---

Konfuzianismens ringeagt for handel.
Klassisk kinesisk og japansk samfundsstruktur sætter krigerkasten højt -
samurajer og shogun-administration. Derefter kommer bønder, som jo
sikrer alles overlevelse. Dernæst kommer håndværkere. Og lavest står
handlende, som sås som opfordrende til pjat og pynt.
Jødedom og diaspora bygger på stik modsat tænkning. Men Fjernøsten havde
ikke statslig særbeskatning af handlende eller andre apartheid-tiltag -
smagsdommeriet imod luksuspjat var "ateistisk-religiøst".
Når en samurai havde forgældet sig ved at købe smukke tekstiler hos
købmanden, kunne han evt nedlade sig til at lade sin datter gifte sig
med en handlende.
Zheng Hee var kinesisk kejserlig admiral som i 1405-33 beordredes til
at bygge en flåde af meget store skibe, som rejste til Yemen og alle 35
mellemliggende lande, især indiske , for at købe røgelse og vise den
overlegenhed som "Riget i Midten" var stolt af, og som hindrede Kina i at
købe stålteknologi af England i 1895, hvilket kunne have betydet
jævnbyrdige kanoner ved Opiumskrigen.
Selvom Zheng Hee's sensationelle opdagelsesrejse til 35 lande var en
succes, afbrød kejsermagtens mandarin-styre af skibsbygning til statslig
handel, og der var ikke udviklet et marked, så private kunne overtage.
Én forklaring var, at mongolers erobringsforsøg krævede dyr murbygning og
andet dyrt indenlands forsvar, men anti-materialisme var måske også
forklaring på både kinesisk og japansk indadskuen i en tid, hvor
Vesten var aggressiv og udadfarende og gennemtvang unfair handel med
pro-vestlige regler, som USA løj til at være en "Den åbne dørs politik"
og som kun Japan var dynamisk nok til at imødegå - bl.a. ved at
forsvare hindre russisk kolonisering af Korea i 1905 og selv oplære Korea
og Taiwan i industrialisme (hvilket er afgørende for at disse lande er
næstrigeste "tiger-økonomier" efter Japan i dag.
I 1800-tallet ramtes Vesten af Kolera-epidemier der var startet i
Pakistan. De ramte også Japan og Kina men man red stormen af pr naturlig
immunitetsudvikling.
Japan har pligtskyldigst kopieret vestlig epidemi-forebyggelse bl.a. i
WHO-regi, men har næppe haft stor gavn af det.
Kina som opfandt vaccinationer længe før Vesten, men lagde pjattet på
hylden som unødvendigt, har ikke haft stor ulempe af dette.
Fjernøsten har siden 1234 haft den tryk-teknik, som Gutenberg kopierede,
men kun det meget højtuddannnede Japan brugte den til udbredt
avislæsning - da man ikke er stridslystne som os, var aviserne især om
sladder-emner, og sandhedssøgning var imponerende og uden statslig
indsats betød frivillig læselyst at analfabetisme altid har været mindre
end i Vesten. Uden at have læst Rousseau, indså shogun-undersåtterne
i det ret lukkede Tokugawa-rige på den tid, at "det skal være
lysten, der driver værket".
Der var enorm optagethed af at lære fra Fjernøsten, da Rousseau - og
Montesqieu og Voltaire - levede og frihedspædagogikken kan sagtens være
lært fra dem, i en tid hvor tysk arier-forskning lærte os om
buddhisme, så Nietzsche og andre kunne lære Vesten hippie-bevægelse og
vi blev holdt op med at være ulande, men kom på linie med Fjernøsten.

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
news:T7qdndIEPcityrHXnZ2dnUVZ8tydnZ2d@giganews.com...
> Konfuzianismens ringeagt for handel.
> Klassisk kinesisk og japansk samfundsstruktur sætter krigerkasten
> højt - samurajer og shogun-administration. Derefter kommer bønder, som
> jo sikrer alles overlevelse. Dernæst kommer håndværkere. Og lavest står
> handlende, som sås som opfordrende til pjat og pynt.
> Jødedom og diaspora bygger på stik modsat tænkning. Men Fjernøsten
> havde ikke statslig særbeskatning af handlende eller andre
> apartheid-tiltag - smagsdommeriet imod luksuspjat var
> "ateistisk-religiøst".
> Når en samurai havde forgældet sig ved at købe smukke tekstiler hos
> købmanden, kunne han evt nedlade sig til at lade sin datter gifte sig
> med en handlende.
> Zheng Hee var kinesisk kejserlig admiral som i 1405-33 beordredes til
> at bygge en flåde af meget store skibe, som rejste til Yemen og alle
> 35 mellemliggende lande, især indiske , for at købe røgelse og vise den
> overlegenhed som "Riget i Midten" var stolt af, og som hindrede Kina i
> at købe stålteknologi af England i 1895, hvilket kunne have betydet
> jævnbyrdige kanoner ved Opiumskrigen.
> Selvom Zheng Hee's sensationelle opdagelsesrejse til 35 lande var en
> succes, afbrød kejsermagtens mandarin-styre af skibsbygning til
> statslig handel, og der var ikke udviklet et marked, så private kunne
> overtage.
> Én forklaring var, at mongolers erobringsforsøg krævede dyr murbygning
> og andet dyrt indenlands forsvar, men anti-materialisme var måske også
> forklaring på både kinesisk og japansk indadskuen i en tid, hvor
> Vesten var aggressiv og udadfarende og gennemtvang unfair handel med
> pro-vestlige regler, som USA løj til at være en "Den åbne dørs politik"
> og som kun Japan var dynamisk nok til at imødegå - bl.a. ved at
> forsvare hindre russisk kolonisering af Korea i 1905 og selv oplære
> Korea og Taiwan i industrialisme (hvilket er afgørende for at disse lande
> er næstrigeste "tiger-økonomier" efter Japan i dag.
> I 1800-tallet ramtes Vesten af Kolera-epidemier der var startet i
> Pakistan. De ramte også Japan og Kina men man red stormen af pr
> naturlig immunitetsudvikling.
> Japan har pligtskyldigst kopieret vestlig epidemi-forebyggelse bl.a. i
> WHO-regi, men har næppe haft stor gavn af det.
> Kina som opfandt vaccinationer længe før Vesten, men lagde pjattet på
> hylden som unødvendigt, har ikke haft stor ulempe af dette.
> Fjernøsten har siden 1234 haft den tryk-teknik, som Gutenberg
> kopierede, men kun det meget højtuddannnede Japan brugte den til
> udbredt avislæsning - da man ikke er stridslystne som os, var
> aviserne især om sladder-emner, og sandhedssøgning var imponerende og
> uden statslig indsats betød frivillig læselyst at analfabetisme altid
> har været mindre end i Vesten. Uden at have læst Rousseau, indså
> shogun-undersåtterne i det ret lukkede Tokugawa-rige på den tid, at
> "det skal være lysten, der driver værket".
> Der var enorm optagethed af at lære fra Fjernøsten, da Rousseau -
> og Montesqieu og Voltaire - levede og frihedspædagogikken kan sagtens
> være lært fra dem, i en tid hvor tysk arier-forskning lærte os om
> buddhisme, så Nietzsche og andre kunne lære Vesten hippie-bevægelse
> og vi blev holdt op med at være ulande, men kom på linie med
> Fjernøsten.
>
igen viser du din store uvidenhed med forholdene i kina/japan/korea i dag.
Gamle fjols, du lever i fortiden.