---

At lade sin nabo overvåge skånselsløst er til hans eget bedste.
Min far var så afhængig af min snobbede mors ros, at hun døde kort efter
ham, fordi der ikke længere var nogen at leve for. Plejehjemmet var et
kedsomheds-helvede, for hun var for snobbet til at se andre gamle som
ligemænd - og at min far så alle mennesker som ligemænd havde hun mild
foragt for..
Når jeg ved en familie-spisning provokerede med at spise kyllingebenene
med som en hund, gennemskuede min mor at jeg kunne lide at gøre mig
interessant - hun havde jo programmeret mig tidligt til at blive
lægevidenskabelig professor. Sjælelig forpint pga en klumphånd var hun
uegnet til at give mig og mine søskende den smittende livsglæde, som giver
popularitet - vi kom alle til at stamme.
Jeg higede efter alles og især respekterede menneskers
accept/popularitet, og var i de første fire årtier min mors yndling, men
min missionske mors beden fadervor med mig, efter hendes præsts råd,
gjorde mig ulandsarbejder og min kyniske farbor indså, at det ikke var
karriere gavnligt, når man fra sin fars professorhjem har kopieret en
glæde ved at forske langsigtet , frit udfra "størst mulig lykke for flest
mulig mennesker" og med ringe prioritering af øjeblikkelig popularitet -
Edison var jo slave af sin tids profitsøgende ånd og havde
kombineret legesyge med gavnlighed.
"Dont do it better, do et different" lød hans og hans selvironiske
Radiometer-ingeniørkollegers slogan , indrammet på væggen på
laboratoriet.
For ikke at blive fyret fra sine research and development jobs i smålige
gruppepresstyrede firmaer, føjede han sin kones krav om daglig brusebad
(og glemte glæden af tidskrævende legesygt karbad) og en dybfølt
ligegladhed med renlighed er en værfifuld del af min sociale arv.
Når min storebror gjorde far til grin for at være humørforladt,
højreorienteret og materialist, gad min far ikke forsvare sig, for han
vidste at han fulgte sit langsigtede kald, men han så bedrøvet ud, delvis
fordi han fornemmede, at min bror var usikker på sig selv , siden han
havde brug for letkøbt humor for at underholde sine børn.
Jeg underholdt mine børn med tegneserie-videoer og naturvidenskabelig
gørdetselv med Faradaysk pædagogik som desværre ikke kan konkurrere med
den tidligt fraflyttede mors provinsielle tabu-accept og normalitets-søgen
Min far mente at fortielse er ikke nær så slem som løgn, og uden at være
særlig ærlig, søger jeg at overgå ham ved at måle etik om sandhed udfra
resultater, dvs åbenhed er så vigtig som sandhed, og udryddelse af
selvbedrag og indre modsigelser er borgerpligt, og ubehagelige sandheder
er vennetjeneste.