---

Ja, det er ikke mænd kontra kvinder.

Folketælling 1834 Odense Amt, Vends Herred, Roerslev Sogn, opslag 12, Hus 51

Hedder hustruen Karen eller Maren? Jeg synes, det er meget tvetydigt.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk

---

"Erik Ginnerskov" <erik.ginnerskov@live.dk> wrote in message
news:4bb23145$0$279$14726298@news.sunsite.dk...
> Folketælling 1834 Odense Amt, Vends Herred, Roerslev Sogn, opslag 12, Hus
> 51
> Hedder hustruen Karen eller Maren? Jeg synes, det er meget tvetydigt.

Jeg er ret sikker på der står Karen.
Prøv at se opslag 13 og 14 hvor der er smukke eksempler på entydigt M.
K er forsynet med en ekstra snølle der er særdeles tydelig i opslag 13 og
14, og som kan genkendes i 12.

--
Poul E. Jørgensen

Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.

---

Poul E. Jørgensen wrote:
> "Erik Ginnerskov" <erik.ginnerskov@live.dk> wrote in message
> news:4bb23145$0$279$14726298@news.sunsite.dk...
>> Folketælling 1834 Odense Amt, Vends Herred, Roerslev Sogn, opslag
>> 12, Hus 51
>> Hedder hustruen Karen eller Maren? Jeg synes, det er meget tvetydigt.
>
> Jeg er ret sikker på der står Karen.

Det er jeg også helt sikker på nu. Jeg har fundet deres vielse i 1817 17/2 i
Asperup (1806/15 opslag 203) og deres søn Jakobs dåb i 1823 28/7 i Roerslev
(1814/48 opslag 9).

Nu skal jeg bare have tydet hele den smøre om vielsen. Det er ikke altsammen
lige let læseligt, når man ikke har øvelsen i de gamle kragetæer.

Men tak alligevel.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk

---

Erik Ginnerskov wrote:

> Nu skal jeg bare have tydet hele den smøre om vielsen.

Så meget har jeg fået ud af det:

??? 1817 ? 15. Feb ???????? ???? ???? Peder Pedersen Gjenneskov af
Gjenneskov Haderslev Sogn i Jyland 36 aar ?? ????? ??????????? ?????
?????? ?????? Karen Jørgensdatter af Roerslev 24 Aar ???????
????? ???? Lo??? ????? ?? ????? ?????? Ma???????

Resten er sort snak for mit utrænede øje. Står der noget om navne og
føde-/hjemsted på hans forældre? Hendes forældres navne (Jørgen Hansen og
Appolone Laursdatter), men ikke føde-/hjemsted mener jeg at have detekteret
jeg fra anden kilde: Asperup Sogn FT 1801 opslag 33 23th fam

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk

---

"Erik Ginnerskov" <erik.ginnerskov@live.dk> skrev Wed, 31 Mar 2010
21:31:56 +0200

>> Nu skal jeg bare have tydet hele den smøre om vielsen.
>
Det er mest de sædvanlige fraser, som de forekommer i en forloverattest.
At de ikke er nært beslægtede, at de ikke har lovet ægteskab til anden
side, at de har forevist skudsmålsbog, osv, osv.

Det mest interesante er vel, at de begge har haft de naturlige kopper
(vaccinationsattest kræves altså ikke). - Og nok især, at der foreligger
tilladelse fra regimentet - han er altså formentlig soldat.

Forældrenes navne er ikke nævnt. Men han e:

"Peder Pedersen Gjenneskov af Gjenneskov i Hadriiss Sogn i Jylland"

Hadriiss (=Haderis) mener jeg der står. Men det er lidt af en
tilsnigelse, det skal være Haderup.

Haderup ligger et par kilometer syd for Hagebro, som igen ligger lige
midt imellem Holstebro og Viborg.

Gindeskov og Gindeskov Krat ligger langs Haderup å ved Staulund lidt syd
for Haderup by. Vældig skønt naturområde iøvrigt.

---

"Arne Feldborg" <feldborg@haunstrup.dk> wrote in message
news:76c7r5dg0gnbqbpcsdkp6rf4duutnfnl5j@4ax.com...
> "Peder Pedersen Gjenneskov af Gjenneskov i Hadriiss Sogn i Jylland"
> Hadriiss (=Haderis) mener jeg der står. Men det er lidt af en
> tilsnigelse, det skal være Haderup.

