til Microsoft produkter.
 
 > Når vi prøver at fortælle folk, at linux
 > ikke kun er for geeks, så er det lidt træls, at hvis de spørger om hjælp,
 > eller er så venlige at gøre opmærksom på et problem, så bliver de mødt af
 > nogle mavesure, arrogante paver, der smider en gang uforståeligt tech-
 > speak i hovedet på dem, og hvis de har problemer med at forstå det, så
 > kan de jo bare google.
 
 Det har jeg sjovt nok aldrig været ude for. Men jeg starter heller ikke
 med at fortælle folk at det jeg gerne vil have hjælp til er nemt.
 
 Hvis det var så nemt, havde jeg selv gjort det.
 
 Mvh
 Kent
 --
 "The Brothers are History"
 
 
 |  |  | 
  Andreas Plesner Jaco~ (23-04-2010) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Andreas Plesner Jaco~
 | 
 Dato :  23-04-10 08:03
 | 
 |  | On 2010-04-23, Thomas Jensen <lianergoist@tj-software.dk> wrote:
 >
 > ...og arrogante programmører! Desværre ødelægger den holding at Linux
 > kunne nå et bredere publikum. Når vi prøver at fortælle folk, at linux
 > ikke kun er for geeks, så er det lidt træls, at hvis de spørger om hjælp,
 > eller er så venlige at gøre opmærksom på et problem, så bliver de mødt af
 > nogle mavesure, arrogante paver, der smider en gang uforståeligt tech-
 > speak i hovedet på dem, og hvis de har problemer med at forstå det, så
 > kan de jo bare google.
 
 Det eneste sure jeg har set i denne tråd var en afvisning af at du gad at bruge
 tid på at undersøge problemet mere.
 
 > Det er udviklerne der er eksperter. Hvis en bruger gør opmærksom på et
 > problem, så er det udviklerens opgave at afgøre om det skal affejes som
 > fejl-40 eller om der skal spørges ind til det - fx. hvilken version, osv.
 > Hvis man synes det er for besværligt, så er man velkommen at ignorere
 > brugerens oplysning - det er ens eget valg om man vil vedligeholde sit
 > program. Men at kalde brugerne prinsesser før ingen steder hen. Det er
 > ikke brugerens fejl at programmet ikke virker.
 
 Det var ikke din oprindelige fejlmelding der fik mig til at kalde dig en
 prinsesse.
 
 --
 Andreas
 
 
 |  |  | 
  Thomas Jensen (26-04-2010) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas Jensen
 | 
 Dato :  26-04-10 13:51
 | 
 |  | Den Fri, 23 Apr 2010 14:51:38 +0000 skrev Kent Friis:
 
 >> Spørgsmålet er, om det er rimeligt (og smart) at forlange at den
 >> gennemsnitlige bruger ved hvad det er, og er i stand til at levere det,
 >> for at man vil acceptere en bug-raport fra vedkommende.
 >
 > Den gennemsnitlige bruger lægger ikke ud med at fortælle hvor nemt det
 > er at løse problemet.
 >
 
 Hmmm.... Jeg tror jeg stopper her. Jeg tror ikke der kommer noget
 fornuftigt ud af denne her snak.
 
 
 --
 Thomas Jensen, Horsens
 
 
 |  |  | 
  Kent Friis (26-04-2010) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kent Friis
 | 
 Dato :  26-04-10 16:07
 | 
 |  | Den 26 Apr 2010 12:50:33 GMT skrev Thomas Jensen:
 > Den Fri, 23 Apr 2010 14:51:38 +0000 skrev Kent Friis:
 >
 >>> Spørgsmålet er, om det er rimeligt (og smart) at forlange at den
 >>> gennemsnitlige bruger ved hvad det er, og er i stand til at levere det,
 >>> for at man vil acceptere en bug-raport fra vedkommende.
 >>
 >> Den gennemsnitlige bruger lægger ikke ud med at fortælle hvor nemt det
 >> er at løse problemet.
 >>
 >
 > Hmmm.... Jeg tror jeg stopper her. Jeg tror ikke der kommer noget
 > fornuftigt ud af denne her snak.
 
 Og jeg tror ikke du på noget tidspunkt har været interesseret i at få
 løst problemet. Kun i at fortælle at Linux stadig ikke er parat til
 desktoppen.
 
 Gå dog tilbage til Windows, hvis deres programmører svarer så meget
 pænere når du skriver til dem, og løser fejl uden så meget som en
 stack trace. Der er ingen der holder på dig.
 
 Mvh
 Kent
 --
 "The Brothers are History"
 
 
 |  |  | 
  Adam Sjøgren (26-04-2010) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Adam Sjøgren
 | 
 Dato :  26-04-10 19:59
 | 
 |  | On 22 Apr 2010 05:36:20 GMT, Thomas wrote:
 
 > Den Wed, 21 Apr 2010 10:43:11 +0200 skrev Mogens Kjaer:
 
 >> Jeg kunne ikke finde noget filter til DVB-T undertekster i min version
 
 > Hmmm... Hvis du taster Ctrl+Alt+f, får du så ikke et vindue med 2 lister
 > til venstre? I listen helt til venstre skulle der gerne være noget der
 > hedder Subtitles. Når det punkt aktiveres, kommer der 4 punkter i listen
 > ved siden af - bl.a. "DVB sub" med unddertitlen "Embed DVB-T subtitle".
 
 Hey, du kunne jo godt formås til at beskrive præcis hvordan du får
 fremprovokeret fejlen - Mogens Kjaer skulle bare provokere dig lidt!
 
 Du er allerede et stort skridt nærmere at få nogen til at interessere
 sig for din bug-report, når du file'r den!
 
 
 Held og lykke,
 
 Adam
 
 --
 "Achtung, babies!"                                           Adam Sjøgren
 asjo@koldfront.dk
 
 
 |  |  | 
 |  |