|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Hex kontra CMYK Fra : Mogens
 | 
 Dato :  29-07-09 20:44
 | 
 |  | Jeg har tidligere lavet mit logo i det gamle Macromedia fireworks, og
 her defineret en blå hex-farve 0033FF.
 
 Nu vil jeg have opgraderet logoet med et nyt design fra vores labels,
 men disse er lavet i Illustrator CS4. Har prøvet at finde en hex -> CMYK
 converter, og den foreslår 100, 80, 0, 0. Det der dog ud af h... til, og
 jeg kan simpelthen ikke i colorpaletten få fat i en blå der blot
 tilnærmelsesvist giver samme friske blå farve som min gamle 0033FF.
 
 En løsning kunne evt. være at eksportere ai'en som vektorer og gemme
 importere i Fireworks. Det har jeg dog ikke lige kunnet finde ud af
 hvordan gøres, idet gemning i Illustrator 8 format, som foreslået af
 Fireworks, blot resulterer i at Fireworks ikke kan åbne filen.
 
 Nu er farvestyringen i CS4'eren nok meget mere avanceret end i
 Fireworks, men desværre nok også en tand for avanceret for min nuværende
 kunnen :) Men er det ikke muligt at definere et farverum i Illustrator
 som er lidt mere lig det jeg er vant til fra Fireworks?
 
 
 |  |  | 
  Thomas G. Madsen (29-07-2009) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas G. Madsen
 | 
 Dato :  29-07-09 23:23
 | 
 |  | Mogens skrev:
 
 > Har prøvet at finde en hex -> CMYK converter, og den foreslår
 > 100, 80, 0, 0. Det der dog ud af h... til
 
 Der skal i converteren være mulighed for at vælge en bestemt CMYK-
 profil som destination. Hvis der ikke er det, er det umuligt at få
 farven oversat bare nogenlunde fornuftigt.
 
 Bortset fra det, så vil jeg vove den påstand, at 0033FF ikke kan
 gengives i CMYK. Det er den alt for farvemættet til. Husk på, at
 du arbejder med skærmfarver (eller webfarver), når du arbejder med
 HEX-værdier.
 
 > Det der dog ud af h... til, og jeg kan simpelthen ikke i
 > colorpaletten få fat i en blå der blot tilnærmelsesvist giver
 > samme friske blå farve som min gamle 0033FF.
 
 Prøv 'Window' -> 'Swatch Libraries' og vælg paletten 'Web'.
 I sidemenuen til den palette vælger du 'Show Find Field' og skriver
 0033FF i søgefeltet.
 
 > Men er det ikke muligt at definere et farverum i Illustrator som
 > er lidt mere lig det jeg er vant til fra Fireworks?
 
 'Edit' -> 'Color Settings'. Vælg 'Monitor Color' øverst i 'Settings'-
 feltet, hvilket burde give dig den samme blå på skærmen som i
 Fireworks, men som nævnt, så vil du ikke kunne opnå den farve i CMYK.
 
 --
 Hilsen
 Madsen
 
 
 |  |  | 
 |  |