---

Jeg fik i dag afsat to killinger, da de jo kun er 4-5 uger går der
selvfølgelig i hvert fald 6 uger før jeg overhovedet vil begynde at overveje
om de skal sendes afsted. Men hende der skal have den havde den
overbevisning at kunne den drikke, spise og skide i bakken og brugte moderen
ingen tid på den, så var den klar til at komme hjemmefra. Nu er det sådan at
moderen bruger minimal tid på dem, og vovse er der sådan set kun om natten,
hvor de da også kan holde varmen sammen i kurven.

Mit spørgsmål er egentlig mest det at jeg ikke følte jeg kunne argumentere
for hvorfor at de skulle være mindst 8-10 uger og helst 12 før man sendte
dem videre. Er der nogen, der kan komme med et argument - andet end den
sædvanlige "det er synd" og "hvad ville du sige til at blive smidt ud
hjemmefra som 14-årig"?

Men så er de 2 da i hvert fald væk (=afsat), den ene skal være indekat, mens
den anden skal bo i en lade.

---

KIm2000 wrote:
> Jeg fik i dag afsat to killinger, da de jo kun er 4-5 uger går der
> selvfølgelig i hvert fald 6 uger før jeg overhovedet vil begynde at
> overveje om de skal sendes afsted. Men hende der skal have den havde
> den overbevisning at kunne den drikke, spise og skide i bakken og
> brugte moderen ingen tid på den, så var den klar til at komme
> hjemmefra. Nu er det sådan at moderen bruger minimal tid på dem, og
> vovse er der sådan set kun om natten, hvor de da også kan holde
> varmen sammen i kurven.
> Mit spørgsmål er egentlig mest det at jeg ikke følte jeg kunne
> argumentere for hvorfor at de skulle være mindst 8-10 uger og helst
> 12 før man sendte dem videre. Er der nogen, der kan komme med et
> argument - andet end den sædvanlige "det er synd" og "hvad ville du
> sige til at blive smidt ud hjemmefra som 14-årig"?
>
> Men så er de 2 da i hvert fald væk (=afsat), den ene skal være
> indekat, mens den anden skal bo i en lade.

De katte jeg har mødt der blevet taget fra moderen for tidligt (inden 12-15
uger) har været usikre og fx suttet på tøjting og lignende.

Moderen socialiserer og lærer dem jo en masse, selvom hun ikke
tilsyneladende viser dem sin store omsorg.

Killingen lærer jo "også at være kat" af sine søskende.

Så ingen tvivl i mit sind. 12-14 uger - mindst


--
/Frank

---

> KIm2000 skrev:
> Jeg fik i dag afsat to killinger, da de jo kun er 4-5 uger går der
> selvfølgelig i hvert fald 6 uger før jeg overhovedet vil begynde at
overveje
> om de skal sendes afsted. Men hende der skal have den havde den
> overbevisning at kunne den drikke, spise og skide i bakken og brugte
moderen
> ingen tid på den, så var den klar til at komme hjemmefra. Nu er det sådan
at
> moderen bruger minimal tid på dem, og vovse er der sådan set kun om natten,
> hvor de da også kan holde varmen sammen i kurven.
>
> Mit spørgsmål er egentlig mest det at jeg ikke følte jeg kunne argumentere
> for hvorfor at de skulle være mindst 8-10 uger og helst 12 før man sendte
> dem videre. Er der nogen, der kan komme med et argument - andet end den
> sædvanlige
> hjemmefra som 14-årig
>
> Men så er de 2 da i hvert fald væk (=afsat), den ene skal være indekat,
mens
> den anden skal bo i en lade.
>
Selv om mormis bruger minimal tid på sine killinger lærer de stadig
stadig af hende og sine søskende. De udvikler jagttekniker, forsvar,
deres kropssprog, de lærer at gøre sig selv ordentligt rene overalt, de
lærer hvordan man behandler andre og meget mere. Alt dette lærer de
igennem deres leg med hinanden og deres mor,
Jeg kan sige at jeg lige nu har to kuld killinger.
Det ene kuld er 4 uger gamle - her har mormis ikke så meget med dem at
gøre lige nu men det andet kuld er 7 uger og her kan man tydeligt se og
mærke at hun begynder at "opdrage" dem med hensyn til fex. hvor vilde i
deres leg de kan/må være. De lærer at stoppe når deres "modstander
skriger", hun lærer dem hvad de må spise og ikke må. Hun er deres
tryghed når de møder en ny fare og hun er deres mentor.
Så jeg må sige at selv om det måske virker som om de er gamle nok er de
det ikke.
Et andet eksempel jeg kan hive frem er min gamle hankat Tarzan på 12 år
som jeg flaskede op fra han var tre uger gammel. Jeg havde ingen katte
på det tidspunkt kun en hund. Hvilket faktisk resulterede i at Tarzan
fik et forkert kropssprog og ikke kunne kommunikerer med andre katte.
Hvad han har fået af tæv fordi han signalerede det forkerte er ikke
småting. Han har aldrig kunnet med andre katte, kun hunde. Først nu som
12 år gammel er det lykkedes at få ham godkendt af en af vores andre
katte.
Alt i alt har det været synd for Tarzan for han ville gerne med de andre
katte - han kunne bare ikke.
Så lad dem endelig være ved deres mor til de er 12 uger



