/ Forside / Teknologi / Netværk / TCP/IP / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
TCP/IP
#NavnPoint
Per.Frede.. 4668
BjarneD 4017
severino 2804
pallebhan.. 1680
EXTERMINA.. 1525
xou 1455
strarup 1430
Manse9933 1419
o.v.n. 1400
10  Fijala 1204
Subnet Mask
Fra : BorreBoy


Dato : 13-11-09 17:47

Hejsa,

Kan nogen kort forklare hvad Subnet Mask betyder/gør? Jeg har forsøgt at
tygge mig gennem Wiki, men det hjalp ikke rigtigt...

Grunden til jeg spørger, er at jeg har fået Profiber i stedet for adsl.
Subnet på Profiber er 255.255.255.128 og den gamle adsl havde 255.255.255.0

Skal jeg ændre min router lan side til 255.255.255.128? Den køreer fint med
255.255.255.0, men vil det forbedre noget at skifte (teoretisk/praktisk)?


 
 
Hekatombe (13-11-2009)
Kommentar
Fra : Hekatombe


Dato : 13-11-09 18:48

BorreBoy skrev:
> Hejsa,
>
> Kan nogen kort forklare hvad Subnet Mask betyder/gør? Jeg har forsøgt at
> tygge mig gennem Wiki, men det hjalp ikke rigtigt...
>
> Grunden til jeg spørger, er at jeg har fået Profiber i stedet for adsl.
> Subnet på Profiber er 255.255.255.128 og den gamle adsl havde 255.255.255.0

Subnet mask sammen med din IP adresse fortæller hvor dit lokale netværk
starter og slutter f.eks. hvis du har ip adressen
192.168.0.5/255.255.255.0, så vil dit lokale netværk starte ved
192.168.0.0 (network address) og slutte ved 192.168.0.255 (broadcast),
tilgengæld vil netværket ved 192.168.0.5/255.255.255.128 gå fra
192.168.0.0 til 192.168.0.127 (broadcast).
Hvis subnet masken+ip fortæller at du forsøger at kontakte en lokal ip
adresse, så vil din maskine broadcaste (=send til alle på det lokale
netværk) en ARP pakke, som spørger hvem der på det lokale netværk har
den pågældende IP adresse, hvis du prøver at kontakte en IP uden for det
lokale netværk så vil din maskine sende pakkerne til din router.

> Skal jeg ændre min router lan side til 255.255.255.128? Den køreer fint
> med 255.255.255.0, men vil det forbedre noget at skifte
> (teoretisk/praktisk)?

Kort svar: Ja, ændre subnet masken til det korrekte, da det er let og
det ellers kan give små problemer.

I det tilfælde jeg gav vil det betyde at man ikke kan kontakte IP
adresserne 192.168.0.128 til 192.168.0.255 (forskellen mellem de to
subnets).

Hekatombe (13-11-2009)
Kommentar
Fra : Hekatombe


Dato : 13-11-09 19:44

Hekatombe skrev:
> BorreBoy skrev:
>> Skal jeg ændre min router lan side til 255.255.255.128? Den køreer
>> fint med 255.255.255.0, men vil det forbedre noget at skifte
>> (teoretisk/praktisk)?

Undskyld jeg misforstod spørgsmålet. Nej, du skal ikke ændre subnet
masken på LAN siden. Det gør ikke noget at subnet masken på WAN siden er
forskellige fra subnet masken på LAN siden.

Leif Neland (13-11-2009)
Kommentar
Fra : Leif Neland


Dato : 13-11-09 23:16


>> Skal jeg ændre min router lan side til 255.255.255.128? Den køreer
>> fint med 255.255.255.0, men vil det forbedre noget at skifte
>> (teoretisk/praktisk)?
>
> Kort svar: Ja, ændre subnet masken til det korrekte, da det er let og
> det ellers kan give små problemer.
>
> I det tilfælde jeg gav vil det betyde at man ikke kan kontakte IP
> adresserne 192.168.0.128 til 192.168.0.255 (forskellen mellem de to
> subnets).


Forkert netmaske på kan sandelig give problemer.

Vi har en offentlig /27, dvs 32 adresser, netmaske 255.255.255.224
Nettet kunne hedde 100.100.100.96-100.100.100.127

En enkelt webserver kunne ikke nå dankort-betalings-serveren, der står
hos en udbyder "ude i byen".

Webserveren fungerede ellers fint, og kunne nås udefra.

Det viste sig at netmasken på webserveren var sat forkert, til 255.255.255.0

Samtidig havde betalingsserveren en ip-adresse i samme C-klasse, f,ex,
100.100.100.200

Derfor kunne de to servere ikke se hinanden, fordi ifølge netmasken
skulle de være på samme lokalnet, og derfor skulle der ikke snakkes via
routerne.

For at parafrasere Humphrey Bogard i Casablanca:
"Of all the C-classes in the world, she walks into mine"...

Leif

Peter Larsen (28-11-2009)
Kommentar
Fra : Peter Larsen


Dato : 28-11-09 02:20

BorreBoy wrote:

> Hejsa,

> Kan nogen kort forklare hvad Subnet Mask betyder/gør? Jeg har forsøgt
> at tygge mig gennem Wiki, men det hjalp ikke rigtigt...

Subnet mask fortæller maskinerne, hvad der er netværks-nummer og hvad der er
node nummer på det netværk. Eksempel 192.168.0.0/24 ... dvs med masken
255.255.255.0, det betyder at netværket er 192.168.0.1 ... 254. Sålænge
netmask-cifrene er 255 ses det let, hvis det er et mindre tal, så skal du
over i binær for at det bliver helt enkelt. Husk, der er 10 slags mennesker,
dem som forstår binær og så de andre.

Med venlig hilsen

Peter Larsen




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177579
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409073
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste