---

Klage om hjemmehjælp
Tilføjelse+uddybning om patient-skabende tvang/Kritisabel, uflexibel hjælp
..

Hidtil har kommunens svar varet månedsvis og har ikke berørt klagens
substans.Mon ikke jeg har ret i alt, siden ikke-svar vælges?
I Politiken i disse uger fx 17. Juni, sekt 2 p 7 eksemplificeret hvordan
social og sundhedssystemet "i vidt omfang skaber sine egne patienter,
fordi de straffes for små og ubetydelige forseelser".
Min visitator har rettet fejl i mit arkiv, hvor nu kommunens opdigt er
fjernet om psykiatrisk afvigelse hos aldrig hospitalsindlagte, aldrig
psykofarmaka-medicinerede mig længere optræder - er det derfor hun (Anna
Sloth Meng ) er udskiftet med en anden, der har ændret drastisk i
visitation, hvilket kun hjemmehjælperne og aldrig jeg har fået papirmæssig
indsigt i?
I lyset af regeringens planer om tvungen medicinering til folk. der
aldrig har haft tvangstanker eller været voldelige eller været indlagt -
som fx mig - er det utryghedsskabende at Udførerchefens folk uvarslet sender
dobbelt personale på mig og aldrig vil besvare om begrundelsen.
Da kommunen er grebet i groteske usandheder om mig, og aldrig har meddelt
dem TIL mig kun OM mig, kan man forestille sig, at spild med to
hjemmehjælpere er skabt af forvrængning af min kritik af den
computerstyring, der betyder, at hjemmehjælperne ofte ikke må eller vil
gøre, hvad jeg har brug for og er visiteret til, men kun noget helt andet -
at denne kritik skulle være kværulanteri med trusler, der skaber
voldsrisiko - ellers kan der jo ikke behøves dobbelt personale. Jeg ønsker
spildet afbrudt, fordi servicen er blevet væsentligt forringet derved. At
der ikke er sigte om at hjælpe mig, bevises af, at hvis jeg beder den ene
hjælper gå i møntvask og den anden til apotek for at nå det nødvendige på
45 minutter og evt i fremtiden spare skattepenge via halveret visitation,
så nægtes det altid, og man vil hygge sig sammen og ikke lade dubleringen
føre til gavn for andet end hjemmehjælper intern hygge.
Politikens serie om vækst i tvang nævner, at blot det at man taler for
højt til en chef, kan føre til drastiske fysiske tvangsindgreb, og jeg har
jo allerede tilskrevet udførerenhed og sekretariat om, at man har tvunget
mig til at lade en privat, tyrkisk rengøringsspecialist ødelægge mit køkken
med vand på de elektriske installationer ( der var af ældre dato, jeg har
kun råd til at bo i et gammelt hus) og kommunen har ikke ville efterkomme,
hvad min advokat hævder jeg har ret til - udbedring af sket skade.
Vedr visitationen har jeg som eneste brev om omfang før 9.6.09 fået
oplyst 2 timer om ugen, Nu får jeg omsider brev fra udførerchefen om 45
min om ugen plus tøjvask her tredje uge og bankbesøg månedligt, og Mette
Jønson har oplyst mig telefonisk, at hvis komputeren placerer de tre
aktiviteter på samme dag, skal alle udføres uanset om det varer over to
timer, men hjemmehjælperen , som leder tomandholdet, ( og som jeg har
bedt om at få udskiftet med en hvilken som helst anden (uden held) )
insisterer at selv når bank og vask falder sammen, så skal de altid
holde op inden 45 minutter. Der er ikke - med mit vidende - sket
gen-visitering.
Men meget sker uden mit vidende, fx var det tilfældigt, at Mette Jønsson
kom til at meddele, at man til møntvask skriver undskyldning for at mit
tøj lugter før vask, og at hjemmehjælperne finder det upassende at mit tøj
ikke er rent efter vask. Er det en tvangstanke, når jeg tror, at det
væsentlige er, at tøjet ikke lugter efter vask og at jeg altid har
fundet det tilstrækkelig rent, netop EFTER vask.?
Som erfaren cand.scient i kemi og fra erhvervsmæssigt samarbejde med en
Novo-enzymvaskemiddel-ingeniør ved jeg, at afsnitning fra beskidt tøj til
andet tøj er utænkelig, når bortses fra overskudsfarve fra nyt tøj.
Jeg har i går besøgt et værested på Frederiksberg, mit næstnærmeste, som
har vaskemaskine og tørretumbler og er utrolig billig (15 kr sæbe incl)
og tillader, at hjemmehjælper med fuldmagt fra mig benytter den til mit
tøj, og jeg ansøger hermed udførerchefen om tilladelse til. at dette
vælges i stedet for det nærmeste, hvor kommunen har skrevet mærkelig
breve til ejeren bag min ryg.
Sidst teamet besøgte mig hastede en bankbetaling, og de nægtede at
modsætte sig deres komputers instruks om, at det skulle vente en uge.
De ved at så "kværulerer" jeg og så giver de sig og føler sig overlegne og
påpeger at jeg står i stor taknemlighedsgæld. Måske det svarer til, når
overlæger får patienter provokeret til at blive foldelige så de kan få
tvangsmedicineret. Mette Jønsons chef, Ole Jensen,har overfor mig
fastslået , at hjælp er en ret og ikke noget man skal udtrykke
taknemlighed for - det som en ny sygeplejerskelærebog kalder
Kanslergadeforligets nytænkning.
Som sagt lykkedes det mig at få harmoni som i "Harry og kammertjeneren"
filmen, hvor den privatiserede butler altid gør, hvad der ønskes, og man
indvilligede i at cykle til banken. Som ligger lige på
Frederiksberg-siden af kommunegrænsen og som er den nærmeste fillial for
mig, men som man i ½ år har nægtet at cykle til, fordi forsikringen
ikke gælder for hjemmehjælperne uden for egen kommune - opdigtede man i ½
år og har aldrig undskyldt . Udførerchefen bedes kommentere dette
Da man havde bøjet sig og sagt ja til det minuthurtige bankbesøg, bad
jeg om at få købt en specialvare, som der var tilbud på i et
discountmarked som er et af de nærmeste når man er ved banken, og
efter nogle gange kategorisk at have nægtet dette, bøjede man sig igen og
sagde ja, og jeg afmærkede discountmarkedets placering på et kort, som
man ikke tog med sig, men man tog er rigeligt antal hundredkronesedler
med sig.
Da man kom tilbage var man oprørte over, at man igen havde "strukket sig
for langt" - hvad man også mener, at man gør ved at se gennem fingre med
at jeg ikke altid bærer mandebenklæder men nederdel som Kjole-Ole (kendt
retsssag om at service ikke må nægtes pga snerperi/snobberi for
normalitet).
Man råbte og skreg at man ikke en anden gang ville gå til dette
supermarked,fordi man havde gået lidt for langt ved et hushjørne - og i
vrede forlod man mit hjem uden at give mig bytttepenge tilbage. Måske
en Freudiansk forglemmelse - det er sket før, og er da blevet korrigeret,
og jeg håber udførerchefen vil lade gå videre til "Knud" om fadæsen.
Sidst var der modvilje mod straks at korrigere, fordi overskudspenge lå i
en vindjakke i hans hjem.!
Også hvis man omsider imødekommmer mit ønske om en anden teamchef.
Og jeg beder om udførerchefens stilllingtagen til Knuds påstand om at man
kun skal gå til "nærmeste dagligvare butik", som jeg dog fik ham til at
korrigere til " en af de nærmeste butikkr eller discountmarkeder i
kvarteret", . Det påstår han. at have fået specifik ordre om fra sine
chefer - men i Samarbejdsbog eller de mange andre papirer jeg har fået
fra jer, står der intet sådant.
.. Der er nogle varer i Rema1000. som er nær banken, som de ikke har i
noget discountmarked på Nørrebro, og når de alligevel er ved min bank, er
det ingen lang ekstra vej.
En tilladelse til at lade det ske også i dette Frederiksberg-kvarter
beliggende væresteds vaskemaskine blive benyttet - bedes også givet. Jeg
forudser, at hjemmehjælperne vil vetoe denne ny mulighed for besparelse,
som er til fordel for mig, men ikke for dem.
Knud har også fundet på, at medicin-indkøb kan ske ved opringning til et
telefonnummer, som han ikke har, og så betaler man et beløb til
apoteket og finder sig i forsinkelse, og hjemmehjælperne undrager sig
derved denne del af visitationen - er det en ny kommunaltvang?
Et vigtigt formål med min klage er. at være svage københavneres hjælper
ved at kommunen gennemtænker, at de begåede fejl er urimelige og heller
ikke bør ramme andre end mig.
I håb om hastig opringning fra den ene eller den anden instans.
Et argument som falder mig ind: Der er megen blæst om
resourcebesparelse, CO2-gevinst og København som cykelby.
Næsten al besparelse betyder mindre forurening og resourceforbrug.
Med venlig hilsen
Bo Warming.