---

Vi har en datter på næsten 10 år der har følgende spisevaner:

Hun gider ikke spise aftensmad, kun når det minder om slik, eks pandekager.

Middagsmad mener hun at hun sagtens kan springe over.

Morgenmad spiser hun ikke ret meget af.

Hun er efterfølgende "moody" og kan pludseligt græde over de mindste ting
eller ting der er sket for flere
år siden.

Hvad dælen gør vi???

Henrik

---

Henrik A. skrev den 29-08-2009 19:35:

>
> Hvad dælen gør vi???

Der var en udsendelse på tv2 for ca. 6-7 måneder siden om børn, som
havde vanskeligheder med at spise almindelig mad:
Angsten blev udløst af forskellige faktorer og som jeg husker dem (dvs.
det kan være andre situationer også, men så husker jeg dem ikke):

- Omgivelserne giver madoplevelsen en alt for stor betydning (kraftig
fokus i samme øjeblik barnet nærmer sig mad eller overtager selve
bestikket fx kniven fordi barnet endelig ikke må komme til skade)
- Omgivelserne ikke selv spiser alt for varieret hhv. ikke tilbereder
maden på en for barnet inspierende måde
- Barnet bliver ikke - på barnets præmisser - involveret i
madtilberedningen.
- Der bliver sat alt alt for stramme ritualer omkring madindtagelse
eller det modsatte total mangel på rammer.
- samt et af børnene led af decideret angst for mad.


Grunden til jeg skriver omgivelserne er, at barnet jo også har
madsituationer udenfor hjemmet.


Jeg vil straks tilføje, at netop jeres situation er meget meget
anderledes end de ovenfor skitserede, samt I på ingen måde skal føle jer
som dårlige forældre eller hvilke følelser man nu kan have i klemme.

Min anbefaling herfra vil være, at I tager kontakt til jeres læge, som
vurderer om pigen skal have kontakt til en diætist eller psykolog for at
overkomme mad-problemet.


--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk
Hjerne, Hjerte, Indkøbskurv - ting, der skal til for at opnå vægttab.

---

> Vi har en datter på næsten 10 år der har følgende spisevaner:
>
> Hun gider ikke spise aftensmad, kun når det minder om slik, eks
> pandekager.
>
> Middagsmad mener hun at hun sagtens kan springe over.
>
> Morgenmad spiser hun ikke ret meget af.


Her i huset har reglen altid været at vi spiser på faste tidspunkter, alle
skal sidde ved bordet fra starten af måltidet til alle er færdige. Ingen
fjernsyn, radio, mobiler, pda eller andet legetøj/støj. Om de spiser hvad
der serveres og i hvilke mængder er jeg ret ligeglad med. De får ikke andet,
og der er ikke slik eller andet mad senere. Der serveres vand til måltidet,
som altid forsøges gennemført som en hyggelig halv time med familien. Altså
at mad nok er i fokus (vi spiser), men at det lige så meget er samværet.

Pas på med at gøre måltidet til en kampzone. Der bliver rigeligt af dem om
et par år.


Mvh Maria