/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
At tage surdej fra til næste gang
Fra : Kurt Hansen


Dato : 10-01-10 14:56

Jeg har lige kreeret en surdej, som nu skal samle kræfter og når den er
klar, vil jeg bage et rugbrød.

Opskriften jeg har fulgt er følgende:

150 g rugmel
1½ dl. kærnemælk
1 tsk. salt
5-10 g gær

Når den er klar, hvad gør jeg så? Hvordan skal jeg blande til et rugbrød
og skal jeg komme hele klatten i?

Så er der noget med, at man af den færdige dej udtager en portion, som
så gemmes som surdej til næste gang. Den vil så indeholde kærner, men
det gør vel ikke noget?

Hvor lang tid holder en surdej og skal/kan den opbevares i køleskabet?
Vi spiser ikke så meget brød, at vi kan æde os igennem hele brød med
nogle få dages mellemrum. En uge måske.


 
 
Erik Olsen (10-01-2010)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 10-01-10 15:06

Kurt Hansen wrote:

> Jeg har lige kreeret en surdej, som nu skal samle kræfter og når den
> er klar, vil jeg bage et rugbrød.
>
> Opskriften jeg har fulgt er følgende:
>
> 150 g rugmel
> 1½ dl. kærnemælk
> 1 tsk. salt
> 5-10 g gær
>
> Når den er klar, hvad gør jeg så? Hvordan skal jeg blande til et
> rugbrød og skal jeg komme hele klatten i?
>
> Så er der noget med, at man af den færdige dej udtager en portion, som
> så gemmes som surdej til næste gang. Den vil så indeholde kærner, men
> det gør vel ikke noget?
>
> Hvor lang tid holder en surdej og skal/kan den opbevares i køleskabet?
> Vi spiser ikke så meget brød, at vi kan æde os igennem hele brød med
> nogle få dages mellemrum. En uge måske.

Jeg har en velafprøvet rugbrødsopskrift, den kan du måske bruge til at
få ideer af:

Rugbrød - 1 stk.

Lav en surdej:
l dl tykmælk
1,5 dl vand
l dl groft rugmel / skåret rug
1,5 dl rugmel
5 g gær
2 spsk salt

Rør alle ingredienserne sammen og lad det stå et døgn ved stuetemperatur
eller fem døgn i køleskab.

Surdej kan holde sig en uge i køleskab og kan tåle at blive frosset ned.

Hvis surdejen ikke virker godt nok, kan dejen tilsættes 10 g gær på
anden-dagen.

Rugbrødsdej:

1 portion (ca. 0,5 l) surdej
1 liter vand evt. mørkt øl
1 spsk salt (ikke første gang surdejen bruges)
cirka 1,2 kg økologisk rugmel - til groft rugbrød skal halvdelen være
skåret rug
1 spsk. smør og 0,5 dl vand

Sådan gør du, når du har surdejen:

1. dag: blandes surdej med vand, salt og 750 g rugmel. Tag 0,5 l surdej
fra til næste gang, og stil den i køleskab. Lad rugbrødsdejen stå ude i
køkkenet til næste dag.

2. dag: bland resten af rugmelet i dejen, og kom den i en 2-liters form,
så den er to tredjedele fyldt op. Lad brødet efterhæve nogle timer, til
dejen når op til formens kant. Prik brødet med en stegegaffel, og pensl
brødet med smeltet smør og vand.

Bag det ved 175 grader i cirka to timer eller til kernetemperaturen er
98 grader - mål med et stegetermometer. Pensl brødet med resten af
smør-vand-blandingen, og vend det ud på en bagerist til afkøling.

--------------------

Vi opbevarer surdejen i køleskab, den holder let 2 uger.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177553
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste