Nazi-vovemod redde jøderne til Sverige
Soldaten, der med dødsforagt stormer et højdedrag og kommer til at
erobre det, stilede næppe efter sin stormtrop-karriere for, at hans
efterkommer skulle leve i et sejrrigt land. Han skulle have tiden til at
gå, og lod sig derfor indrullere i hæren. Hans ulyst til
civilist-kedsomhed var i mange tilfælde hovedrivkraft, og måske hans smag
for adreanalin-suset ved vovemod var en uundgåelige senfølge af rastløs
søgen oplevelser og opmærksomhed..
Den ultra-dygtige nazi-topjurist Werner von Best var så antisemitisk som
folk flest fra Ruhr-området og gjorde karriere med bl.a.
jødeforfølgelser af de mindst brutale typer i krigens start, men i
Danmark havde Hitler præciseret at fredsbesættelse skulle provokere
danskerne mindst muligt, og Bests paragrafrytter-kreativitet sporedes ind
på at overgå Ribbentrops og Hitlers de-fakto-humanisme i vort
mad-leverandør-land, hvis landmænds og gullash-baroners bjergsomhed var
afgørende for den tyske krigsmaskines overlevelse.
Derfor skubbede Best det foran sig, at gøre Danmark jødefrit, hvilket
jo var et påstået overordnet, men reelt lavt-prioriteret sekundært
krigsmål.
Da systemskiftet kom i august 1943, faldt brikkerne på plads, så
samarbejdspolitikens logik betød, at en situation skabtes, hvor de
ukrigeriske danske patrioter skjulte jøder og slap af med dem ved, at
det allerede velfungerende netværk af fiskekuttere , der havde bi- eller
hoved-indtægt ved illegal menneske-smugling, fornemmede, at den akut
behøvede og indbringende jøde-masseflugt var farefri og nazi-toppen havde
beordret kontrolskibene til reparation og jødeindfangerne pågreb kun de
jødefamilier, der lukkede døren op, når der ringedes på,
Danskernes departementschefstyre var på nippet til at iværksætte en
velplanlagt dansk sætten samtlige jøder i dansk kz-lejr , for andet
havde de ikke fantasi til som alternativ til de beordrede transporter til
Theresienstadt-luksusgettoen.
Best opnåede Berlins accept og klare troværdige underskrevne forsikringer
fra Eichmann om at danske jøder skulle positivt særbehandles og ikke udføre
hårdt eller farligt arbejde eller overføres til lejre med stor
sygdomsdødelighed (de lejre der i dag kaldes gaskammer- og døds-lejre, tsk
tsk..)
Røverhistorier om at danske frihedskæmpere "narrede Gestapo" er siden
1995 blevet overbevisende videnskabeligt modsagt med dokumentation for
ovenstående version og i Bo Lidegårds (fjerde) bind af Gyldendals ny
autoritative 7-bindsværk om Dansk Ugenrigspolitiks Historie bliver det
endegyldigt sat på plads, at vovemod og kreativitet vedr de berømte oktober
1943 sejladser var at finde hos *primært tyske top-myndigheder * (og
svenske) og Estrup+Scavenius+Munch&Co , der med deres tyskerkurs's og
samarbejdspolitikens planlægning (siden 1864 + 1933 + 1933) havde udtænkt
diplomatiske rutiner, der lededes af pacifistisk
størst-mulig-lykke-for-flest-mulig tankegang.
Hitler skiltede med farlig vrede og foragt mod Best, når hans ordrer
blev demonstrativt imødegået, men gjorde intet med sin vrede.
Det er smagssag, om Best skal roses for at udvise dødsforagt&vovemod
eller klarsyn om Hitlers dobbelthed. Klart er det, at Best havde
normal-nazistens påtagede ovefladiske proforma antisemitisme, som han i
praksis helt så bort fra, hvilket nok de værste kz-bødler og topfolk også
havde gjort, hvis de havde haft chancerytter-mentalitet og psykologisk
sans som Best, og haft så fri hænder som Hitlers krigs-fixerede,
empati-ligeglade Berlin-embedsmænd klogt gav Best.
|