Med venlig hilsen
mette antonsen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk

---

mette antonsen <mettea958KATTE@BAKKEhotmail.com> wrote in
news:pNidnbp_Zbe07jrXnZ2dnUVZ8oOdnZ2d@giganews.com:

> Så lad dem endelig være ved deres mor til de er 12 uger

Kan kun være enig i dine betragtninger. Og vil så tilføje historien om
min killing der kom hjemmefra 10 uger gammel fordi jeg ikke var
klogere.
Han havde altid problemer med specielt min hunkat, som var 2 år ældre.
Han var bange for alt han ikke kendte og blev enormt aggressiv af det.
Han kendte ikke sine egne grænser og kunne derfor ikke selv stoppe en
leg, den gik som regel over i slåskamp med den anden hankat.
Efterhånden som han blev ældre fik han flere og flere problemer, han
kunne ikke skide på bakken, med men sked ved siden af, han rørte ikke
gruset, så når han havde tisset blev det ikke skrabet til. Disse ting
kom krybende henad vejen. Samtidig blev han angst for flere og flere
ting.
Da ingen af mine amdre katte, der er taget senere end 12 uger,
nogensinde har haft den slags problemer tilskriver jeg det at han bare
aldrig fik sin katteopdragelse til ende.
Aldrig tager jeg imod en killing under 12 uger mere, jeg venter hellere
til den er 15-16 uger og helt tærdig opdraget af sin mor. Den ventetid
er for intet at regne imod at man forhåbentligt har katten i 12-15 år.

--
Kate

Husk en killing skal være minimum 12 uger før den tages fra sin mor,
gerne ældre.

---

"KIm2000" <kim2000@mail.dk> wrote in message
news:4aa6cbde$0$56781$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Jeg fik i dag afsat to killinger, da de jo kun er 4-5 uger går der
> selvfølgelig i hvert fald 6 uger før jeg overhovedet vil begynde at
> overveje om de skal sendes afsted. Men hende der skal have den havde den
> overbevisning at kunne den drikke, spise og skide i bakken og brugte
> moderen ingen tid på den, så var den klar til at komme hjemmefra. Nu er
> det sådan at moderen bruger minimal tid på dem, og vovse er der sådan set
> kun om natten, hvor de da også kan holde varmen sammen i kurven.
>
> Mit spørgsmål er egentlig mest det at jeg ikke følte jeg kunne argumentere
> for hvorfor at de skulle være mindst 8-10 uger og helst 12 før man sendte
> dem videre. Er der nogen, der kan komme med et argument - andet end den
> sædvanlige "det er synd" og "hvad ville du sige til at blive smidt ud
> hjemmefra som 14-årig"?
>
> Men så er de 2 da i hvert fald væk (=afsat), den ene skal være indekat,
> mens den anden skal bo i en lade.

killinger har et ret fastsat mønster i deres udvikling, hvor der sker noget
næsten uge for uge....
her er et link til min hjemmeside hvor perioderne er besrkevet:
http://www.dkshadowfax.dk/?p=69

et lille udsnit:
8 - 9 uger - hører også under socialiseringsperioden - Det er nu killingerne
skal begynde at lære at jage. Moderen bringer døde eller halvdøde små
byttedyr med hjem og viser, hvad de skal gøre ved dem.
Det forudsætter dig at moderen har adgang til den type byttedyr og selv har
lært at gøre det, ellers vil moderen præsentere killingerne for andre
"byttedyr"(læs legetøj) som bruges i leg, men ikke kan spises. Moderen er
sjældent væk fra killingerne i mere end en time. Og killingerne drikker
stadig fra brystet når hun kommer hjem eller selv kalder på dem. Moderen kan
af og til gå væk fra killingerne for at få fred, men hun holder et vågent
øje med dem og skrider ind, hvis killingernes leg med hinanden bliver for
voldsom.

9 - 10 uger - juvenile periode - Moderen vil nu bringe levende byttedyr hjem
til killingerne, for at vise hvordan man slår dyrene ihjel, og derefter
lader hun så killingerne selv prøve. De dier stadig 4-5 gange om dagen, men
den faste føde overtager mere og mere som deres primære mad. De bruger meget
tid på at lege med moderen, som nu begynder på at afvise dem af og til.

10 - 12 uger - hører også til den juvenile periode som forløber sig helt til
16 ugers alderen - Moderen slipper nu levende byttedyr løs foran
killingerne, så de selv skal fange dem. Hun blander sig kun, hvis dyret er
ved at slippe væk. Killingerne dier stadig omkring 2 gange dagligt.
Efterhånden sker det mindre ofte på moderens opfordring, men killingerne får
lov, hvis de plager længe nok. Det sker dog at moderen tillader at
killingerne dier til de er 16 ugers. Moderen tager nu længere og længere
ture væk fra killingerne, og hun putter sig sjældent hos dem.
Det er nu killingerne forberedes på livet uden mor og søskende, de begynder
at fjerne sig fra flokken og bliver mere og mere selvstændige. Mange tror at
når moderen ikke tilbringer tid med dem, at de så ikke længere har behov for
hende, men i realiteten er det lige så afgørende en del af deres uddannelse.

Hvis killingen tages fra moderen før den 12. uge kan det resultere i
adfærdsforstyrrelser af forskellig art. Feks vil den gennem leg med sine
søskende lære hvor grænsen går med at bide og sætte klør i, og hvis denne
leg ikke er der, kan det resultere i at killingen i værste fald kan udvikle
aggresion imod mennesker eller sin egen art, udelukkende fordi den ikke har
lært det på den rette måde. af andre adfærdsforstyrrelser kan nævnes sutteri
på ting (puder, uld, ører og andet den lige kommer i nærheden af), og
renlighedsproblemer senere i livet. Den kan have overdrevent kontaktsøgende
opførsel, fordi den søger en modererstatning. Den være bange for at blive
efterladt, hvilket udtrykker sig ved jamren og/eller destruktiv adfærd når
den lades alene. Og sidst men ikke mindst kan der være store problemer i at
have kontakt med andre katte.

Kattekillinger meget afhængige af deres mor i lang tid, og det er netop
derfor vi insisterer på at killingen skal være MINDST 12 uger når den
flytter hjemmefra, gerne mere.

*****

jeg har selv fået en killing der kun var 11 uger engang - fordi alle
søskende var væk og moderen havde forladt gården.... trods at den var alene
i verden fik den STADIG adfærdsproblemer... ikke aggresive, men
urenlighedsproblemer og havde indimellem svært ved at kommunikere med andre
katte....
dermed ikke sagt at en kat der er taget for tidligt fra ikke kan blive en
dejlig familie kat alligevel.. men jeg ville som opdrætter ALDRIG aflevere
en kat der ikke var tilpas socialiseret - heller ikke selvom moderen afviste
killingerne på det groveste..

mit sidste kuld stod jeg faktisk i den situation... missemor afviste alle
killingerne da de var henved 10 uger - voldsomt!! heldigvis havde vi en
anden hunkat i huset som tog dem til sig, og tog sig af den resterende
opdragelse... hvilket i dag har resulteret i en flok fantastiske killinger
uden nogle problemer... ( jeg beholdt selv to ;) )
--
Knus,
Sabina

---

"Sabina H." <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:4aaaade6$0$285$14726298@news.sunsite.dk...

Og klip en masse gode råd.

Jeg har en der er lidt modsat
Ja hans mor blev tilsidst sat i isolation, for han var ved at suge livet ud
af hende.
Der var han nok 12 uger og blev ved med at patte, han røg ud til
avlshankatene, og der lærte han lidt. Hehe at blive rullet som en solsort
der skal pelses. Osv.

Da jeg fik ham hjem var har 16 uger og godt integreret i kattesnak

Han er den sødeste kat idag, men med en del temperament, Men han ved at stop
betyder stop. Både fra mig og andre katte.

Det er vist kun ting der kan flyve der ikke passer ind i hans univers. De
skal ned.

Mvh Allan

---

"Allan G" <allan_roskilde@fjern.hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4aaba6f0$0$56785$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Sabina H." <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:4aaaade6$0$285$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Og klip en masse gode råd.
>
> Jeg har en der er lidt modsat
> Ja hans mor blev tilsidst sat i isolation, for han var ved at suge livet
> ud af hende.
> Der var han nok 12 uger og blev ved med at patte, han røg ud til
> avlshankatene, og der lærte han lidt. Hehe at blive rullet som en solsort
> der skal pelses. Osv.
>
> Da jeg fik ham hjem var har 16 uger og godt integreret i kattesnak
>
> Han er den sødeste kat idag, men med en del temperament, Men han ved at
> stop betyder stop. Både fra mig og andre katte.
>
> Det er vist kun ting der kan flyve der ikke passer ind i hans univers. De
> skal ned.
>
> Mvh Allan
>
>

Og igen glemte jeg at skrive noget.
Ja når han har fået et nej, ja så går han sin vej og miaverer sin nød, det
lyder lidt som en hamster.
Men han kan fortælle mange histiorier om hvad han er ked af.

Jeg tror jeg ved hvad han snakker om, og der går ikke så længe så kommer han
igen, enten fra en anden vilken eller et andet sted :)

Hæhe.

Mvh Allan