Jeg mener der står Hadrup.
Peder har utvivlsomt talt tykt jysk, således at sognet har været udtalt
Hååjrup.
På mit gamle Generalstabens Kort fra 1923 staves Ginnerskov "Gindeskov" som
svarer til den form Peder har angivet (udtalt på jysk Gjenneskow).
Men det æ æ gåt å vee.

--
Poul E. Jørgensen

Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.

---

Poul E. Jørgensen wrote:

> Jeg mener der står Hadrup.
> Peder har utvivlsomt talt tykt jysk, således at sognet har været
> udtalt Hååjrup.
> På mit gamle Generalstabens Kort fra 1923 staves Ginnerskov
> "Gindeskov" som svarer til den form Peder har angivet (udtalt på jysk
> Gjenneskow).


Samme område, som Arne har kigget ud?

> Men det æ æ gåt å vee.

Næ, de ve j'ette.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk

---

"Erik Ginnerskov" <erik.ginnerskov@live.dk> wrote in message
news:4bb3ced3$0$273$14726298@news.sunsite.dk...
> Poul E. Jørgensen wrote:
>> På mit gamle Generalstabens Kort fra 1923 staves Ginnerskov
>> "Gindeskov" som svarer til den form Peder har angivet (udtalt på jysk
>> Gjenneskow).
>
> Samme område, som Arne har kigget ud?

Fuldstændig.
Det er let nok at finde.

Det Haderis der har spøgt tidligere i tråden, er en lokalitet øst for
Haderup, altså øst for Haderup Å.

PS: Jeg blev lidt forundret over dette Haderis, da jeg troede at Haderup
skulle forstås som Ha + drup. Det må altså forkert, da det ikke passer til
Haderis.
Bent Jørgensens (lille røde) Stednavneordbog leverer løsningen:
Førsteleddet er mandsnavnet Haddi. Navnet Haddi får ikke s i genitiv. Ca.
1325 forekommer Haddorp (af ældre Hadde-dorp).
Så på den anden side af åen lå altså Hadde-ris.

Ginne(r)skov har han ikke et præcist bud på. Der findes et par stednavne der
kunne ligne det:
Ginnerup (i Salling og Thy): Af mandsnavn Ginni eller kvindenavn Ginna +
torp. Disse personnavne vil ikke have s i genitiv på gammeldansk, så det
hedder altså ikke Ginnes-drup.
Ginnerup (Djursland, Randersområdet): Det samme.

Hvis en hr. Ginni eller en fru Ginna har stået faddere til navnet, skal det
hedde Ginneskov - hvilket moderne kort også skriver.
Se Miljøministeriets Topografisk Atlas (2005) - så det må være den
officielle form i dag.

--
Poul E. Jørgensen

Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.

---

Poul E. Jørgensen <33@AAGVDNET.DK> skrev Thu, 1 Apr 2010 00:15:00 +0200

>Peder har utvivlsomt talt tykt jysk, således at sognet har været udtalt
>Hååjrup.
>
Nej, det har aldrig været udtalt med å.

Det har typisk været udtalt Hadderup eller Hajerup, på meget bredt jysk
måsek Ha(re)rup.

>På mit gamle Generalstabens Kort fra 1923 staves Ginnerskov "Gindeskov" som
>svarer til den form Peder har angivet (udtalt på jysk Gjenneskow).
>
Det er en sammentrækning af Ginding Skov. Jeg tror ikke det har været
udtalt med 'j'.

Det er nærmere den tids brug af 'i' og 'j' i flæng - eller rettere, man
skelner slet ikke mellem de to bogstaver.

---

"Arne Feldborg" <feldborg@haunstrup.dk> wrote in message
news:sc89r5d895r1dm6lnj9p0are0lmmr1qk2q@4ax.com...
> Poul E. Jørgensen <33@AAGVDNET.DK> skrev Thu, 1 Apr 2010 00:15:00 +0200
>>Peder har utvivlsomt talt tykt jysk, således at sognet har været udtalt
>>Hååjrup.
>>
> Nej, det har aldrig været udtalt med å.
> Det har typisk været udtalt Hadderup eller Hajerup, på meget bredt jysk
> måsek Ha(re)rup.

Aha. Det vil også bedre passe med etymologien (af Hadde-).

--
Poul E. Jørgensen

Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.

