"Leve friheden", synger Don Juan
Mozarts opera er ikke så puritansk opdragende som Molieres skuespil om
forføreren af sin spanske bondepige Zerlina (og tisind andre
skønheder),
Ganske vist synker Don Juan i helvede til sidst, men det gør vi måske
alle, når den tid er inde.
Zerlina formilder den jaloux bonde hun giftes med, og bondens tæskehold
kommer til at lade det gå ud over Don Juans tjener, så Mozart havde god
forstand på tilværelsens uretfærdighed
Anderledes moraliserende er frimurer-operaen "Tryllefløjten" hvor
ypperstepræsten fordømmer hævn, og tyrkere er skurke, og "Figaros
Bryllup" er den franske revolutions formaning til herremænd om ikke at
insistere på første nat med deres bondepiger. Jo - Mozart havde frigjort
sig fra sin snerpede far og legede med tidens ny ideer, som en Holberg
og en Georg Brandes, der vil gavne og fornøje , debattere og skabe
skønhed.
Helt i top er "Cosi fan tutte" hvor en kyniker indgår væddemål med to
forlovede officerer om deres kærester har den troskab de praler af.
Officererne skal lade som om de kaldes i krig, og mens de lader som om
de er væk, dukker de op forklædt som tyrkere og forfører hinandens
piger, så kynikeren vinder med sit budskab "Cosi fan tutte" = "Sådan er
de alle" - så utro er kvinder
Feltmadrasser alle til hobe.
Mozart og Nietzsche havde aldrig stemt for ligestillingslov - kvinder
skal være kvinder, og mænd skal være mænd.
Mozart lavede lige gerne skønne messer for katolske og protestantiske
gejstlige, og hans gud har været harmoniernes , rytmernes, melodiernes,
erotikkens og hasardspillets skønhed - og anden gedigen livskvalitet.
Han gjorde sit for menneskehed og størst mulig lykke for flest mulig
mennesker.
Oplysningstidens fornuftsdyrkelse gav os bedre ting end den franske
revolution.
Pascal, Voltaire og Rouseau skabte Nietzsche.
Mozarts "Don Juan" var vigtig inspiratinskilde og skønhedsnydelse for den
ensomme Søren Kierkegaard, som indså, at man ikke jager pga. byttet, men
pga. jagten.
På mit plankeværk skrev i går en fan om, at "man skal være sig
selv" hvilket er essencen af Luther, Kierkegaard og Nietzsche, og
gennemsyrer vor tids bedste film.
Men i 1914 fik visse jøder startet en 31-års krig og verden gik af
lave.
Bismarck er så beundringsværdig som Napoleon, som stærk og snu mand.
Men han var det i kraft af talrige psykosomatiske sygdomme, som gjorde
ham appelerende til kvinder - megen dobbelthed. Han indså fotografiets
betydning og lod det udstille hans sværmeriske side for vælgerne, dengang
mænd , dvs matriarkats-slaver. Hitler står på skuldrende af Bismarck.
Glistrup er en mere helstøbt og gavnlig trendsætter end disse politikere
og kan snarere sammenlignes med Goethe, Grundtvig, Georg Brandes og
Holberg.
|