Rene Larsen wrote:
>
> Hej newsgroup
>
> Da jeg fisker en del på furesø og farumsø er jeg meget intresseret i nogle
> hotte spots og hvor alle bankerne ligger
> jeg bruger dybdekort men der står ikke bla. fandenshage ,sorte dame osv.
> håber nogle kan eller vil hjælpe
Jeg er opvokset ved Farum Sø og har fisket meget i begge søer, og de er
særdeles vanskelige, da de er meget store og dybe, og fiskene skifter
opholdssted efter vandtemperatur (springlagets placering) og årstiden.
Lige nu vil jeg tro at de store gedder står i grødden på skrænterne ca.
en meter over springlaget, jeg har svært ved at sige hvor dybt
springlaget ligger lige nu, det kræver nogle temperaturmålinger.
De mindre gedder kan du finde overalt i Fiskerbækbugten og i Store Kalv,
jeg ved ikke hvordan grødden ser ud lige nu, men tidligere var der
udbredt rankegrøde i de områder, og derfor masser af gode skjulesteder.
Abborer og sandart jager pelagisk lige over springlaget, sandarten er
dog kun aktiv om aftenen og natten.
*) Springlaget adskiller det kolde iltfattige bundvand fra det
sommervarme iltholdige overfladevand, når det bliver efterår og
overfladevandet falder til samme temperatur som bundvandet, så opblandes
vandmassen og springlaget forsvinder, det skaber ilt i bundvandet og de
store fisk søger længre nedad.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
--
Niels Ebbesen free-lance grafik & webdesign
http://www.niels-ebbesen.net -
http://home3.inet.tele.dk/elgo
http://www.photo-gallery.dk -
http://www.byggekramboden.dk
http://www.sump.dk -
http://hjem.get2net.dk/classic-mac