---

Arne Feldborg wrote:

> Det er mest de sædvanlige fraser, som de forekommer i en
> forloverattest. At de ikke er nært beslægtede, at de ikke har lovet
> ægteskab til anden side, at de har forevist skudsmålsbog, osv, osv.

Altså ikke noget, jeg interesserer mig for.

> Det mest interesante er vel, at de begge har haft de naturlige kopper
> (vaccinationsattest kræves altså ikke).

Heller ikke så interessant i mine øjne.

> Og nok især, at der
> foreligger tilladelse fra regimentet - han er altså formentlig soldat.

Se det er interessant, for det giver en rimelig logisk forklaring på,
hvordan en bondeknøs fra området mellem Holstebro og Viborg, i en tid hvor
almuen sjældent kommer så langt omkring, kan møde en pige fra Vestfyn. Han
har nok "ligget" i Fredericia, hvor hun så nok har været ovre for at handle
på marked.

> "Peder Pedersen Gjenneskov af Gjenneskov i Hadriiss Sogn i Jylland"

Jeg er nu sikker på, at der kun er skrevet et l i landsdelens navn, men
sådan gjorde man sikkert dengang.

> Hadriiss (=Haderis) mener jeg der står. Men det er lidt af en
> tilsnigelse, det skal være Haderup.

Der ligger faktisk et langspyt øst for Haderup og på den anden side af åen
en lillebitte lokalitet, der hedder Haderis (med et i). Måske sognet
oprindeligt har heddet sådan? Endelsen 'rup betyder vist nok rydning så
Haderup er nok vokset op omkring Haderis Kirke, der har ligget lidt fra
landsbyen, fordi der det sted var en passende bakketop at anbringe kirken
på.

> Haderup ligger et par kilometer syd for Hagebro, som igen ligger lige
> midt imellem Holstebro og Viborg.

Med KMS' Topografiske Atlas installeret på min putter var det nemt at finde.

> Gindeskov og Gindeskov Krat ligger langs Haderup å ved Staulund lidt
> syd for Haderup by.

Der er også en Gindeskov Bæk.

> Vældig skønt naturområde iøvrigt.

Det må jeg op at kigge på en gang til sommer. Men området her lige syd for
Gelsted på Fyn er nu også rigtig dejligt.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk

---

"Erik Ginnerskov" <erik.ginnerskov@live.dk> skrev Thu, 1 Apr 2010
00:33:41 +0200


>> Hadriiss (=Haderis) mener jeg der står. Men det er lidt af en
>> tilsnigelse, det skal være Haderup.
>
>Der ligger faktisk et langspyt øst for Haderup og på den anden side af åen
>en lillebitte lokalitet, der hedder Haderis (med et i).
>
Ja og det er det der får mig til at tro, at der står Hadriiss, men jeg
er ikke sikker. Der burde stå Haderup, men jeg synes ikke det sidste
bogstav er et p.

>Måske sognet
>oprindeligt har heddet sådan?
>
Nej. Haderis er en lokalitet i Haderup sogn. Sognet har altid heddet
Haderup.

---

Arne Feldborg wrote:

>> Måske sognet
>> oprindeligt har heddet sådan?
>>
> Nej. Haderis er en lokalitet i Haderup sogn. Sognet har altid heddet
> Haderup.

OK, så hvis PPG ved sin vielse i Asperup på Fyn har omtalt sin hjemstav som
Haderiis, har kirkebogsføreren måske troet, at det var navnet på et sogn og
ikke kun en lille klynge huse.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk

---

"Erik Ginnerskov" <erik.ginnerskov@live.dk> wrote in message
news:4bb3cdc4$0$285$14726298@news.sunsite.dk...
> Der ligger faktisk et langspyt øst for Haderup og på den anden side af åen
> en lillebitte lokalitet, der hedder Haderis (med et i). Måske sognet
> oprindeligt har heddet sådan? Endelsen 'rup betyder vist nok rydning

Nej, det betyder (udflytter)landsby. Rydning vil hedde noget med -rød
(Birkerød, Allerød etc.).

Egl. hed "rup" thorp eller dorp (sml. tysk Dorf). Ved såkaldt metatese
flyttes r frem i ordet så vi får drop, normalt skrevet drup eller trup
(Bramdrup, Astrup).
Ved senere "nedslidning" af dette andetled får vi rup (fx Sjødorp ->
Sjødrup -> Sjørup; Haddedorp -> Haddedrup -> Had(d)erup).

--
Poul E. Jørgensen

Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.

---

(klip)


> Poul E. Jørgensen
>
> Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
> Remove the two A's when replying by e-mail.

Hej Poul.

Det ser ud som du er den rette til hjælpe mig med: Støvring i Himmerland syd
for Aalborg.
I 1268 hører man første gang om navnet: Styfring.
En rydning i en skov, hvor der har stået stubbe i lang tid - eller hvad?

Med venlig hilsen
Leif Blindbæk.

---

"FIEL" <lebl@post2.tele.dk> wrote in message
news:4bb47b70$0$36575$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej Poul.
> Det ser ud som du er den rette til hjælpe mig med: Støvring i Himmerland
> syd for Aalborg.
> I 1268 hører man første gang om navnet: Styfring.
> En rydning i en skov, hvor der har stået stubbe i lang tid - eller hvad?

Hej Leif.
Jeg har ovenfor lavet lidt reklame for Bent Jørgensen: Danske Stednavne
(Gyldendal). Bent Jørgensen er en af de absolut førende navneforskere i
Danmark, så han er seriøs.
Han giver samme forklaring som du gør. Det skal være flertal af gammeldansk
stuf: træstub, som i flertal hedder stufær. Dette stufær kobles med
andetleddet "ing", en endelse der betyder noget med "område for", hvor
førsteleddet så fortæller om hvad det er område for.
Endelsen findes bl. a. ved indbyggernavne: Alsing (folk fra Als), Falstring
(folk fra Falster).
Men den kan også bruges ved flora: Bregninge = bregneområdet, Korning =
stedet hvor der dyrkes korn.
Så Styfring = område med stubbe. Men det behøver ikke at være en rydning "i
en skov", men har jo nok været det.

Om bogen Danske Stednavne, se her
http://www.bogpriser.dk/work-88702-danske-stednavne/?pid=161402777

PS: Jeg skrev i et tidligere indlæg at bogen hed Stednavneordbogen. Det HAR
den gjort, men den har åbenbart skiftet titel.

--
Poul E. Jørgensen

Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.

---

Poul E. Jørgensen wrote:

> Om bogen Danske Stednavne, se her
> http://www.bogpriser.dk/work-88702-danske-stednavne/?pid=161402777
>
> PS: Jeg skrev i et tidligere indlæg at bogen hed Stednavneordbogen.
> Det HAR den gjort, men den har åbenbart skiftet titel.

Den har jeg skrevet på min ønskeliste.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk

---

Hej Poul
Takker mange gange.
Leif B.


"Poul E. Jørgensen" <33@AAGVDNET.DK> skrev i en meddelelse
news:ae63$4bb4ae5c$5b96e0a8$24975@news.jay.net...
>
> "FIEL" <lebl@post2.tele.dk> wrote in message
> news:4bb47b70$0$36575$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Hej Poul.
>> Det ser ud som du er den rette til hjælpe mig med: Støvring i Himmerland
>> syd for Aalborg.
>> I 1268 hører man første gang om navnet: Styfring.
>> En rydning i en skov, hvor der har stået stubbe i lang tid - eller hvad?
>
> Hej Leif.
> Jeg har ovenfor lavet lidt reklame for Bent Jørgensen: Danske Stednavne
> (Gyldendal). Bent Jørgensen er en af de absolut førende navneforskere i
> Danmark, så han er seriøs.
> Han giver samme forklaring som du gør. Det skal være flertal af
> gammeldansk stuf: træstub, som i flertal hedder stufær. Dette stufær
> kobles med andetleddet "ing", en endelse der betyder noget med "område
> for", hvor førsteleddet så fortæller om hvad det er område for.
> Endelsen findes bl. a. ved indbyggernavne: Alsing (folk fra Als),
> Falstring (folk fra Falster).
> Men den kan også bruges ved flora: Bregninge = bregneområdet, Korning =
> stedet hvor der dyrkes korn.
> Så Styfring = område med stubbe. Men det behøver ikke at være en rydning
> "i en skov", men har jo nok været det.
>
> Om bogen Danske Stednavne, se her
> http://www.bogpriser.dk/work-88702-danske-stednavne/?pid=161402777
>
> PS: Jeg skrev i et tidligere indlæg at bogen hed Stednavneordbogen. Det
> HAR den gjort, men den har åbenbart skiftet titel.
>
> --
> Poul E. Jørgensen
>
> Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
> Remove the two A's when replying by e-mail.

---

"Erik Ginnerskov" <erik.ginnerskov@live.dk> skrev Wed, 31 Mar 2010
21:31:56 +0200

>> Nu skal jeg bare have tydet hele den smøre om vielsen.
>
Det kunne være ham her, men det skal naturligvis checkes nærmere.

Fkt-1787; Haderup - Ginderskougaard; 64;
337; Peder Pedersen; m; 48; gift,2; Mand / Bonde og Gaardbeboer
338; Ellen Sørensdatter; k; 38; gift,1; Hans Kone
339; Søren Pedersen; m; 15; ; Børn af sidste Ægteskab
340; Dorthe Pedersdatter; k; 13; ; Børn af sidste Ægteskab
341; Anne Kirstine Pedersdatter; k; 10; ; Børn af sidste Ægteskab
342; Peder Pedersen; m; 5; ; Børn af sidste Ægteskab < < <= = =
343; Christen Pedersen; m; 2; ; Børn af sidste Ægteskab
344; Peder Larsen; m; 63; gift,1; Mand / Inderste og gaar i Dagleie
345; Karen Christensdatter; k; 70; gift,1; Hans Kone

---

Arne Feldborg wrote:
> "Erik Ginnerskov" <erik.ginnerskov@live.dk> skrev Wed, 31 Mar 2010
> 21:31:56 +0200
>
>>> Nu skal jeg bare have tydet hele den smøre om vielsen.
>>
> Det kunne være ham her, men det skal naturligvis checkes nærmere.

Det vil jeg straks underkaste en nøjere undersøgelse. Det ligner godt nok et
spor og viser næste (forrige) generations navne og omtrentlige alder.

Tak for sporet.

> Fkt-1787; Haderup - Ginderskougaard; 64;
> 337; Peder Pedersen; m; 48; gift,2; Mand / Bonde og Gaardbeboer
> 338; Ellen Sørensdatter; k; 38; gift,1; Hans Kone
> 339; Søren Pedersen; m; 15; ; Børn af sidste Ægteskab
> 340; Dorthe Pedersdatter; k; 13; ; Børn af sidste Ægteskab
> 341; Anne Kirstine Pedersdatter; k; 10; ; Børn af sidste Ægteskab
> 342; Peder Pedersen; m; 5; ; Børn af sidste Ægteskab < < <= = =
> 343; Christen Pedersen; m; 2; ; Børn af sidste Ægteskab
> 344; Peder Larsen; m; 63; gift,1; Mand / Inderste og gaar i Dagleie
> 345; Karen Christensdatter; k; 70; gift,1; Hans Kone

Nu er der godt nok efterhånden en del forskellige udgaver af mit efternavn i
spil: Gindeskov, Ginderskou, Gjenneskov, Ginneskov, Ginnerskov. Det er da
lige før man bliver i tvivl om, hvad man egentlig hedder - godt nok et held,
man har så mange års træning i at stave det "rigtigt".

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk

---

Arne Feldborg wrote:

> Det kunne være ham her, men det skal naturligvis checkes nærmere.
>
> Fkt-1787; Haderup - Ginderskougaard; 64;
> 337; Peder Pedersen; m; 48; gift,2; Mand / Bonde og Gaardbeboer
> 338; Ellen Sørensdatter; k; 38; gift,1; Hans Kone
> 339; Søren Pedersen; m; 15; ; Børn af sidste Ægteskab
> 340; Dorthe Pedersdatter; k; 13; ; Børn af sidste Ægteskab
> 341; Anne Kirstine Pedersdatter; k; 10; ; Børn af sidste Ægteskab
> 342; Peder Pedersen; m; 5; ; Børn af sidste Ægteskab < < <= = =
> 343; Christen Pedersen; m; 2; ; Børn af sidste Ægteskab
> 344; Peder Larsen; m; 63; gift,1; Mand / Inderste og gaar i Dagleie
> 345; Karen Christensdatter; k; 70; gift,1; Hans Kone

En videre søgning viser, at faderen i ovenstående 2/. juni 1770 har giftet
sig med en Kirsten Nielsdatter Gindeskov - hun er så nok død i barselsseng
hvorefter gamle PP, der nu har antaget sin første kones sidste navn, har
giftet sig med moderen i ovenstående.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk