---

Bumfights. Ikke i aften, skat
En DVD-serie med stort salgstal i USA hedder "Bumfights" og viser hjemløse
der slås og udfører voldelige stunts og smertefulde handlinger, såsom at
få hevet tænder ud mod betaling.
Journalister moraliserer om"hvad giver os ret til at grine af folk på
samfundets bund?" Bør sådanne gladiatorkampe forbydes - eller er det sundt
med tabubrud og når "consenting adults" er alt OK.
Kærestepar der pepper deres sexliv op med bondage, piskning, SM har ofte et
parterne imellem aftalt kodeord for "STOP" som fx kan lyde "Ikke i
aften, skat"
De gamle romere sagde "Intet bør være dig fremmed" og det er hvad har
skabt den vestlige civilisations pragtpræstationer at vi søger at udvide
grænser og vil forstå selvbedrag, tvivler om alt, og vil forstå de særeste
mysterier.Tabuer handler om løgn og snu magthaveres undertrykkelse. Lad
folk eksperimentere og bryde ethvert tabu, når ingen uskyldige ofre.
Både Trier-film og Nietzsche-bog har budskabet at naturen er ubønhørlig,
brutal, nådesløs og udluger taberne, og kulturens empati er et tveægget
sværd med mulighed for langt værre grusomhed, bl.a. kedsomhed. Spændende
mennesker søger ny græsgange, og beriger verden, og når der ikke voldes,
bedrages og stjæles fra uskyldige, men ofre for jungleloven selv har
meldt sig på det fri marked, så er alt OK.
Bliver man afstumpet af at se grusomheder? Japanske teenagere og voksne
ser SM-mangaer og barbariske pornoer på film og er extremt uvoldeligei
virkeligheden. Jeg tror de bliver harmoniske af at lære sig selv at kende.
Politikens kronik 15.6 er om slaveri i Mauretanien og andre muslimlande.
Det er blevet afskaffet for et syns skyld op til tre gange i dette
århundrede i nogle af landene, men det eksisterer stadig.
Det bør Vesten ikke blande sig i. At vi hindrer afbetalingskøb og
uigennemskuelige langtidskontrakter fx teenage-entertaineres med
underholdnings-agenter, er vist et velafprøvet og fornuftigt kompromis.
Men når folk er ved at gå til af kedsomhed, svarer forbud mod , at
man hindrer en stærkt-ønsket aktiv dødshjælp. Det gør man på psykiatriske
afdelinger, hvor man prioriterer pårørendes fine fornemmelser højere end den
indlagtes velfærd. Det skaber megen ulykke og tvinger til selvmord på
forfærdelige lemlestende metoder.
Jeg finder det et klogt kompromis at man bødestraffer tatovører, der
sælger deres service til mindreårige, men at voksne, der bevisligt har
ønske om at leve livet farligt, prioriterer man lavt vedr formynderi, som
udenforstående nævenyttige pårørende beder om. Når gråzonerne er
vanskelige, bør staten spare penge ved at se den anden vej og koncentrere
sig om, hvad den er god til. Den er ikke god disse svære sager. Frihed er
det bedste guld.