On Wed, 1 Aug 2001, Tus wrote:
>Jeg har fået konstateret leddegigt i mine fingre, det er ikke særlig slemt
>endnu, men er der nogen der kender til nogen alternativ behandling/medicin
>jeg kan bruge, for at forhindre at det udvikler sig.
For nøjagtigt et år siden var der et lignende spørgsmål i
news:dk.sundhed. Svaret er: Frisk ingefærrod.
Jeg har rettet lidt i oplysningerne, som egentligt går på
*hvordan* man indtager frisk (i modsætning til tørret pulver
eller færdigkøbte piller) ingefærrod, som har en meget kraftig
smag.
Hvor meget man bør indtage ved jeg ikke, men hellere lidt end
intet. Her er der nogle forslag til inspiration:
Det smager godt som te. Enten alene, sammen med almindelige
teblade eller med tørrede/friske solbærblade. Jeg skærer nogle
supertynde skiver, som let kan fiskes op inden nydelsen.
Den friske vare: Revet over/i karryretter, forårsruller, tykmælk,
yughurt, ymer, søde pandekager eller frisk melon(+sukker), banan,
grapefrugt, blandet i æblegrød, flødeskum (+ kaffepulver +
sukker) til lagkager, i chokolade, i parfait-is o.s.v.
Og så er der jo det engelske ingefær-øl (citroner, ingefær,
sukker, vand, gær), som var meget yndet blandt engelske
skoledrenge.
Brug et par friske/revne skiver i sovse m.v. i stedet for eller
sammen med pulveret; det giver en anderledes, men god smag.
Saften kan presses ud med en hvidløgspresse, og bruges i drinks
(appelsinjuce), desserter, marmelader (solbær, appelsin).
Den revne rod er et fint smagsstof i sandkager og småkager. Det
kan også trilles til små ærtestore kugler, som overtrækkes med
sukker (bolcher) og sluges som piller.
Roden kan holde sig frisk i en krukke med tør hvidvin eller
sherry, men det har jeg ikke selv prøvet. Den friske rod kan fint
holde sig længe i køleskabet.
Da en af mine rødder begyndte at spire, blev den jordet i en
potte, og gav en høj lilje, dog uden blomst - endmu. Nu venter
jeg spændt på, hvor mange rødder jeg kan høste.
Her på egnen kan jeg købe frisk ingefærrod til omkring kr. 50,-
pr. kg. Det rækker langt, selv for en ingefærrodsnarkoman.
Håber det gav lidt inspiration.
m.v.h. Emil
|