---

Prøvede lige at køle en PT100 føler ned med lightergas jeg fik den ned til
minus 29 grader. Hvilken temperatur har flydene lightergas egentlig?

Mvh
Allan

---

"Stampe" <ask@ SLET ask-service.dk> skrev i en meddelelse
news:4a2c90c1$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...
> Prøvede lige at køle en PT100 føler ned med lightergas jeg fik den ned til
> minus 29 grader. Hvilken temperatur har flydene lightergas egentlig?
>
> Mvh
> Allan
>
>
Lightergas har den omgivende temperatur.
Det er når det slippes ud i atmosfæren at kulden opstår,
på grund af fordampningen.

--
MVH.
Finni

---

> Lightergas har den omgivende temperatur.
> Det er når det slippes ud i atmosfæren at kulden opstår,
> på grund af fordampningen.

Jep, temperaturen synker til kogepunktet, da fordampning kræver energi og
den tages jo fra omgivelserne (samt den temperatur gassen havde over
kogepunktet).

Man kan vende spørgsmålet om og spørge hvad kogepunktet for lightergas er
ved normalt atmosfæretryk (som vistnok er deffineret til at være lige i
omegnen af 1013,25 hPa).

Jo lavere tryk jo lavere temperatur koger den ved og afhængig af lufttrykket
samt forsøgets højde over havoverfladen kan sagtens få temperaturen til at
afvige med mere end man lige umiddelbart skulle tro.
F.eks. er vand kogepunkt snildt +/- 1 grad i DK afhængig af
barometerstanden. Så man skal så absolut ikke afskrive sit dyre
laboratorietermometer eller tro vandet er meget forurenet hvis det fortæller
at det kogende vand er 99 eller 101 grader.

Mvh
Morten

---

"Morten" <tilt_uz468@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:4a2e0d3c$0$15880$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Lightergas har den omgivende temperatur.
>> Det er når det slippes ud i atmosfæren at kulden opstår,
>> på grund af fordampningen.
>
> Jep, temperaturen synker til kogepunktet, da fordampning kræver energi og
> den tages jo fra omgivelserne (samt den temperatur gassen havde over
> kogepunktet).
>
> Man kan vende spørgsmålet om og spørge hvad kogepunktet for lightergas er
> ved normalt atmosfæretryk (som vistnok er deffineret til at være lige i
> omegnen af 1013,25 hPa).
>
> Jo lavere tryk jo lavere temperatur koger den ved og afhængig af
> lufttrykket samt forsøgets højde over havoverfladen kan sagtens få
> temperaturen til at afvige med mere end man lige umiddelbart skulle tro.
> F.eks. er vand kogepunkt snildt +/- 1 grad i DK afhængig af
> barometerstanden. Så man skal så absolut ikke afskrive sit dyre
> laboratorietermometer eller tro vandet er meget forurenet hvis det
> fortæller at det kogende vand er 99 eller 101 grader.
>
> Mvh
> Morten
Jeg ville bare vide hvad jeg kan forvente at komme ned på når jeg køler mit
termometer ned med lightergas

Takker for svarene

Mvh
Allan

---

> Jeg ville bare vide hvad jeg kan forvente at komme ned på når jeg køler
> mit termometer ned med lightergas

Beklager jeg ikke kan give dig det svar, men kun hjælpe med det teoretiske.

Men hvis du vil så langt ned som muligt, så kan du da få "kuldespray" i
elektronikforretninger.
De kan vist komme ned på minus 58-60 grader for de bedste, men findes også
som f.eks. -45. Og så er det væsentlig mere sikkert end at bruge lightergas
;)
Jeg håber du gør forsøgene udenfor og tager forholdsregler for statisk
elektricitet mv.

Mvh
Morten

---

"Morten" <tilt_uz468@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:4a2e246b$0$15875$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Jeg ville bare vide hvad jeg kan forvente at komme ned på når jeg køler
>> mit termometer ned med lightergas
>
> Beklager jeg ikke kan give dig det svar, men kun hjælpe med det
> teoretiske.
>
> Men hvis du vil så langt ned som muligt, så kan du da få "kuldespray" i
> elektronikforretninger.
> De kan vist komme ned på minus 58-60 grader for de bedste, men findes også
> som f.eks. -45. Og så er det væsentlig mere sikkert end at bruge
> lightergas ;)
> Jeg håber du gør forsøgene udenfor og tager forholdsregler for statisk
> elektricitet mv.
>
> Mvh
> Morten
Havde faktisk en cigaret i askebærget - Det var bare et kortvarigt dush for
at se om min temp. opstilling kunne komme under 0 grader - og i den
forbindelse tænkte jeg over spørgsmålet. Kender godt kuldespray bruger det
selv til fejlfinding i elektronik - men den dag var jeg løbet tør

Mvh
Allan

---

Hej Morten

> De kan vist komme ned på minus 58-60 grader for de bedste, men findes
> også som f.eks. -45. Og så er det væsentlig mere sikkert end at bruge
> lightergas ;)

Den der står her siger -51 grader C, og med hensyn til sikkerheden,
ja så er kuldespray altså brændbar.

