Det her skal I lige høre!
Piv har fået en god, lang middagssøvn inde i sengen og bliver vækket af mig
her ved seks-tiden for at blive lokket ud, så han ikke skal være alt for
vanskelig at få ind ved otte-tiden.
Lige før jeg lukker bryggersdøren op for ham, hører jeg et hjerteskærende
"luk-mig-ind-miav" fra lille Miv, som sidder udenfor med en "gave" til mor,
bestående af en lille (heldigvis død) fugl.
Gaven er jo velment, så selv om jeg har ondt af den stakkels fugl, begynder
jeg at rose den store jæger og gøre anstalter til at hente en spade for at
fjerne liget.
Med lynets hast snupper Piv fuglen, samtidig med at han knurrer som en
rottweiler og hvæser som et damplokomotiv ad den retmæssige ejer, der ser
både såret, skuffet og forbløffet ud over sådan en opførsel af sin
allerbedste ven.
Som trøst og kompensation tilbyder jeg den berøvede en ekstra portion
luksusguf indendørs, samtidig med at jeg roser hendes dygtighed i høje
toner, hvilket hjælper lidt på de sårede følelser. Derefter går hun igen ud
i gården, hvor der intet spor er af hverken bytte eller røver.
Det er der til gengæld lidt senere, da jeg kigger ud og ser Piv siddende
foran bryggersdøren med fuglen foran sig.
Atter går jeg hen efter spaden, men heller ikke denne gang lykkes manøvren,
for nu kommer store Fufu målbevidst hen og snupper trofæet. Han ved af
erfaring hvad man kan bruge en fanget fugl til og sætter sig til at æde den,
mens Piv sværmer omkring ham uden at forsøge en tilbage-erobring, selv om
den store hverken knurrer eller hvæser ad ham.
Man kommer uvilkårligt til at tænke på talemåden "høg over høg"!
--
Mange hilsener fra Ragna.
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=834