"Kim2000" <kim2000@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4b2c841b$0$56782$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>
> "Hans Paulin (6310)" <me@privacy.net> skrev i meddelelsen
> news:4b2c0daa$0$274$14726298@news.sunsite.dk...
>> Uffe Bærentsen formulerede fredag:
>>> Hej
>>>
>>> Har en hund der er bange for lyde og lysglimt fra krudt og kugler.
>>> Som I nok kan gætte, så er tiden fra nu af og et par dage ind i det nye
>>> år ikke særlig sjov for hunden.
>>> Hvad gør I andre
>>
>
> Holder hunden i snor fordi man ellers risikere den løber hen til
> fyrværkeriet.
Dino er altid i snor, hvis vi er ude.
Tør næsten ikke skrive hvorfor her i gruppen.
Men her kommer det.
Dino er en meget asocial hund.
Når Dino møder en anden hund, så foregår det med en glad viften med halen
når hundene er langt fra hinanden.
Når de kommer tættere på så vender Dino på en tallerken og begynder at
snappe efter den anden hund
Det er totalt ligemeget hvor stor den anden hund er, en stor rotte kunne
lige pludselig hoppe baglæns af forskrækkelse.
Dog skal det siges at hvis Dino får 10-15 minutter til at vænne sig til den
anden hund,
så går det meget bedre, men den anden hund må dog ikke komme helt hen og
hilse på.
Dette er et træk hun har haft i al den tid vi har haft hende.
> Molly reagerer med total ligegyldighed, i løbet af natten begynder hun
> vist at blive irriteret over al den larm og går ind på badeværelset.
Dino går også ud på badeværelset, hvor udsugningen jo larmer en lille bitte
smule.
Hun har også fundet ud af at fryseren larmer lidt på siden, så den er god at
lægge sig opad.
Men ellers har det været begrænset hvor meget hun har kunnet bevæge sig de
andre nytårsaftener.
Det er ikke sjovt at se en forskræmt, dopet hund prøve at få styr på de ben
der absolut ikke kan lystre, grundet dopingen
Dette er hvad vi fik at vide da vi fik Dino:
At hendes mennesker havde været et ældre par, der ikke var mere.
Vi fik 2 hunde samtidig, de havde altid været sammen.
Den ene hund (Daffy) viste sig at være en damp-hund.
Desværre fik Daffy en diskusprolaps og efter samråd med dyrlægen blev hun
aflivet
Det var ikke let, da Daffy helt klart var _min_ hund (eller jeg var Daffys
menneske)...................
Derefter var det som om Dino livede helt op og faktisk blev en helt anden og
mere 'levende' hund.
At Daffy næsten havde undertrykt Dino er nok det nærmeste vi kan komme det
med en kort beskrivelse.
Fra at være en hund der lå en stor del af tiden i sin kurv gik Dino til at
være nærmest vagthund
Hun er alt i alt en glad stor hund der er gemt i en lille indpakning
--
Uffe Bærentsen