Skam, skyld, forfængelighed, ære, stolthed og resultater.
Megen debat handler om vi skal udføre vore hobbies
- for at behage, de der udøver gruppepres og skaber skamfølelse
ELLER
- for at undgå den sindets indre domstols skyldfølelse.
Der kan siges meget pro et contra...
Vi konverserer og diskuterer for at bruge fine fremmedord og blive
fremmedgjorte om ligegyldighederne.
Hvis vi var sultne, ville vi pukle for at producere mad - det er ikke
fremmedgørende.Livet er kommet til at handle om at slå tiden ihjel. Næsten
alt kan forklares ved rollespil, og den der vinder, er den der har mest
legetøj, når han dør.
Obama og Amnesty er entertainerne, der bakker op om SF-dagdrømmen, at det
handler om at få Iran til at føle, at verdens øjne hviler på dem. Gab.
Obamas forgænger Lincoln var i samme situation. Kunne han have fået de
nævenytttige til at holde nerverne i ro, havde mange liv været sparet - men
det er der ikke billeder i.
Fantaster kan lide fagter og bevægelser, var en af Nietzsches store
konklusioner på hans analyse af verdens dårskab.
Han mente ikke at "Gud er død" men lod et par af sine personer udtale dette
gamle Heinrich Heine mundheld.
Han mente ikke at "Går du til kvinder da glem ej pisken" men lod en gammel
kone belære en mandlig profet med dette råd om selvforsvar mod stærke
kvinders rollespil - det har von Trier filmatiseret som "Anti-christ", og i
dag fastslår han, at målet er at være frastødende, for han er omsider nået
til den anale fase, og det er han stolt af.