On 12 Nov., 21:16, Vidal <vi...@webspeed.dk> wrote:
> Lyrik skrev:
>
>
>
>
>
> > Blandt andet har en romersk delingsfører/kompagnichef været medlem og
> > har doneret penge til mosaikgulvet. Kirken ligger på et fængselsområde
> > i Megiddo.
>
> > Der er en række markante forskelle i forhold til senere. Kirken har
> > været ét rum med et bord i midten. Det er før korset blev kristent
> > samlingssymbol.
> > Mosaikgulvet viser fisken som hovedsymbol. En inskription fortæller om
> > bordet og om ham der donerede bordet:
>
> > "Midt i bygningen står der en søjle, som sikkert har været foden til
> > et bord. Det er i forbindelse med dette bord, at man har fundet en
> > kristen indskrift. Der står, at ”den gud-elskende Akeptos har doneret
> > bordet til Gud Jesus Kristus som et minde”."
> > "Udfordringen under arkæologi"
>
> > Det strammer op om det faktum at Jesus Kristus for de første kristne
> > var selve GUD! Først senere i Nikea udarbejder man teologien om fader-
> > Søn-helligånd, altså treenighedsprincippet.
> > Kristne i dag møder inskriptionen:" Gud Jesus Kristus" med
> > skepsis!
"Det kan der da ikke stå!!??"
>
> > Men det står der! Det passer med den anden puslespilsbrik som udgøres
> > af den tidligste papyrus med de første vers af Johannesevangeliet,
> > hvor man så at sige bruger "Guds kartuche" på "Ordet". Altså hvor det
> > tydeligere end i dag fremgår "At i begyndelsen var ordet, Han/det var
> > hos Gud og han var Gud!"
>
> > Altså er tanken at "evnen til at udtrykke sig" er hos personen og at
> > det samtidig ER personen!" Personligheden fremkommer i det personen
> > udtrykker verbalt og det personen i sandhed udtrykker, kan ikke
> > adskilles fra personligheden.
>
> > For de første kristne var Jesus-Gud selv.
> > Angående udformningen, så er den analog med det Paulus beskriver.
> > nemlig at de kom sammen for at spise "Agape" Agape betyder kærlighed,
> > så når man spiser Agape så er det et kærlighedsmåltid.
>
> > Jeg forestiller mig at menigheden ankommer og sidder omkring bordet.
> > Her bidrager de til et "sammenskudsgilde"
> > Når det er spist i kærlighed og fællesskab, så holder man nadver på en
> > måde der minder om Jesu første nadver med apostlene. De spiste og
> > Jesus delte brød og vin ud bagefter.
>
> > Måske ændrede man det senere fordi det udviklede sig til et ædegilde
> > som vi kan se i Korintherbrevet. Spisebordet blev til et nadverbord
> > hvor selve nadversymbolikken kom i højsædet. Kødets ædelyster blev
> > undertrykt til fordel for åndens fællesskab.
>
> > Senere kirker tog åndelige dimensioner på sig.
>
> Meget interessant, findes der links til det?
>
> --
> Venlig hilsen,
>
> Villy Dalsgaard
>
> Jeg har i dag forsøgt at maile til dig, men får denne
> besked 'mailbox for user is full'.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Man plejer at have det billede af Jesus, at han i urkristendommen
nærmest var en "profet" og at han så senere fik guddomsstatus. Sådanne
som Jehovas Vidner tror, at det var et "kætteri" ved kirkemødet i
Nikæa der satte Jesus ind som Gud.
Det billede der tegner sig arkæologisk er ganske diametralt modsat!
I urkristendommen var Jesus -Gud! Slet og ret. Det viser de tidligste
"evangelietekster og denne tidlige kirke i Israel. Jesus havde i
urkristendommen den status som han har i den pinsebevægelse der
kaldes:"Jesus only!"
Altså :"Der er kun én Gud, hans navn er Jesus"
Det man gør i Nikæa er faktisk at "Rehabilitere moselovens gudsbillede
og forklare Helligåndens rolle", og derefter indsætte dem ved siden af
Gud-Jesus!
Altså man vil ikke indse at hele moselovens Gudsbillede kun er en
"Israelsk stammegud". Man vil ikke fraskrive sig moselovens Gud og
lade Jesus sidde alene på tronen.
Man fletter Gudsbillederne elegant sammen i Treenighedslæren! Man
giver dem lige status! Hvor før det var :"Jesus only!"
Hilsen
Jens