On 30 Mar., 18:24, "Malte Runz" <glem...@glemdet.dk> wrote:
> Vidal wrote:
>
> (snip)
>
> > Han [Freud] mente også, at menneskeheden ville stå overfor svære
> > problemer, hvis ikke man havde en religion. Det så vi jo
> > også i Sovjetunionen.
Freud mente afgjort ikke, at mennesket ville stå overfor svære
problemer, hvis man ikke havde religion. Faktisk tværtimod.
Freuds teorier om fadermord, totemisme og tabu er i høj grad en
videreudvikling af hans teori om Ødipuskomplekset, som han allerede
begyndte at arbejde med i 1897 (Olsen 1988, s. 31), og især fik
udviklet og afprøvet gennem analysen af drengen Lille Hans (Freud
1983b). Hos Hans havde Ødipuskomplekset afstedkommet en hestefobi, da
han som følge af sine hadske følelser mod faderen underbevidst var
bange for denne, en angst han i stedet overførte til heste. Ifølge
Freud må alle børn gennemgå en ødipal fase, og en mangelfuld og
fortrængt overvindelse af denne ligger til grund for de fleste
neuroser (Freud 1982, s. 208).
Videnskab versus religion
Freud var ikke i tvivl om videnskabens fortrinligheder og religionens
illusoriske karakter. Han definerer illusionen som en usandsynlig
forestilling, der er udsprunget af et ønske, og ikke ud fra erfaringer
med den reale verden (Freud 1990, s. 59-60). Forholdet mellem den ydre
verden og vores perception af samme er ikke noget,
Freud beskæftiger sig meget med, udover at hævde, at ”vort psykiske
apparat, netop er blevet udviklet i bestræbelsen for at udforske
omverdenen, altså må have realiseret et element af hensigtsmæssighed
i
sin struktur” (Ibid., s. 78). Han erkender, at videnskaben er
indskrænket af – men ikke til – vores ”organisations egenart”, og
henviser til de håndfaste resultater menneskeheden har opnået igennem
videnskabeligt arbejde (Ibid., s. 77-78).
Med videnskaben anerkender mennesket sin lidenhed i forhold til
omverdenen (Ibid., s. 61), giver afkald på religionens ”søde [..]
gift” (Ibid., s. 73), og kun ad den vej kan vi få kendskab til
”realiteten uden for os.” (Ibid., s. 60-61). Sin egen psykoanalyse
derimod anså Freud for ”et upartisk redskab” (Ibid., s.64).
Det følelsesmæssige behov, ønsket, der frembringer religionen, er
”den infantile hjælpeløshed og den herigennem vakte faderlængsel,” som
”ikke bare fortsætter fra den barnlige tilværelse, men hele tiden
bevares gennem angsten for skæbnens overmagt.” (Freud 1999, s. 23).
Religionen i dag er en videreudvikling af den på baggrund af
faderdrabet opståede totemisme (Freud 1983a, s. 111-12), og Gud blot
en projektion af den myrdede urfader på det kollektive plan (Freud
1990, s. 68), og af individets egen far på det individuelle (Ibid., s.
55 og 59), ligesom den animistiske besjæling, der i sin tid grundlagde
religionen, blot er et udtryk for menneskets egne affektbesætninger
(Freud 1983a, s. 76). En religiøs tro kan således erstatte en
personlig neurose, da religionen netop er en kollektiv neurotisk
konstruktion.
Vil mennesket gå en lysere fremtid i møde, må det forkaste religionen,
samle sin energi om at bedre det jordiske liv og stræbe mod
”intelligensens primat” (Freud 1990, s. 70-72).
Freud, S. (1974): Massenpsychologie und Ich-Analyse. I: Freud, S:
Studienausgabe Bd. IX: Fragen der Gesellschaft. Ursprünge der
Religion. Frankfurt am Main: S. Fischer.
Freud, S. (1982): Drømmetydning, bind 1. København: Hans Reitzel.
Freud, S. (1983)a: Totem og tabu. København: Hans Reitzel.
Freud, S. 1983b: Lille Hans: Analyse af en femårig drengs fobi.
København: Hans Reitzel.
Freud, S. (1990): En illusions fremtid. I: Freud, S: Kærlighedslivets
psykologi/ En Illusions fremtid. København: Hans Reitzel.
Freud, S. (1999): Kulturens byrde. København: Hans Reitzel.
Freud, S. (2001): Psykoanalysen i grundtræk. Frederiksberg: Det lille
forlag.
http://dpu-obelisk.dk/cgi-bin/forum/Blah.pl?v-download/f-sammenklip_1_9301.doc/
> I modsætning til hvad vi ser i dag i Saudi Arabien, Yemen, Sudan og Iran...
> for slet ikke at tale om det katolske/lutheranske Tyskland i 1930'erne. Og
> selvfølgelig også nutidens Rusland. Huh hej, hvor går det dem godt, nu hvor
> de må udleve deres religion frit.
>
> Og hvad med Indien, Pakistan, Aghanistan? Afrika syd for Sahara (og nord
> for, for den sags skyld). Nævn ét gode, som de lande nyder, direkte i kraft
> af deres respektive religioner.
>
> (snip)
Villy pådutter dig forkerte præmisser - ved at tage Freud til indtægt
for det synspunktet. Det er somend blot Villy`s private statement.
> --
> Malte Runz