--
Mvh Max

---

Hej Max

> Den der står her siger -51 grader C, og med hensyn til sikkerheden,
> ja så er kuldespray altså brændbar.

Det afhænger da helt af hvilken man vælger ;)
Nogle er brandbare, andre ikke. Søg du f.eks. på ikke brandbar kuldespray på
google.

Hvad der så er mest brandbart... Ja, ved det ikke, men mon ikke
ligthergassen har størst sandsynlighed for at bryde i brand og/eller
forårsage en eksplosiv blanding i det rum det benyttes i?

Mvh
Morten

---

"Morten" <tilt_uz468@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4a2e246b$0$15875$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> ;)
> Jeg håber du gør forsøgene udenfor og tager forholdsregler for statisk
> elektricitet mv.
>
> Mvh
> Morten

Eller mobilos.

http://www.tooshocking.com/view-4416-Gas_Station_Fire_Accident

Jeg er dog i tvivl om det i stedet kan være statisk eletrisitet opstået ved
at ta telefonen frem.

Kørt i slow kan man se at han når at trække snuden til sig. Men jeg tror
nok at jeg håber at han omkom alligevel.

Meget taler for at bruge det "rigtige" skyllemiddel. Rigtig grimt hvis
støjet er kunsstof der smelter índ i huden. Men uanset ...

mvh

---

> Jeg ville bare vide hvad jeg kan forvente at komme ned på når jeg køler
> mit termometer ned med lightergas

Ahh, apropo :)

Kan være jeg selv lige skal prøve en kuldespray. Har et ældre
kviksølv(laboratorie)termometer hvor der er en genstridig mikroskopisk
"luft"boble (eller kviksølvdampe-boble ?) nede i "kuglen" (kan ses med
kraftig lup). Når man vender termometret på hovedet ryger søjlen praktisk
talt i top, så vacuumet er temmelig godt. Men boblen fylder alligevel ca.
1/3 grad eller sådan når det vender rigtigt og varierer en anelse med
temperatur så det er ude af kalibrering.

Og det hjælper ikke at lægge det i fryseren, da min fryser ikke går langt
nok ned til at søjlen forsvinder helt ned i kuglen. Og da kviksølv fryser
ved -39 må man ved kuldespray kunne få den så langt ned som muligt. Og tør
man den op fra bunden, vil luftboblen tvinges op.

Det er noget nemmere med de nyere laboratorietermometre - der er nitrogen
over søjlen i stedet og den deler sig derfor ikke så nemt og laver den slags
narrestreger. Der må nemlig ikke være atmosfærisk luft over den, da
kviksølvet så irrer ganske lidt og giver "snavs" i kapilærrøret.

Og dejlig nemt er det også med "sprit" termometre. Har søjlen delt sig eller
der er kommet luftbobler i kuglen, så skal de bare stå lodret i et godt
stykke tid, så kravler væsken lige så stille på plads af sig selv igen. Dog
er det et rimeligt nyt og moderne, så kan det tage temmelig lang tid, men de
gamle hvor de brugte en anden væske end i dag går det hurtigere - væsken
kryber simpelhen hurtigere på indersiden af kapilærrøret.

Mvh
Morten

---

On Tue, 9 Jun 2009 11:22:01 +0200, "Morten" <tilt_uz468@hotmail.com>
wrote:

>Og dejlig nemt er det også med "sprit" termometre. Har søjlen delt sig eller
>der er kommet luftbobler i kuglen, så skal de bare stå lodret i et godt
>stykke tid, så kravler væsken lige så stille på plads af sig selv igen. Dog
>er det et rimeligt nyt og moderne, så kan det tage temmelig lang tid, men de
>gamle hvor de brugte en anden væske end i dag går det hurtigere - væsken
>kryber simpelhen hurtigere på indersiden af kapilærrøret.

Jeg kiggede netop på termometeret i fryseren forleden, der var også
kommet et par bobler i søjlen (formoder det er sprit, petroleum el.
lign.). Efter at have forsøgt forskellige ting lykkedes det mig til
sidst af fjerne dem ved at varme det forsigtigt op til det næsten "gik
i bund" (eller top må det vel være). Men det er nok en risikabel
metode, lidt for meget varme og det springer.

Må prøve det med at stille det lodret næste gang, det er vist en mere
sikker metode.


--
Rado

All the answers are already within us. It's finding the corresponding
questions that's so darned difficult. - Swami Beyondananda

---

Morten wrote:

> Man kan vende spørgsmålet om og spørge hvad kogepunktet for lightergas er
> ved normalt atmosfæretryk (som vistnok er deffineret til at være lige i
> omegnen af 1013,25 hPa).

Ja, men hvorfor angiver du ikke kogepunktet for gassen?
Jeg går ud fra, at spørgeren er ude efter temperaturen, hvor lighter-gas
overgår fra flydende form til luftformig form.

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

---

> Ja, men hvorfor angiver du ikke kogepunktet for gassen?
> --
> Med venlig hilsen
> Stig Johansen

Hvorfor gør du ikke?

Mvh
Morten

---

"Morten"
>> Lightergas har den omgivende temperatur.
>> Det er når det slippes ud i atmosfæren at kulden opstår,
>> på grund af fordampningen.
>
> Jep, temperaturen synker til kogepunktet, da fordampning kræver energi og
> den tages jo fra omgivelserne (samt den temperatur gassen havde over
> kogepunktet).

Temperaturfaldes skyldes ikke bare fordampning, men også at gassen udvider
sig.
Hvis man fx lukker gas ud af et traktordæk, kan temperaturen også falde til
under frysepunktet.

Regnar Simonsen

---

> Temperaturfaldes skyldes ikke bare fordampning, men også at gassen udvider
> sig.
> Hvis man fx lukker gas ud af et traktordæk, kan temperaturen også falde
> til under frysepunktet.
>
> Regnar Simonsen

Klart nok. Nu tænkte jeg selvfølgelig ikke over hvordan han kølede
termometret ned. Holder man det i udmundingen vil det jo klart nok have
indflydelse.

Hælder han derimod gassen rimeligt fredeligt over i en skål og lader det
"koge", så er det kogepunktet, der sætter temperaturen. Du kan sagtens hælde
gassen af en lighter. Men som tidligere skrevet, så gør det lige udendørs
med mindre du synes eksplosive gas/luft-blandinger er sjove ;)

Jeg tog bare noget for givet, set udfra hvilke forsøg man kan sige noget
fornuftigt om, men kan godt se at det skal vi lige have på plads også.
Ved udvidelsen har man jo en pæn stor mængde variable og vi kender ikke ret
mange bare tilnærmelsesvist. Kogepunktet derimod kan man sige en hel del
fornuftigt og præcist om - hvis man ved hvilke gasser, der bruges ;)

Mvh
Morten

---

> Man kan vende spørgsmålet om og spørge hvad kogepunktet for lightergas er
> ved normalt atmosfæretryk (som vistnok er deffineret til at være lige i
> omegnen af 1013,25 hPa).

De fleste lightere er fyldt med en blanding af propan og butan, ca. 80/20,
så kogepunktet vil ligge et eller andet sted mellem -42° og -0,5° C.

http://en.wikipedia.org/wiki/Propane
http://en.wikipedia.org/wiki/Butane

Mvh
Jakob

---

"Jakob M" <smoelf@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:4a300a19$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...
>> Man kan vende spørgsmålet om og spørge hvad kogepunktet for lightergas er
>> ved normalt atmosfæretryk (som vistnok er deffineret til at være lige i
>> omegnen af 1013,25 hPa).
>
> De fleste lightere er fyldt med en blanding af propan og butan, ca. 80/20,
> så kogepunktet vil ligge et eller andet sted mellem -42° og -0,5° C.
>
> http://en.wikipedia.org/wiki/Propane
> http://en.wikipedia.org/wiki/Butane
>
> Mvh
> Jakob
>
Siger tak for de mange svar

Mvh
Allan

---

> De fleste lightere er fyldt med en blanding af propan og butan, ca. 80/20,
> så kogepunktet vil ligge et eller andet sted mellem -42° og -0,5° C.
>
> http://en.wikipedia.org/wiki/Propane
> http://en.wikipedia.org/wiki/Butane

Du mener vel, at først vil det koge ved -42. Når Propanen så er fordampet,
så vil temperaturen lige så stille og roligt stige (pga. opvarmning fra
omgivelserne) og når den når -0,5, så vil butanen koge?

En blanding af to væsker med forskellig kogepunkt giver mig bekendt ikke et
kogepunkt mellem de to.

Eller har jeg misforstået noget? Det er jo sådan man f.eks. destillerer
sprit fra vand. Men koger simpelthen blandingen og når den når omkring 80
koger spritten, mens vandet bliver tilbage (langt det meste i hvert fald da
det ikke koger). Men fortætter så denne spritdamp på en kold overflade og
får derved meget koncentreret sprit ud af det.

Mvh
Morten

---

"Morten"
> En blanding af to væsker med forskellig kogepunkt giver mig bekendt ikke
> et kogepunkt mellem de to.

- med mindre man har en azeotrop blanding.

Hilsen
Regnar Simonsen.

---

> Du mener vel, at først vil det koge ved -42. Når Propanen så er fordampet,
> så vil temperaturen lige så stille og roligt stige (pga. opvarmning fra
> omgivelserne) og når den når -0,5, så vil butanen koge?
>
> En blanding af to væsker med forskellig kogepunkt giver mig bekendt ikke
> et kogepunkt mellem de to.

Propan og butan er kemisk set næsten ens, derfor kan man sagtens få et
blandingskogepunkt. Jeg har ikke undersøgt om det passer, jeg antog det
bare.

> Eller har jeg misforstået noget? Det er jo sådan man f.eks. destillerer
> sprit fra vand. Men koger simpelthen blandingen og når den når omkring 80
> koger spritten, mens vandet bliver tilbage (langt det meste i hvert fald
> da det ikke koger). Men fortætter så denne spritdamp på en kold overflade
> og får derved meget koncentreret sprit ud af det.

Ja, men sprit og vand er mere forskellige end propan og butan. Derudover kan
man ikke nå over 96% når man destillere sprit fra vand, da de danner en
azeotrop blanding som Regnar nævner.

Mvh
Jakob

---

"Jakob M" <smoelf@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4a33aab4$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
,
>
> Propan og butan er kemisk set næsten ens, derfor kan man sagtens få et
> blandingskogepunkt. Jeg har ikke undersøgt om det passer, jeg antog det
> bare.
>


Jo men det passer vist meget godt. Jeg er campist og faldt engang over en us
campingside hvor man grafisk gennemgik brugbarheden i forhold til
frostvejr, - af de forskellige blandinger af propan og butan man åbenbart
kan støde på i den del af verden. Jo renere propan jo koldere. minus 44
mener jeg.

Det er ellers en hørt erfaring at der med blandingsprodukter i hård frost
kan stå en slat (gættet selvfølgelig) butan tilbage i flasken, der først kan
udnyttes, enten ved at koble flasken fra og lune den lidt indendørs. eller
senere, under mildere himmelsrtrøg.

Men man støder selv med ren propan og stort forbrug ind i et problem om at
få tilført tilstkkeliig og tilstrækkelig hurtigt med "varme" til fordampning
af gassen. og med faldende gashøjde i flasken, fås også en mindre varmeflade
til omgivelserne, sådan at fordampningen ikke kan følge med forbruget. ( nå
så er det kun butan der er tilbage, men det ved man vel egentlig ikke. Man
skifter bare flaske.

Det sidste her er selvfølgelig bare gætteri, men jeg har set grafer over
frysepunkter med blandinger.

mvh

---

> Prøvede lige at køle en PT100 føler ned med lightergas jeg fik den ned til
> minus 29 grader. Hvilken temperatur har flydene lightergas egentlig?

Prøvede at søge lidt på google. Med mindre du skriver hvilke ting din gas
består af, så finder vi nok aldrig ud af det.

Det nærmest jeg kan komme er, at "lightergas" typisk er en blanding af butan
og en anden gas. Nogle gange lettere, andre gange tungere. Har du en
genopfyldningsdåse er chancen for at det er beskrevet nok tilstede, men er
åbenbart ikke lige at finde på google.

Butan koger ved -0,5 C, så det er i hvert fald ikke den, der giver de -29.
Så din gas må være en blanding af butan og noget lettere.
Hvis du lader den koge længe nok bude den så være omkring de 0 grader når
den lettere gas er fordampet. Men den kan jo nemt forveksles med is og
indeholder jo nok også en del vand fra kondens og kan således let forveksles
med sådan.

Mvh
Morten