> Jeg overvejer at ligge klinker/fliser i min entre.
>
> Underlaget er en slags stengulv, og altså ikke noget der arbejder - og
> gulvet jævnt.
>
> Kan det passe at jeg blot skal:
>
> - Rengøre gulvet
> - Komme LIP / Fliseklæb på gulvet og trække det i baner med en tandspartel
> - Trykke klinkerne ned i klæben
> - Lade det tørre, og "spartle" over med fugemasse
>
> Er der noget jeg har overset?
>
- Som Jos skriver, så start med at finde restafstanden til væggen, så du
afslutter med lige store "stumper" hhv. Nord/Syd og Øst/Vest (med mindre
rummets anvendelse, installationer eller udformning fordre andet). Når du
har fundet frem til dette, så lav med tusch et kryds væg til væg, så du
starter med at lægge hele klinker ud fra gulvets midte, frem for at starte
med stumper i et hjørne.
- Smør fliseklæber på max 1 m2 ad gangen indtil du har fundet rytmen.
- Inden klæberen tørre, skal du sikre dig at der ikke er klæber der er
presset op i fugen. Det ser du nemlig først når du trækker fugemassen på, da
denne sikkert har en anden farve, og til den tid er det trælst at skulle
skrabe den tørre lim af.
- Hvis du ikke kan undgå at bevæge dig over klinkerne inden de tørrer, så
læg nogle plader ud du kan gå på, for at undgå at klinkerne flytter på sig.
- Straks du er færdig med limen, skal du vaske gulv med en hårdt opvredet
klud, og det skal du gøre mange gange. Selv om klinkerne ser pæne ud når de
er våde, får det et trist gråt slør når limresterne hærder. Efter der er
fuget, vaskes det over med en god gang eddike i vandet, da syren
neutraliserer kalken der giver klinkerne slør.
- I stedet for at købe en fliseknækker til 100 kr. i Jem&Fiks, så lej en til
150 kr. i et bygge markede. Det virker måske fjollet, men med den billige
kvalitet får du nemt ødelagt mange klinker inden du er færdig.
- Husk desuden en lille vinkelsliber med stenskive til at lave
rørgennemføringer o.lign.
- Lad være med at lade dig friste til at bruge de små plastickryds til at
holde fugeafstand med. Klinkerne varierer lidt i størrelse (brændt
materiale), så en ufleksibel afstandsklods vil få klinkerne til at ligge
skævt. Følg den tusch streg du startede med at lave, og stol på øjemål,
eller evt. en fugesnor.
Så kan jeg vist ikke komme mere om at lægge fliser
Med venlig hilsen
Keld Nygaard
www.nygaard.eu